Netværksmøde i biologi den 4. marts 2013

Netværksmøde i biologi mandag den 4. marts 2013

Så blev sidste møde i denne ombæring afsluttet. Til stede var: Anne Mette Röck, Marianne Kruse og Birgitte Boller. Desværre var vi igen ramt af fravær i form af blandt andet sygdom.

Fælles naturfagsprøve

Mindmeister  Moviecut

Over en længere periode har der været varslet fra regeringen, at de tre naturfag (biologi, geografi og fysik/kemi) skal slås sammen til én fælles prøve. Vi har i gruppen fra start været meget obs på, at dette skal diskuteres i forhold til brugen af IT i forbindelse med en sådan prøve. Vi har dog udskudt det af flere omgange, da den endelige form ikke er meldt ud. Til dette møde er formen stadig ikke meldt ud, men vi har alligevel vovet os ud i en belysning omkring dette.

Vi skal som udgangspunkt ikke have en nej-hat på i forhold til dette, men derfor kan bekymringer omkring specifikke dele af dette udspil selvfølgelig snige sig ind: Kan eleverne overskue de fag-faglige grænser fagene imellem, er der afsat god nok tid til samarbejde lærerne imellem osv.

Der hersker ingen tvivl om, at hvis denne prøveform skal blive en succes i en aldersgruppe, hvor det at tænke abstrakt kan være svært, så skal det hele i den grad visualiseres. Her snakkede vi om at programmet Mindmeister på Skoletube vil være oplagt. Når eleverne først har lært værktøjet, er det vigtigt at overblikket over de forskellige emner tydeliggøres heri. Det kunne f.eks. være ved at give hvert fag en farve, og efterhånden som et tværfagligt emne breder sig i Mindmeister, så skal boblerne farvelægges, så vi sikrer, at eleverne har overblik over, hvilke dele der hører til hvilke fag i en prøve-situation.

Af mulige emner vi snakkede om, kan følgende nævnes:

  • Bryllupsnat
    • Blomster i brudebuket (biologi)
    • Prævention (biologi)
    • Bryllupsrejsen (geografi)
    • Metallerne i vielsesringene (fysik)
  • Berlin Maraton
    • Befolkningssammensætning og tæthed i storbyer (geografi)
    • Gennemsnitshastigheder (fysik)
    • Forbrænding (kemi)
    • Kost og motion (biologi)
  • Tsunami
  • Vand
  • Energi
  • Maden vi spiser
  • Vejret
  • Lejrskole

Jeg er i gang med et CSI-emne på Østervangskolen, hvor alle tre fag også er tænkt ind. Eleverne har svært ved at finde ud af, hvornår vægten er størst på bestemte fag. Her er der mulighed for via Mindmeister, at eleverne løbende får farvekodet deres workshops for overskuelighedens skyld.

  • GPS-koordinator (geografi)
  • Blodanalyse (biologi)
  • Afkølingskurver (fysik)
  • Osv.

Rent praktisk vil det være en fordel, at planlægge at de tre naturfag har lokaler ved siden af hinanden og skemalægges på samme dag for ad denne vej også at visualisere en sammenhæng.

Marianne Kruse kunne også berette om, at hun har været i en arbejdsgruppe, hvor de har set på, hvordan forskellige emner kan belyses ud fra de tre fag, og arbejdet af dette vil kunne ses på nts-net omkring 1. april.

Vi snakkede også om at ved at samle fagene til f.eks. én naturfagsdag om ugen, så mister eleverne meget undervisning, hvis de er fraværende på sådan en dag. Her er det vigtigt, at vi ”opdrager” eleverne til, at de på skift skal lave videooptagelser af de forsøg, som de laver og summere den faglige viden op for så at lægge dette på skoletube, så de fraværende elever kan bruge det som opsummering, men også som endnu en måde for eleverne at overskue det abstrakte.

Forskellige hjemmesider / apps

Birgitte Boller fortalte om, hvordan hun inddrager EMU-træneren i hendes biologi-undervisning (http://traeneren.emu.dk/search-result?skoleType=LH-UDD-GSK&fagKode=LH-UDD-GSK-1). Det er ren og skær træning af fakta-viden, men den vurderes af gruppen til godt, at kan bruges som repetitions-værktøj.

I den forbindelse blev www.vikartimen.dk også nævnt som en dynamisk opgavebank til bl.a. de sårbare naturfagsdage, hvor lærere jo også kan lægge sig syge.

Naturbasen (app) blev også introduceret. App’en er udviklet af ”Fugle og Natur” og er en nem måde for eleverne at dokumentere deres observationer via mobiltelefonen, når de befinder sig udenfor klasselokalet. Den kan desuden bruges til at danne sig et overblik over, hvad der kan forventes at være af flora og fauna i det område de står i samt som opslagsværk.

Naturbasen

i-bøger

Flere og flere forlag vælger efterhånden at tilbyde elevbøgerne som i-bøger mod tillægsbetaling. Vores vurdering i gruppen er, at det højner mange elevers motivation for at læse igen. I gruppen snakkede vi om, at mange af eleverne har sværere og sværere ved at læse faglige tekster fra en biologibog. I-bogen motiverer til gengæld på en anden måde, da et kapitel hurtigt kan læses i bussen, samt de tilhørende animationer og små videoer kan gøre det mere overkommeligt.

i-bog

 

 

2.mødegang – Dansk på mellemtrinnet

En gruppe elever sad på biblioteket og arbejdede, og jeg spurgte dem: Hvad laver I?  “Vi skal arbejde på computeren og gøre det her – på elevdelta.” Ok, hvad er i ved at lære? “Vi skal arbejde på computeren og gøre det her – på elevdelta”. Hvad skal det bruges til? “- Det er fordi vi så kan hjælpe vores børn med det, når de skal i skole”..

 

 

Og hvad så?

Denne gruppe elever er tilsyneladende ikke bevidste om, hvad de skal lære eller, hvorfor de skal lære det. Begrundelsen de giver, opfordrer til refleksion. Er det meningsgivende og vedkommende for eleverne, at det de lærer i skolen må finde sin begrundelse i, at de kan bruge det om 30 år, når de selv engang får børn? Selvfølgelig er svaret NEJ!, – men det har sat nogle tanker i gang hos mig.

Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn. (Citat Benjamin Franklin)

Hvad er formålet med det, vi sætter eleverne til i deres skoletid? Hvor ofte sætter vi klare mål for de forløb/aktiviteter, eleverne “udsættes” for i løbet af en dag, en uge eller et skoleår? De fleste lærere definerer målene for sig selv og har sikkert også fortalt eleverne det, men alligevel er det som om eleverne ikke rigtig har taget dem til sig. I hvert fald er de hurtige til at fortælle, hvad de skal lave fremfor, hvad de skal lære.

Det er min opfattelse, at mange elever møder op i skolen og har læst ugeplanen, andre elever har et godt overblik over ugens forløb, mens andre igen virker mere eller mindre overraskede, når timen går i gang. Lidt senere skifter faget, og igen kan det komme som en overraskelse for nogen, hvad der nu skal ske. Ofte bliver de sat i grupper sat sammen på forskellig vis, enten af læreren eller “vælg selv”, hvilket jeg tænker kan virke meget kaotisk og uoverskueligt for eleverne. Hvordan ville det være at møde på arbejde og aldrig helt vide, hvem man skal arbejde sammen med og om hvad! Måske er der ikke så meget at sige til, at nogle af eleverne synes det er en udfordring:)

Kan IT gøre en forskel i den sammenhæng? Både ja og nej, for dybest set handler det vel om at skabe tryghed og struktur, retning og fixpunkter i kaos. Men det er muligt at gøre målene tilgængelige alle vegne ved at lægge dem ud,- fx på intra, skoletube eller en blog, så eleverne hele tiden har mulighed for at finde dem og huske dem. Det kan være rigtig svært at huske at få papiret i mappen, og så også få mappen med hjem i tasken:) Men nettet er altid(stort set) tilgængeligt… Hvorfor ikke lægge en video, hvor læreren fortæller om forløb og mål ud på intra, – eller klassens videokanal eller klassens blog eller…?

