2.mødegang – Dansk på mellemtrinnet

En gruppe elever sad på biblioteket og arbejdede, og jeg spurgte dem: Hvad laver I?  “Vi skal arbejde på computeren og gøre det her – på elevdelta.” Ok, hvad er i ved at lære? “Vi skal arbejde på computeren og gøre det her – på elevdelta”. Hvad skal det bruges til? “- Det er fordi vi så kan hjælpe vores børn med det, når de skal i skole”..

 

 

Og hvad så?

Denne gruppe elever er tilsyneladende ikke bevidste om, hvad de skal lære eller, hvorfor de skal lære det. Begrundelsen de giver, opfordrer til refleksion. Er det meningsgivende og vedkommende for eleverne, at det de lærer i skolen må finde sin begrundelse i, at de kan bruge det om 30 år, når de selv engang får børn? Selvfølgelig er svaret NEJ!, – men det har sat nogle tanker i gang hos mig.

Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn. (Citat Benjamin Franklin)

Hvad er formålet med det, vi sætter eleverne til i deres skoletid? Hvor ofte sætter vi klare mål for de forløb/aktiviteter, eleverne “udsættes” for i løbet af en dag, en uge eller et skoleår? De fleste lærere definerer målene for sig selv og har sikkert også fortalt eleverne det, men alligevel er det som om eleverne ikke rigtig har taget dem til sig. I hvert fald er de hurtige til at fortælle, hvad de skal lave fremfor, hvad de skal lære.

Det er min opfattelse, at mange elever møder op i skolen og har læst ugeplanen, andre elever har et godt overblik over ugens forløb, mens andre igen virker mere eller mindre overraskede, når timen går i gang. Lidt senere skifter faget, og igen kan det komme som en overraskelse for nogen, hvad der nu skal ske. Ofte bliver de sat i grupper sat sammen på forskellig vis, enten af læreren eller “vælg selv”, hvilket jeg tænker kan virke meget kaotisk og uoverskueligt for eleverne. Hvordan ville det være at møde på arbejde og aldrig helt vide, hvem man skal arbejde sammen med og om hvad! Måske er der ikke så meget at sige til, at nogle af eleverne synes det er en udfordring:)

Kan IT gøre en forskel i den sammenhæng? Både ja og nej, for dybest set handler det vel om at skabe tryghed og struktur, retning og fixpunkter i kaos. Men det er muligt at gøre målene tilgængelige alle vegne ved at lægge dem ud,- fx på intra, skoletube eller en blog, så eleverne hele tiden har mulighed for at finde dem og huske dem. Det kan være rigtig svært at huske at få papiret i mappen, og så også få mappen med hjem i tasken:) Men nettet er altid(stort set) tilgængeligt… Hvorfor ikke lægge en video, hvor læreren fortæller om forløb og mål ud på intra, – eller klassens videokanal eller klassens blog eller…?

Når man ved, hvad man skal lære og hvorfor, kan det skabe ro i hovedet på eleverne, – de får et sigte og et fokus, hvor de kan udelade noget og holde fokus på noget andet. Det er mit indtryk, at rigtig mange elever godt kan lide at vide hvad, hvordan og hvorfor, så de ved hvor de skal hen, og  IT kan understøtte de faglige mål og overblikket for eleverne….

2. netværksmøde er nu afholdt, og er vi blevet klogere?

Det er pudsigt som dagsordenen sjældent bliver overholdt, da der skal være plads til diskussioner, tanker, videndeling og et ikke-fungerende skoletube:)…

 

At tænke it ind i danskfaget ligger lige til højrebenet. Ved gennemgangen af fællesmålene kunne vi se, at it kan tænkes ind i langt det meste, at det kan kvalificere  undervisningen de fleste steder.

Multimodalitet

Multimodale tekster findes overalt i vores samfund. Derfor er det vigtigt, at multimodale læse- og skrivefærdigheder bliver inddraget i danskundervisningen, og at undervisere såvel som elever får en større bevidsthed om de forskellige udtryksformers samspil. Multimodale tekster indeholder forskellige udtryksformer, som alle skal afkodes og forstås forskelligt, men hvis forskellige indhold skal forenes i en indholdsmæssig syntese, – er der tale om sammenhæng, redundans eller funktionel speciealisering?

Hvordan får vi tekst, lyd, billeder, bagrund, musik, animationer etc til at spille sammen, så budskabet bliver formidlet i den bedste form, hvor udtrykkene spiller sammen og ikke mod hinanden? Som dansklærer har jeg set adskillige pp-fremlæggelser, hvor animationer og effekter har taget overhånd og forstyrret budskabet. Det kræver tid og øvelse at arbejde med multimodale produkter, men det tager jo også tid at få en læsbar håndskrift. Eleverne skal have lov til at lege med de forskellige udtryksformer, men der skal også stilles krav til det faglige udbytte. Marianne Wurtz´s zigzag-model giver et godt bud på, hvordan man kan arbejde: En vekselvirkning mellem produktion, analyse, produktion og analyse. – og det er en udfordring, for eleverne vil ofte gerne være færdige første gang! – se nedenstående model:

 

Fra konsument til producent

– eleverne er konsumenter af alle former for medier, og skal derfor sættes i producentrollen, for at blive bedre til at gennemskue og forholde sig til multimodale tekster. Ved selv at få hands-on, jvf Wurtz´s zigzagmodel, får de i højere grad øjnene op for, hvad der karakteriserer det ene medie frem for det andet, hvad det kan bruges til(og, lige så væsentligt, ikke kan bruges til), og hvordan de kan spille sammen.

ž

Vurdering af digitale læringsmidler

På vores møde blev der arbejdet i små grupper, hvor der blev der kigget på forskellige digitale læringsmidler i danskfaget, og begejstringen var til at overse. Rigtig mange materialer handler i høj grad om træning af færdigheder, læs og lær og kontrol, der ikke rigtig bringer eleverne op ad trappen jvf Blooms taksonomier.

 

Nogle vurderinger blev lagt på bloggen, andre formidlede det mundtligt. Der var bred enighed om, at med det udvalg, der pt findes, er det fortsat op til læreren at udvælge og sammensætte uv-forløb, ganske som der bliver gjort med analoge materialer. Lærerens didaktiske kompetence er således langt fra overflødigJ  Gruppen efterlyser generelt større interaktivitet, fleksibilitet og differentiering.

Efter gennemgangen af de digitale lærermidler fulgte en erfaringsudveksling ift brugen af hhv. Cd-ord og Dictus i undervisningen.

 

Næste møde – dagsorden:

Inspireret af dette link: http://laeringmedudsigt.tumblr.com/post/35703405884/fa-mere-ud-af-en-lektion-pa-15-min-end-en-pa-45-min ser dagsordenen for næste møde sådan ud:

Vi “flipper the classroom”, så I skal ind på www.LaerIT.dk og tjekke de to nedennævnte værktøjer ud. Der er lige videounderholdning til en aften her i julen, hvor I kan se hvordan værktøjerne fungerer;)

Derefter skal vi arbejde med Animoto, Screencaster og oprette en videokanal.
Medbring et kamera + overførselskabel.

–       Hvad kan værktøjerne bruges til?

–       Hvor kan det kvalificere elevernes udbytte af undervisningen?

I skal også medbringe nogle ideer fra jeres egen undervisning, og I må meget gerne vise nogle elevproduktioner, hvor I dels fortæller om forløbet, målene og de udfordringer I stødte på undervejs, dels hvordan IT kvalificerede elevernes udbytte af undervisningen.

Rigtig god jul og vel mødt i januar.

Mette

 

 

 

 

 

Netværksmøde i biologi mandag den 3. september 2012

Netværksmøde mandag den 3. September 2012

Så er en vellykket eftermiddag i selskab med Birgitte Boller, Anne-Mette Röck Illeman, Kira Schwartz, Marianne Kruse og Jens Fersløv overstået.

Vi er en gruppe lærere med vidt forskellig brug af og tilgang til multimodalitet i form af IT i biologiundervisningen.

I biologiundervisningen bliver IT primært brugt til at finde billeder, YouTube videoer, animationer og diverse hjemmesider som biologitest.dk, viten.no osv.

Dog er der også nogle i gruppen som arbejder med spændende tiltag, som vi i fællesskab vil se nærmere på:

  1. Repetition af biologibegreber vha elevproduktioner uploadet på skoletubekanal. Vi så eksempler på elevproduktioner indenfor fotosyntesen: stopmotion, stumfilm, talkshow og dokumentar. Vi snakkede om at disse elevproduktioner specielt øger fagligheden hos de elever, der laver produktionerne. Det står dog mere uklart om de øvrige elever får ligeså meget ud af at se dem. Dette skal undersøges nærmere. Skal der evt. være strammere rammer omkring udformningen af elevproduktionerne for at sikre, at der sættes billeder på begreberne og ikke blot tale? Vi ser på flere eksempler til næste møde.
  2. Udarbejdelse af Prezi-projekter tværfagligt med fysik/kemi. Eleverne indføres i brugen af Prezi og dermed også skoletube og er i gang med at lave præsentationer om kvælstofskredsløbet.
  3. Undervisning udarbejdet vha notebook som sikrer et flow i undervisningen, så undervisningen ikke starter forfra hver gang. Tiden genbruges.
  4. Brug af bambuser.com som sikrer et hurtigt og tidsbesparende flow i opsamling af videoer og billeder fra eleverne.
  5. Mundtlige biologirapporter som kan uploades på skoletube.

Erfaringer og refleksion over ovenstående summeres op løbende i forbindelse med netværksmøderne.

I gruppen opleves, at de elevproduktioner der bliver useriøse og har manglende faglig afsæt for det meste skyldes, at de opgaver vi som lærere stiller er for svære og ikke afgrænset i høj nok grad. Er vi for dårlige til at udtrykke os? IT indføringen i biologi skal måske starte med at være afgrænset i en sådan grad, at eleverne ikke skal bruge alt for lang tid på at lede, og så kan udvidelsen af værkstøjskassen løbende foregå.

Samtidig må der være en vis accept af at noget af undervisningstiden går til, at eleverne lærer at bruge programmerne (prezi, videoredigering, notebook, skoletube osv) uden, at det er biologi-specifik læring, der opnås. Dette ses umiddelbart som en nødvendighed, for at redskaberne kan bruges senere på et højt fagligt niveau.

Til mødet i dag blev vores reelle brug af IT klargjort og vores mål/drømme i forhold til, hvad vi gerne vil opnå med det diskuteret. Spændende tiltag i undervisningen blev præsenteret.

Vi har besluttet os for at have fokus på skoletube til næste møde:

  • Kira vil til den tid være færdig med sit prezi-projekt omkring kvælstofskredsløbet på 9. Årgang. Hun vil vise eksempler fra projektet og fortælle om sine erfaringer med det. Vi vil i gruppen forholde os til projektet. Kunne det være gjort anderledes i forhold til faglig indlæring?
  • Stina viser flere elevproduktioner til biologibegreber uploadet på skoletube, samt får en snak med de elever der ikke laver videoerne. Prøver at klarlægge om disse elever også får noget ud af repetitionen. Dette diskuteres i gruppen.
  • Anne-Mette viser flere eksempler på, hvordan programmer på skoletube er brugt i biologi. Hvilke udfordringer er der???

Anne-Mette har desuden notebook eksempel med, hvis der bliver tid, men første prioritet til næste møde er opkvalificering i brugen af skoletube.

Eksempler på videoer som vi tog udgangspunkt i: