2.mødegang – Dansk på mellemtrinnet

En gruppe elever sad på biblioteket og arbejdede, og jeg spurgte dem: Hvad laver I?  “Vi skal arbejde på computeren og gøre det her – på elevdelta.” Ok, hvad er i ved at lære? “Vi skal arbejde på computeren og gøre det her – på elevdelta”. Hvad skal det bruges til? “- Det er fordi vi så kan hjælpe vores børn med det, når de skal i skole”..

 

 

Og hvad så?

Denne gruppe elever er tilsyneladende ikke bevidste om, hvad de skal lære eller, hvorfor de skal lære det. Begrundelsen de giver, opfordrer til refleksion. Er det meningsgivende og vedkommende for eleverne, at det de lærer i skolen må finde sin begrundelse i, at de kan bruge det om 30 år, når de selv engang får børn? Selvfølgelig er svaret NEJ!, – men det har sat nogle tanker i gang hos mig.

Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn. (Citat Benjamin Franklin)

Hvad er formålet med det, vi sætter eleverne til i deres skoletid? Hvor ofte sætter vi klare mål for de forløb/aktiviteter, eleverne “udsættes” for i løbet af en dag, en uge eller et skoleår? De fleste lærere definerer målene for sig selv og har sikkert også fortalt eleverne det, men alligevel er det som om eleverne ikke rigtig har taget dem til sig. I hvert fald er de hurtige til at fortælle, hvad de skal lave fremfor, hvad de skal lære.

Det er min opfattelse, at mange elever møder op i skolen og har læst ugeplanen, andre elever har et godt overblik over ugens forløb, mens andre igen virker mere eller mindre overraskede, når timen går i gang. Lidt senere skifter faget, og igen kan det komme som en overraskelse for nogen, hvad der nu skal ske. Ofte bliver de sat i grupper sat sammen på forskellig vis, enten af læreren eller “vælg selv”, hvilket jeg tænker kan virke meget kaotisk og uoverskueligt for eleverne. Hvordan ville det være at møde på arbejde og aldrig helt vide, hvem man skal arbejde sammen med og om hvad! Måske er der ikke så meget at sige til, at nogle af eleverne synes det er en udfordring:)

Kan IT gøre en forskel i den sammenhæng? Både ja og nej, for dybest set handler det vel om at skabe tryghed og struktur, retning og fixpunkter i kaos. Men det er muligt at gøre målene tilgængelige alle vegne ved at lægge dem ud,- fx på intra, skoletube eller en blog, så eleverne hele tiden har mulighed for at finde dem og huske dem. Det kan være rigtig svært at huske at få papiret i mappen, og så også få mappen med hjem i tasken:) Men nettet er altid(stort set) tilgængeligt… Hvorfor ikke lægge en video, hvor læreren fortæller om forløb og mål ud på intra, – eller klassens videokanal eller klassens blog eller…?

Når man ved, hvad man skal lære og hvorfor, kan det skabe ro i hovedet på eleverne, – de får et sigte og et fokus, hvor de kan udelade noget og holde fokus på noget andet. Det er mit indtryk, at rigtig mange elever godt kan lide at vide hvad, hvordan og hvorfor, så de ved hvor de skal hen, og  IT kan understøtte de faglige mål og overblikket for eleverne….

2. netværksmøde er nu afholdt, og er vi blevet klogere?

Det er pudsigt som dagsordenen sjældent bliver overholdt, da der skal være plads til diskussioner, tanker, videndeling og et ikke-fungerende skoletube:)…

 

At tænke it ind i danskfaget ligger lige til højrebenet. Ved gennemgangen af fællesmålene kunne vi se, at it kan tænkes ind i langt det meste, at det kan kvalificere  undervisningen de fleste steder.

Multimodalitet

Multimodale tekster findes overalt i vores samfund. Derfor er det vigtigt, at multimodale læse- og skrivefærdigheder bliver inddraget i danskundervisningen, og at undervisere såvel som elever får en større bevidsthed om de forskellige udtryksformers samspil. Multimodale tekster indeholder forskellige udtryksformer, som alle skal afkodes og forstås forskelligt, men hvis forskellige indhold skal forenes i en indholdsmæssig syntese, – er der tale om sammenhæng, redundans eller funktionel speciealisering?

Hvordan får vi tekst, lyd, billeder, bagrund, musik, animationer etc til at spille sammen, så budskabet bliver formidlet i den bedste form, hvor udtrykkene spiller sammen og ikke mod hinanden? Som dansklærer har jeg set adskillige pp-fremlæggelser, hvor animationer og effekter har taget overhånd og forstyrret budskabet. Det kræver tid og øvelse at arbejde med multimodale produkter, men det tager jo også tid at få en læsbar håndskrift. Eleverne skal have lov til at lege med de forskellige udtryksformer, men der skal også stilles krav til det faglige udbytte. Marianne Wurtz´s zigzag-model giver et godt bud på, hvordan man kan arbejde: En vekselvirkning mellem produktion, analyse, produktion og analyse. – og det er en udfordring, for eleverne vil ofte gerne være færdige første gang! – se nedenstående model:

 

Fra konsument til producent

– eleverne er konsumenter af alle former for medier, og skal derfor sættes i producentrollen, for at blive bedre til at gennemskue og forholde sig til multimodale tekster. Ved selv at få hands-on, jvf Wurtz´s zigzagmodel, får de i højere grad øjnene op for, hvad der karakteriserer det ene medie frem for det andet, hvad det kan bruges til(og, lige så væsentligt, ikke kan bruges til), og hvordan de kan spille sammen.

ž

Vurdering af digitale læringsmidler

På vores møde blev der arbejdet i små grupper, hvor der blev der kigget på forskellige digitale læringsmidler i danskfaget, og begejstringen var til at overse. Rigtig mange materialer handler i høj grad om træning af færdigheder, læs og lær og kontrol, der ikke rigtig bringer eleverne op ad trappen jvf Blooms taksonomier.

 

Nogle vurderinger blev lagt på bloggen, andre formidlede det mundtligt. Der var bred enighed om, at med det udvalg, der pt findes, er det fortsat op til læreren at udvælge og sammensætte uv-forløb, ganske som der bliver gjort med analoge materialer. Lærerens didaktiske kompetence er således langt fra overflødigJ  Gruppen efterlyser generelt større interaktivitet, fleksibilitet og differentiering.

Efter gennemgangen af de digitale lærermidler fulgte en erfaringsudveksling ift brugen af hhv. Cd-ord og Dictus i undervisningen.

 

Næste møde – dagsorden:

Inspireret af dette link: http://laeringmedudsigt.tumblr.com/post/35703405884/fa-mere-ud-af-en-lektion-pa-15-min-end-en-pa-45-min ser dagsordenen for næste møde sådan ud:

Vi “flipper the classroom”, så I skal ind på www.LaerIT.dk og tjekke de to nedennævnte værktøjer ud. Der er lige videounderholdning til en aften her i julen, hvor I kan se hvordan værktøjerne fungerer;)

Derefter skal vi arbejde med Animoto, Screencaster og oprette en videokanal.
Medbring et kamera + overførselskabel.

–       Hvad kan værktøjerne bruges til?

–       Hvor kan det kvalificere elevernes udbytte af undervisningen?

I skal også medbringe nogle ideer fra jeres egen undervisning, og I må meget gerne vise nogle elevproduktioner, hvor I dels fortæller om forløbet, målene og de udfordringer I stødte på undervejs, dels hvordan IT kvalificerede elevernes udbytte af undervisningen.

Rigtig god jul og vel mødt i januar.

Mette

 

 

 

 

 

Nyt fra tovholderen for matematik for de ældste

Jeg hedder Benny Lund og jeg har været matematiklærer i ca. 30 år, heraf de sidste 26 år på Hadsten skole.

Jeg har oplevet at IT fylder mere og mere i min hverdag, og ikke mindst i sommer ved sidste FSA matematik problemregning oplevede jeg tydelig at også opgavestillerne i matematik “belønnede” de elever der var i stand til at anvende IT i praksis. De må give anledning til en ændret praksis i matematik, hvor vi inddrager nye muligheder som eksempelvis geometriprogrammet geogebra, wordmat som et matematik skriveværktøj og andre programmer, både online og programmer der kan downloades til egen computer. Samtidig bør vi indrage præsentationsprogrammer og video i højere grad end vi gør nu. Hvordan alt det hænger sammen har jeg prøvet at vise i en lille Prezi præsentation som følger her.

Her er linkene at hente WordMat for word og Microsoft Mathematics 4.0 som beskevet i Prezi præsentationen

http://www.microsoft.com/da-dk/download/details.aspx?id=17786  – WordMat

http://www.microsoft.com/da-dk/download/details.aspx?id=15702 – Matematics 4.0

Til netværksmøderne skal vi i fællesskab se på de udfordringer der ligger i en større brug af IT i matematematikundervisningen, så vi kan øge både eleverne indlæring og forståelse.

Vi skal i fælleskab se på hvordan vi kan anvende IT så det påvirker fagligheden for eleverne. Jeg sidder ikke med svare på hvad der virker. Vi skal hjem og prøve forskellige muligheder af i vores klasser og evaluere hvilke IT tiltag der fremme læringen og så sammen evaluere og blive klogere.

Der er ingen forventninger fra min side om at du møder med særlige IT-kompetencer. Vi ser på tingene sammen og bliver klogere i fælleskab.

 

 

 

De første tanker om fagligt netværk for dansk i overbygningen.

Jakob BinderupSå er vi i gang. Klokken er 13:54 og vi har siddet på Rønbækskolen i snart 5 timer og 30 minutter (plus/minus). Vi har lyttet, vi har diskuteret, vi har reflekteret og argumenteret over forskellige temaer, problemstillinger og visioner. Vores præmis: vi skal være bedre til at medtænke IT i undervisningen som facilitator for læring frem for tankeløs repetition af opgaver, som lige så let (eller måske lettere) kunne laves på papir.

Jeg skal sige med det samme, jeg er langt fra ekspert på området. Jeg har masser af idéer og tanker, men den helt store grundplan og det brede overblik ligger stadig indhyllet i tåge. En tåge, som gerne skal spredes gennem endnu mere dialog og samtale, endnu mere diskussion og refleksion.

Mit navn er Jakob Hvidkjær Binderup, jeg er lærer på Skovvangskolen i Hammel og har været uddannet i to år. Men før læreruddannelsen har jeg gennem alle mine aktiviteter haft en stor interesse for computer og IT og hvordan man kan bruge det til andet end bare spil og underholdning. De sidste to år har jeg undervist i dansk og engelsk, og det fortsætter jeg med næste år, nu i 10. klasse.

Men tilbage til det, der er vigtigt. Vores præmis er, som nævnt, at dygtiggøre os på IT-området med henblik på, mere kritisk, at inddrage IT i den faglige undervisning. Det er en kæmpe opgave af flere forskellige årsager.

 

Den tekniske udfordring. Det er ingen hemmelighed, at IT kræver udstyr og udstyr koster kroner. Der er også stor forskel på, hvor mange kroner hver enkelt skole vælger at tilføre indkøb af udstyr. På nogle skoler har man adgang til én maskine per to elever. På andre kæmper man en indædt kamp med kollegerne for bare at få dækket et minimumsbehov af adgang.

Der er ingen tvivl om, at hvis man skal vente en halv time før computerne er startet op og er køreklare, så mister man gejsten og formålet med at inddrage IT forsvinder bag frustrationer og tekniske forhindringer. Men det er en meget bred og almen udfordring.

 

Den faglige udfordring derimod. Den faglige udfordring er langt mere ukonkret og medmindre det helt eksplicit og ordret er formuleret i fagets formål må man, som lærer, selv ind og tolke i formuleringen. Der mødes man af endnu en udfordring på et mere personligt og professionelt plan, der handler om hvor dygtig man selv er til at bruge IT. Det handler om hvor god man er til at tænke kreativt og tvinge IT ind i en tradition, som hidtil har benyttet andre og helt anderledes redskaber.

 

Det er her vi står nu. Med det faglige netværk er målet altså at vi prøver os frem og tænker kreativt. At vi diskuterer muligheder og begrænsninger og tænker dem ind i en praktisk sammenhæng og i den virkelighed vi hver især selv indgår i.

Det er spændende og en stor opgave og jeg glæder mig meget til at komme i gang med det. Sammen med det første blogindlæg vedhæfter jeg en Prezi – en præsentation a la PowerPoint, som er tilgængelig via skoletube. Den tænker jeg skal danne grundlag for min første præsentation til vores første netværksmøde. Derudover vil jeg gerne opfordre jer til at medbringe en kort præsentation af jer selv og hvilken erfaring I har med faget og IT.