Når man ved, hvad man skal lære og hvorfor, kan det skabe ro i hovedet på eleverne, – de får et sigte og et fokus, hvor de kan udelade noget og holde fokus på noget andet. Det er mit indtryk, at rigtig mange elever godt kan lide at vide hvad, hvordan og hvorfor, så de ved hvor de skal hen, og  IT kan understøtte de faglige mål og overblikket for eleverne….

2. netværksmøde er nu afholdt, og er vi blevet klogere?

Det er pudsigt som dagsordenen sjældent bliver overholdt, da der skal være plads til diskussioner, tanker, videndeling og et ikke-fungerende skoletube:)…

 

At tænke it ind i danskfaget ligger lige til højrebenet. Ved gennemgangen af fællesmålene kunne vi se, at it kan tænkes ind i langt det meste, at det kan kvalificere  undervisningen de fleste steder.

Multimodalitet

Multimodale tekster findes overalt i vores samfund. Derfor er det vigtigt, at multimodale læse- og skrivefærdigheder bliver inddraget i danskundervisningen, og at undervisere såvel som elever får en større bevidsthed om de forskellige udtryksformers samspil. Multimodale tekster indeholder forskellige udtryksformer, som alle skal afkodes og forstås forskelligt, men hvis forskellige indhold skal forenes i en indholdsmæssig syntese, – er der tale om sammenhæng, redundans eller funktionel speciealisering?

Hvordan får vi tekst, lyd, billeder, bagrund, musik, animationer etc til at spille sammen, så budskabet bliver formidlet i den bedste form, hvor udtrykkene spiller sammen og ikke mod hinanden? Som dansklærer har jeg set adskillige pp-fremlæggelser, hvor animationer og effekter har taget overhånd og forstyrret budskabet. Det kræver tid og øvelse at arbejde med multimodale produkter, men det tager jo også tid at få en læsbar håndskrift. Eleverne skal have lov til at lege med de forskellige udtryksformer, men der skal også stilles krav til det faglige udbytte. Marianne Wurtz´s zigzag-model giver et godt bud på, hvordan man kan arbejde: En vekselvirkning mellem produktion, analyse, produktion og analyse. – og det er en udfordring, for eleverne vil ofte gerne være færdige første gang! – se nedenstående model:

 

Fra konsument til producent

– eleverne er konsumenter af alle former for medier, og skal derfor sættes i producentrollen, for at blive bedre til at gennemskue og forholde sig til multimodale tekster. Ved selv at få hands-on, jvf Wurtz´s zigzagmodel, får de i højere grad øjnene op for, hvad der karakteriserer det ene medie frem for det andet, hvad det kan bruges til(og, lige så væsentligt, ikke kan bruges til), og hvordan de kan spille sammen.

ž

Vurdering af digitale læringsmidler

På vores møde blev der arbejdet i små grupper, hvor der blev der kigget på forskellige digitale læringsmidler i danskfaget, og begejstringen var til at overse. Rigtig mange materialer handler i høj grad om træning af færdigheder, læs og lær og kontrol, der ikke rigtig bringer eleverne op ad trappen jvf Blooms taksonomier.

 

Nogle vurderinger blev lagt på bloggen, andre formidlede det mundtligt. Der var bred enighed om, at med det udvalg, der pt findes, er det fortsat op til læreren at udvælge og sammensætte uv-forløb, ganske som der bliver gjort med analoge materialer. Lærerens didaktiske kompetence er således langt fra overflødigJ  Gruppen efterlyser generelt større interaktivitet, fleksibilitet og differentiering.

Efter gennemgangen af de digitale lærermidler fulgte en erfaringsudveksling ift brugen af hhv. Cd-ord og Dictus i undervisningen.

 

Næste møde – dagsorden:

Inspireret af dette link: http://laeringmedudsigt.tumblr.com/post/35703405884/fa-mere-ud-af-en-lektion-pa-15-min-end-en-pa-45-min ser dagsordenen for næste møde sådan ud:

Vi “flipper the classroom”, så I skal ind på www.LaerIT.dk og tjekke de to nedennævnte værktøjer ud. Der er lige videounderholdning til en aften her i julen, hvor I kan se hvordan værktøjerne fungerer;)

Derefter skal vi arbejde med Animoto, Screencaster og oprette en videokanal.
Medbring et kamera + overførselskabel.

–       Hvad kan værktøjerne bruges til?

–       Hvor kan det kvalificere elevernes udbytte af undervisningen?

I skal også medbringe nogle ideer fra jeres egen undervisning, og I må meget gerne vise nogle elevproduktioner, hvor I dels fortæller om forløbet, målene og de udfordringer I stødte på undervejs, dels hvordan IT kvalificerede elevernes udbytte af undervisningen.

Rigtig god jul og vel mødt i januar.

Mette

 

 

 

 

 

Netværksmøde i biologi mandag den 29. oktober 2012

Netværksmøde i biologi mandag den 29. september 2012

Så er endnu et netværksmøde afholdt i selskab med Anne Mette Röck (håber at alle dele af navnet er korrekt nu :-), Per Henning Holdgaard, Marianne Kruse og Jens Fersløv Andersen. Desværre måtte Kira Schwartz melde afbud grundet sygdom, men vi glæder os til at høre om hendes erfaringer med et Prezi-projekt på 9. årgang næste gang.

Prezi

Vi talte ganske lidt om Prezi, da vi forventer at udfolde denne yderligere til næste møde sammen med Kira. Nogle i gruppen har arbejdet med Prezi i forbindelse med biologiundervisningen, men det store spørgsmål som vi vil lade hænge i luften til næste møde er om prezi er værd at bruge tid på i biologiundervisningen??? Fordele ved Prezi er at eleverne kan “styre” læreren i forhold til, hvad der skal være i læse-fokus, samt at programmet virker motiverende på nogle elever. Ulemper er at det til tider kan virke ustabilt (funktioner der i perioder ikke dur), og at elever som ikke er IT interesserede finder programmet svært. For sidst nævnte elever vil f.eks. Power Point muligvis fungere bedre.

Flora og fauna

I takt med at mobiltelefoner i højere grad inddrages som dokumentationsmiddel i biologiundervisningen blev apps og hjemmesider efterspurgt i forhold til flora og fauna opslag. Når eleverne er ude og tage billeder af blomster, ville dette være praktisk at være i besiddelse af. Ingen havde på dette tidspunkt forsøgt at finde en flora og fauna app, men et par mulige hjemmesider kom på tale: www.digiflora.se og www.danmarkskort.dk. Umiddelbart virkede første hjemmeside som den bedst egnede trods det svenske ophav (sproget kunne ændres til dansk).

Efter mødet har jeg søgt lidt på nogle flora og fauna apps. Umiddelbart findes ingen danske apps endnu, men jeg har fundet følgende app som er på engelsk: Flora EU. Det vil sige at ordbogsapp til oversættelse af navne vil være nødvendig. Til gengæld ser den umiddelbart meget overskuelig ud. Største problem er dog at den koster 39 kroner, så den skal evt. hentes på skoletablets eller lignende løsning.

Elevfilm på skoletube

Vi talte igen om elevproduktioner i forbindelse med videoer og derigennem øget mundtlighed i faget. Nogle elever har i den grad ikke spor lyst til at begive sig ud i sådanne video-projekter af forskellige årsager. Vi snakkede om at strukturen omkring disse projekter muligvis skal ændres, for at det ikke virker skræmmende og får modsatte virkning. Hvis vi har elever der meget gerne vil lave videoer, skal drejningen muligvis være, at det ikke blot er disse elever der laver videoerne, men at det er et fælles klasseprojekt. Det vil sige at en mulighed kunne være, at de elever der ikke har mod på at lave film, i stedet skal danne rammerne for de andre (hvad SKAL I have med i filmen) og være med til at godkende drejebogen sammen med læreren inden filmen laves. Hermed drejes ansvaret over på fællesskabet.

I processen omkring elevfilm ligger også en udfordring i og med at mange elever gerne vil lave film men faktisk ikke besidder den rette tekniske kunnen (kamera teknik). Af eksempler blev nævnt: filme mod vindue, filme skråt så højde på plante ikke kan vurderes ordentligt osv. Dette er et fælles problem for alle fag og dermed også et fælles ansvar at lære eleverne. Jens viste os hjemmesiden http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning, hvor der ligge små informative videoer til eleverne om bl.a. tekniske udfordringer i forbindelse med optagelse, forberedelse, konvertering osv.

Brug af Skoletube

Anne Mette viste forskellige elevproduktioner fra hendes elever. Det var bl.a. små videoer som fungerede som mini-rapporter. Eleverne havde fået en opskrift på, hvad der skulle være med i videoerne. Anne Mette bruger ikke tid på at se alle videoerne i undervisningen.  Til gengæld får hver elev tildelt cirka 3 videoer, som de skal se hjemme og kommentere på. Dermed spares tid i undervisningen og kommentarer sikrer, at videoerne også bliver set. En af de helt store fordele ved at modtage rapporter på denne måde er, at vi i højere grad undgår copy-paste.

Brug af Notebook

Vi så eksempler på hvordan Anne Mette bruger notebook. I selve forberedelsen af undervisningen vil en tydelig disposition for elever være til stede. Hun kan skrive rettelser i forsøgsdokumenter, og til næste time kan hun bringe “samme” tavle med de samme rettelser frem igen. Hun kan indsætte links, så hun er fri for at lede efter dem, og det hele er en meget tidsbesparende proces, da undervisningsmaterialet kan genbruges.

Notebook projektet kan deles med eleverne på skoleintra som PDF eller Power Point.

Dagsorden til mandag den 21. januar fra 13.30 – 16.00

  1. Prezi projekt ved Kira
  2. Laer IT: Vi vil hjemmefra gå på http://www.laerit.dk og lade os optage af noget herfra som kan bruges på skoletube og fortælle om det næste gang. Der er frit slag, men det kunne være Animoto, PowToon eller noget helt andet.
  3. Diskutere den (formodentlig kommende) fælles naturfagsprøve og inddragelse af IT heri.
  4. I forbindelse med vores snak om at inddrage mobiltelefoner som dokumentationsmulighed ude i felten, vil jeg kort vise en gratis app kaldet: Naturbasen. Denne kan bruges til at få informationer om, hvad eleverne kan forvente at finde det sted, hvor eleverne står, og elever kan nemt indrapportere egne fund, som så kan belyses nærmere hjemme i klasselokalet.

Første møde Dansk på mellemtrinnet

Med sommerfugle i maven og et tætpakket program bød jeg velkommen til første møde. En lille sluttet skare på 10 mennesker, der alle mødte frem med forskellige forudsætninger og forventninger.

Præsentationsrunden

Det blev hurtigt klart for mig, at deltagernes forudsætninger er meget forskellige. Nogle har valgt det selv, andre er blevet spurgt og andre igen har fået et kærligt spark:)

 På nogle skole er der IWB i alle klasser, andre steder findes IWB i nogle få klasser, mens andre igen nærmest aldrig har prøvet at bruge et IWB. Sådan forholder det sig også med kendskabet til Skoletube, som også varierer en del.

Generelle betragtninger fra deltagerne:

Eleverne ses hurtigt igang med opgaver, hvor it inddrages, og de er meget interesserede i multimodale produkter og de muligheder, der er, for sjove animationer, overgange mm.i de forskellige progammer/værktøjer.
Derfor bliver deres produkter ofte sovset ind i blinkende lys og røde hjerter, fodboldvideo mm, så budskabet drukner i deres produktion. Det vil være oplagt at se nærmere på elevprodukter og diskutere kvaliteten af disse, og hvordan den kan blive bedre. Hvilke krav skal man stille til en multimodal elevproduktion, hvordan får vi skærpet elevernes bevidsthed ift form og indhold etc. I

Når man ser på fælles mål og tænker IT ind ift dem, kan it tænkes ind de fleste steder. Men vil IT nødvendigvis altid kvalificere elevernes udbytte ift fælles mål?  Som sagt kan IT inddrages ift mange af målene, og gennem den fælles snak var der enighed om, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor man vælger at anvende IT – er det som træningshæfte med strøm på (Grammartip), er det formidling (fx pp) eller?

Fælles for gruppen er en lyst til og interesse i at blive  klogere og vide mere om brugen af IT – ikke kun ift kendskab til programmer, men i højere grad ift at kunne anvende it, hvor det giver mening, og hvor det kan kvalificere arbejdet. Der en en fælles optagethed af, hvad der gavner indhold og læring, og der er et stort ønske ift inspiration og gode ideer til undervisningen. Det tænker jeg er et rigtig godt afsæt for de kommende møder.

En god ide

En af de første gode ideer blev derefter præsenteret i form af Moviecut på SKoletube:). Alle tog imod opgaven og fik hurtigt lavet en kort film samt oprettet en kanal. “Hvor er det nemt” – var kommentaren fra flere, som sagtens kunne se det anvendt i undervisningen. Ved brug af Moviecut eller andre videoredigeringsprogrammer har de elever, der har svært ved at formulere sig skriftligt, mulighed for at udtrykke sig på anden vis, og i dette program kan de også anvende bl.a webcam, som giver dem mulighed for at indtale direkte.

Det er et lille skridt på vejen ift, at eleverne skal opnå kendskab til mange forskellige udtryksformer, så de bliver i stand til at vælge det rette medie til at udtrykke den viden og de refleksioner, der skal formidles (frit efter faghæfte 48).

Næste møde:

 Diskutere begrebet “Multimodalitet”

Vi skal se på medbragte multimodale elevproduktioner

Hvordan skaber vi bedre rammer for de elever, der har læsevanskeligheder? – hvor henter jeg materialer, lydbøger mm. (gensidig inspiration)
– og hvordan får eleverne bedre muligheder for at udtrykke sig?

Skoletube: Animoto og GoAnimate – prøve det, hvad kan det?, hvad kan det bruges til? – gør det nogen forskel?

Hvad skal vi bruge bloggen til?

Første netværksmøde i matematik for ældste

Så har vi holdt første netværkstræf for de få udvalgte matematiklærere i ældste gruppe. 7 lærere var tilmeldt, men med 3 afbud var vi en lille eksklusiv flok på 5. Vi snakkede lidt om de erfaringer, de forskellige havde gjort sig med IT i matematikundervisningen. De var tydeligvis meget forskellige. Der var dog erfaringer med Excel, geogebra og wordMat, og hos nogle af deltagerne. Fælles i snakken var dog, at mængden af IT-udstyr var en begrænsende faktor for de IT aktiviteter, man indtil nu havde gjort sig. Vi så lidt på de nogle af de gratis muligheder for It i undervisningen, så som Geogebra, wordmat og Microsoft matematics 4.0 nye lommeregner til PC, mens også andre eksempler blev bragt på banen. Vi er enige om at kigge nærmere på disse værtøjer, især matematikskriveværktøjet wordmat, og hvordan vi kan bruge vores IWB-tavler til de ældste elever i matematik undervisningen de kommende gange.

Vores primære snak denne gang blev omkring brugen at video i undervisningen, forstået på den måde at vi så på hvordan man opretter en klassekanal på skoeltube.dk, og så på de apps der findes til iphone, ipad og android, som kan bruges til at optage og derefter uploade videoer til klassens kanal på skoletube. (en vejledning hertil findes som link nederst på siden). Eleverne skal så forklare faglige begreber eller særlige typer af opgaver på de videoer, som de selv optager med deres mobiler eller lignende. Vi tænker at det sagtens kan være lektier, at man skal lave en video hjemme om et fagligt emne. Det vigtige er så, at man ser disse videoer bagefter, enten hele klassen eller i en gruppe af elever, der bagefter kommer faglige kommentarer og kritik, både positiv og negativ, til de videopræsentationer som klassekammeraterne har lavet.  VI ønsker med dette at se på, hvor meget vi kan styrke elevernes forståelse af faglige begreber, samt på hvilken måde det vil styrke deres mundtlige præstationer i faget. Vi vil prøve at opfordre kollegaer på vores skoler til at deltage i projektet med at inddrage videooptagelse af elever. Netop i dag har jeg overtalt mine 4 matematiklærere i 8.årgang til at være med i projektet.

 

http://faglighedogit.skoleblogs.dk/files/2012/09/Sådan-kommer-du-i-gang-med-elevernes-videooptagelser-i-undervisningen.docx

Netværksmøde i biologi mandag den 3. september 2012

Netværksmøde mandag den 3. September 2012

Så er en vellykket eftermiddag i selskab med Birgitte Boller, Anne-Mette Röck Illeman, Kira Schwartz, Marianne Kruse og Jens Fersløv overstået.

Vi er en gruppe lærere med vidt forskellig brug af og tilgang til multimodalitet i form af IT i biologiundervisningen.

I biologiundervisningen bliver IT primært brugt til at finde billeder, YouTube videoer, animationer og diverse hjemmesider som biologitest.dk, viten.no osv.

Dog er der også nogle i gruppen som arbejder med spændende tiltag, som vi i fællesskab vil se nærmere på:

  1. Repetition af biologibegreber vha elevproduktioner uploadet på skoletubekanal. Vi så eksempler på elevproduktioner indenfor fotosyntesen: stopmotion, stumfilm, talkshow og dokumentar. Vi snakkede om at disse elevproduktioner specielt øger fagligheden hos de elever, der laver produktionerne. Det står dog mere uklart om de øvrige elever får ligeså meget ud af at se dem. Dette skal undersøges nærmere. Skal der evt. være strammere rammer omkring udformningen af elevproduktionerne for at sikre, at der sættes billeder på begreberne og ikke blot tale? Vi ser på flere eksempler til næste møde.
  2. Udarbejdelse af Prezi-projekter tværfagligt med fysik/kemi. Eleverne indføres i brugen af Prezi og dermed også skoletube og er i gang med at lave præsentationer om kvælstofskredsløbet.
  3. Undervisning udarbejdet vha notebook som sikrer et flow i undervisningen, så undervisningen ikke starter forfra hver gang. Tiden genbruges.
  4. Brug af bambuser.com som sikrer et hurtigt og tidsbesparende flow i opsamling af videoer og billeder fra eleverne.
  5. Mundtlige biologirapporter som kan uploades på skoletube.

Erfaringer og refleksion over ovenstående summeres op løbende i forbindelse med netværksmøderne.

I gruppen opleves, at de elevproduktioner der bliver useriøse og har manglende faglig afsæt for det meste skyldes, at de opgaver vi som lærere stiller er for svære og ikke afgrænset i høj nok grad. Er vi for dårlige til at udtrykke os? IT indføringen i biologi skal måske starte med at være afgrænset i en sådan grad, at eleverne ikke skal bruge alt for lang tid på at lede, og så kan udvidelsen af værkstøjskassen løbende foregå.

Samtidig må der være en vis accept af at noget af undervisningstiden går til, at eleverne lærer at bruge programmerne (prezi, videoredigering, notebook, skoletube osv) uden, at det er biologi-specifik læring, der opnås. Dette ses umiddelbart som en nødvendighed, for at redskaberne kan bruges senere på et højt fagligt niveau.

Til mødet i dag blev vores reelle brug af IT klargjort og vores mål/drømme i forhold til, hvad vi gerne vil opnå med det diskuteret. Spændende tiltag i undervisningen blev præsenteret.

Vi har besluttet os for at have fokus på skoletube til næste møde:

  • Kira vil til den tid være færdig med sit prezi-projekt omkring kvælstofskredsløbet på 9. Årgang. Hun vil vise eksempler fra projektet og fortælle om sine erfaringer med det. Vi vil i gruppen forholde os til projektet. Kunne det være gjort anderledes i forhold til faglig indlæring?
  • Stina viser flere elevproduktioner til biologibegreber uploadet på skoletube, samt får en snak med de elever der ikke laver videoerne. Prøver at klarlægge om disse elever også får noget ud af repetitionen. Dette diskuteres i gruppen.
  • Anne-Mette viser flere eksempler på, hvordan programmer på skoletube er brugt i biologi. Hvilke udfordringer er der???

Anne-Mette har desuden notebook eksempel med, hvis der bliver tid, men første prioritet til næste møde er opkvalificering i brugen af skoletube.

Eksempler på videoer som vi tog udgangspunkt i: