Nota og specialundervisning

Nota og specialundervisning
Nu ligger Materialebasen også på Notas netbibliotek E17. Herfra kan undervisere og elever med læsevanskeligheder gratis downloade tilgængeligt undervisningsmateriale og bruge det i undervisningen.
Tidligere forgik dette på Skolekom – eleverne skulle tilmeldes, en gang årligt for at få adgang til materialer. Lærerne skulle samtidig tilmelde sig konferencen ved at sende en mail til Bjarne Tholstup. Lærerne har ikke adgang til at hente materialet via konferencen.
Min oplevelse med materialebasen er, at mange elever ikke bruger Skolekom. Derfor er det at komme på på materialebasen ikke let for elever i indskoling og mellemtrin.
Det er en kæmpe gevinst, at Materialebasen nu også ligger hos Nota, for nu skal lærere og elever i folkeskolen kun søge ét sted for at få fat i tilgængeligt materiale. Samtidig er det indscannet materiale godkendt og tjekket af Nota.

Skærmbillede 2013-05-28 kl. 10.57.10

Øget brugervenlighed er i fokus
Nota har overtaget Materialebasen per 1. april. De tilgængelige undervisningsmaterialer, som lærere landet over har scannet ind, ligger derfor nu også på Notas netbibliotek E17. At få tilgængelige undervisningsmaterialer på E17 har været efterspurgt gennem længere tid. Blandt andet på grund af netbibliotekets øgede brugervenlighed:
– E17 har en rigtig god søgefunktion, hvilket gør det lettere for underviserne at finde de relevante materialer frem. Det er også gjort muligt at søge på sprog, så man lettere kan danne sig et overblik over, hvilke bøger der findes, og hvilke der stadig mangler at blive scannet ind.

Log-in med nemID og UNI-Log-in
Fra juni bliver det muligt at logge ind på E17 med både nemID og UNI-Login. Både undervisere og elever med læsehandicap eller andre handicap kan let blive meldt ind på Nota og blive brugere af E17.
Indmeldelse og abonnement på Nota på: indmeldelse@nota.nu

Skærmbillede 2013-05-28 kl. 10.40.03

Hvordan bliver du medlem?
For at blive indmeldt på Nota skal eleven dokumentere sin ordblindhed.
Dette kan enten foregå ved, at du indhenter underskrift og stempel på indmeldelses-blanketten fra et kommunikations-center, PPR eller ordblinde-skole, herunder VUC.
Du kan også vedlægge en udredning, der dokumenterer din ordblindhed.

For at blive indmeldt på Nota som underviser af §17-brugere skal du kunne dokumentere dit ansættelsessted.
Det foregår ved, at lederen på dit ansættelsessted skriver under på at du er ansat på stedet.

Vurdering
Det er meget nemt at tilmelde elever på materialebasen, dette kræver ikke dokumentation, men kun en vurdering fra en lærer. Meget let og hurtigt at få gjort samtidig kommer elever i gråzonen også med. Fremover bliver det meget svært at få en elev tilmeldt, men denne tilmelding gælder så resten af livet. På skolerne skal der infomeres om dette og der skal evt. udpeges en ansvarlig for dette område.