Kunne det være vejen frem?

På sidste møde fortalte jeg kort om KMD Education, som er et digitalt planlægningsværktøj, der sætter strøm til lærerens planlægning. Her er en mere uddybende gennemgang:

Værktøjet understøtter bl.a:

samarbejde og videndeling mellem kolleger på en skole. Det er muligt at se hinandens undervisningsforløb, dele med hinanden, forberede sig sammen, kopiere andres forløb og lade sig inspirere af hinanden.

undervisningsdifferentiering. Når eleverne bliver tilknyttet et forløb er det muligt at vælge forskellige organiseringsformer og grupperinger udfra fx eleverens faglige niveau i form af opgavernes omfang, indhold, krav mm. Når eleverne logger ind i elevuniverset, vil de kun kunne se de opgaver, som de er blevet tildelt af læreren.

– tydelige læringsmål. For hvert forløb er det påkrævet, at læreren skriver hvilke mål, der er for det enkelte forløb og hvordan forløbet skal evalueres. Når læreren opretter opgaver og aktiveteter i forløbet, skal hun også skrive, hvad eleverne skal lave og lære, hvilket gør målene meget tydelige for både lærer og elev.

digitale læremidler. I KMD Educaiton findes en overskuelig oversigt over digitale læremidler. Det er også  en oversigt over de digitale læremidler, som den enkelte skole har indkøbt, hvilket gør det nemt at overskue – og huske, hvad skolen nu har købt:)
Nedenstående video giver en kort introduktion til KMD Education:

Eleverne har deres eget univers, hvor de kan se, hvilke undervisningsforløb, de skal arbejde med. Samtidig arkirveres de gennemførte forløb, så eleven altid kan gå tilbage og se, hvad de tidligere har arbejdet med. Når eleven arbejder med et forløb, kan hun både se formålet med og indholdet af et forløb, og hun kan klikke på de enkelte opgaver/aktiviteter i et forløb, hvor hun så kan læse hvad hun skal lave og lære. Dvs at hun hele tiden kan vende tilbage til den stillede opgave og se, hvad hun skal have fokus på. Samtidig har læreren tilføjet de materialer eleven skal anvende for at kunne løse opgaven. – Det kan være digitale såvel som analoge materialer, egne filer, links mm.

Forsiden på elevuniverset:

 

Jeg har selv arbejdet med KMD Education sammen med en kollega på 5.årgang i dansk, og vi har gjort os nogle gode erfaringer med det, og nogle af dem ridses op her:

Eleverne

– større engagement fra elevernes side – de arbejder bedre og mere, og de kan fortsætte med næste opgave, når de er færdige med den første uden at vente på læreren eller de øvrige elever. Eleverne giver udtryk for, at de synes det er dejligt, at læreren holder mund(!), og at de bare kan gå igang:)

– større selvstændighed blandt eleverne. De læser sig til opgaverne og bruger hinanden mere, end de ellers gør. Det frigiver tid til os til at hjælpe, hvor der er behov.

– ingen kopiark, der bliver væk. Det hele er samlet digitalt og online, hvilket vil sige, at de også kan arbejde videre derhjemme, eller følge med ved fx sygdom.

Lærerne

– vi bliver udfordret på vores faglighed, når vi skal sætte mål

– vi bliver udfordret af den øgede skriftlighed i vores forberedelse

– vi tænker mere i digitale læremidler og materialer end tidligere.

– vi differentierer allerede i vores forberedelse

– vores rolle ændrer sig og vi har bedre tid til at hjælpe, hvor behovet er.

Når vi arbejder med KMD Education, kan jeg se, at vi bliver skarpere og mere præcise i vores overvejelser ift mål og differentiering, hvilket bestemt kommer eleverne tilgode. De gange, hvor vi har undladt at skrive mål, har nogle elever brokket sig over, at de altså ikke kan arbejde, når de ikke ved hvorfor de skal det:)
Eleverne er også godt klar over, at de arbejder med samme emne, og at opgaverne er differentierede. De giver udtryk for, at opgaverne passer til dem, hvilket min kollega må høste æren for, da det er hende, der kender deres niveau og derfor har kunnet differentiere opgaverne.

Måske er Edcuation vejen frem, idet det understøtter og tydeliggør, at man differentierer og sætter tydelige mål. Er det ikke også det vi skal?

 

Sidste møde med dansk på mellemtrinnet – kort fortalt

Der udtrykkes en generel tilfredshed med det faglige netværk trods det, at forventningerne har været meget forskellige. Nogle har haft en klar forventning om et skulle på et it-kursus, hvor de fik lært at bruge flere it-værktøjer, mens andre havde forventninger om en mere teoretisk vinkel. Det er tydeligt, at deltagerne i det faglige netværk er motiverede og har en interesse for at lære noget og flytte sig. De har forskellige udgangspunkter, hvilket illustreres ganske godt af IT-hjulet nedenfor, hvor nogle er i den inderste cirkel, mens andre er godt på vej ud i den yderste.

it-hjulet_snap2

Det giver nogle udfordringer ift mødernes indhold, når forudsætningerne er forskellige, men alligevel giver deltagerne udtryk for, at det har været spændende at være med. Vi kunne dog godt ønske os, at vi havde været flereJ

Næste år:

Der herskede bred enighed om, at alle skal mere på banen til næste år. Det kan være i form af små oplæg, diskussioner og praktiske opgaver, som man så var forpligtiget til at gå hjem og afprøve og efterfølgende diskutere på næste møde.

Der blev fremsat et ønske om, at man kunne mødes i juni, hvor deltagerne bliver præsenteret for en oversigt over, hvad fagligt netværk indeholder i kommende ”sæson”. Indholdet i det faglige netværk skal derefter tænkes ind i årsplanen, og som deltager forpligtiger man sig på at få kendskab til forskellige it-værktøjer og få dem brugt i undervisningen.

Møderne i fagligt netværk vil således i højere grad kunne bruges til refleksioner og fælles diskussioner om it i danskfaget ud fra de anvendte værktøjer.

2.mødegang – Dansk på mellemtrinnet

En gruppe elever sad på biblioteket og arbejdede, og jeg spurgte dem: Hvad laver I?  “Vi skal arbejde på computeren og gøre det her – på elevdelta.” Ok, hvad er i ved at lære? “Vi skal arbejde på computeren og gøre det her – på elevdelta”. Hvad skal det bruges til? “- Det er fordi vi så kan hjælpe vores børn med det, når de skal i skole”..

 

 

Og hvad så?

Denne gruppe elever er tilsyneladende ikke bevidste om, hvad de skal lære eller, hvorfor de skal lære det. Begrundelsen de giver, opfordrer til refleksion. Er det meningsgivende og vedkommende for eleverne, at det de lærer i skolen må finde sin begrundelse i, at de kan bruge det om 30 år, når de selv engang får børn? Selvfølgelig er svaret NEJ!, – men det har sat nogle tanker i gang hos mig.

Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn. (Citat Benjamin Franklin)

Hvad er formålet med det, vi sætter eleverne til i deres skoletid? Hvor ofte sætter vi klare mål for de forløb/aktiviteter, eleverne “udsættes” for i løbet af en dag, en uge eller et skoleår? De fleste lærere definerer målene for sig selv og har sikkert også fortalt eleverne det, men alligevel er det som om eleverne ikke rigtig har taget dem til sig. I hvert fald er de hurtige til at fortælle, hvad de skal lave fremfor, hvad de skal lære.

Det er min opfattelse, at mange elever møder op i skolen og har læst ugeplanen, andre elever har et godt overblik over ugens forløb, mens andre igen virker mere eller mindre overraskede, når timen går i gang. Lidt senere skifter faget, og igen kan det komme som en overraskelse for nogen, hvad der nu skal ske. Ofte bliver de sat i grupper sat sammen på forskellig vis, enten af læreren eller “vælg selv”, hvilket jeg tænker kan virke meget kaotisk og uoverskueligt for eleverne. Hvordan ville det være at møde på arbejde og aldrig helt vide, hvem man skal arbejde sammen med og om hvad! Måske er der ikke så meget at sige til, at nogle af eleverne synes det er en udfordring:)

Kan IT gøre en forskel i den sammenhæng? Både ja og nej, for dybest set handler det vel om at skabe tryghed og struktur, retning og fixpunkter i kaos. Men det er muligt at gøre målene tilgængelige alle vegne ved at lægge dem ud,- fx på intra, skoletube eller en blog, så eleverne hele tiden har mulighed for at finde dem og huske dem. Det kan være rigtig svært at huske at få papiret i mappen, og så også få mappen med hjem i tasken:) Men nettet er altid(stort set) tilgængeligt… Hvorfor ikke lægge en video, hvor læreren fortæller om forløb og mål ud på intra, – eller klassens videokanal eller klassens blog eller…?

Når man ved, hvad man skal lære og hvorfor, kan det skabe ro i hovedet på eleverne, – de får et sigte og et fokus, hvor de kan udelade noget og holde fokus på noget andet. Det er mit indtryk, at rigtig mange elever godt kan lide at vide hvad, hvordan og hvorfor, så de ved hvor de skal hen, og  IT kan understøtte de faglige mål og overblikket for eleverne….

2. netværksmøde er nu afholdt, og er vi blevet klogere?

Det er pudsigt som dagsordenen sjældent bliver overholdt, da der skal være plads til diskussioner, tanker, videndeling og et ikke-fungerende skoletube:)…

 

At tænke it ind i danskfaget ligger lige til højrebenet. Ved gennemgangen af fællesmålene kunne vi se, at it kan tænkes ind i langt det meste, at det kan kvalificere  undervisningen de fleste steder.

Multimodalitet

Multimodale tekster findes overalt i vores samfund. Derfor er det vigtigt, at multimodale læse- og skrivefærdigheder bliver inddraget i danskundervisningen, og at undervisere såvel som elever får en større bevidsthed om de forskellige udtryksformers samspil. Multimodale tekster indeholder forskellige udtryksformer, som alle skal afkodes og forstås forskelligt, men hvis forskellige indhold skal forenes i en indholdsmæssig syntese, – er der tale om sammenhæng, redundans eller funktionel speciealisering?

Hvordan får vi tekst, lyd, billeder, bagrund, musik, animationer etc til at spille sammen, så budskabet bliver formidlet i den bedste form, hvor udtrykkene spiller sammen og ikke mod hinanden? Som dansklærer har jeg set adskillige pp-fremlæggelser, hvor animationer og effekter har taget overhånd og forstyrret budskabet. Det kræver tid og øvelse at arbejde med multimodale produkter, men det tager jo også tid at få en læsbar håndskrift. Eleverne skal have lov til at lege med de forskellige udtryksformer, men der skal også stilles krav til det faglige udbytte. Marianne Wurtz´s zigzag-model giver et godt bud på, hvordan man kan arbejde: En vekselvirkning mellem produktion, analyse, produktion og analyse. – og det er en udfordring, for eleverne vil ofte gerne være færdige første gang! – se nedenstående model:

 

Fra konsument til producent

– eleverne er konsumenter af alle former for medier, og skal derfor sættes i producentrollen, for at blive bedre til at gennemskue og forholde sig til multimodale tekster. Ved selv at få hands-on, jvf Wurtz´s zigzagmodel, får de i højere grad øjnene op for, hvad der karakteriserer det ene medie frem for det andet, hvad det kan bruges til(og, lige så væsentligt, ikke kan bruges til), og hvordan de kan spille sammen.

ž

Vurdering af digitale læringsmidler

På vores møde blev der arbejdet i små grupper, hvor der blev der kigget på forskellige digitale læringsmidler i danskfaget, og begejstringen var til at overse. Rigtig mange materialer handler i høj grad om træning af færdigheder, læs og lær og kontrol, der ikke rigtig bringer eleverne op ad trappen jvf Blooms taksonomier.

 

Nogle vurderinger blev lagt på bloggen, andre formidlede det mundtligt. Der var bred enighed om, at med det udvalg, der pt findes, er det fortsat op til læreren at udvælge og sammensætte uv-forløb, ganske som der bliver gjort med analoge materialer. Lærerens didaktiske kompetence er således langt fra overflødigJ  Gruppen efterlyser generelt større interaktivitet, fleksibilitet og differentiering.

Efter gennemgangen af de digitale lærermidler fulgte en erfaringsudveksling ift brugen af hhv. Cd-ord og Dictus i undervisningen.

 

Næste møde – dagsorden:

Inspireret af dette link: http://laeringmedudsigt.tumblr.com/post/35703405884/fa-mere-ud-af-en-lektion-pa-15-min-end-en-pa-45-min ser dagsordenen for næste møde sådan ud:

Vi “flipper the classroom”, så I skal ind på www.LaerIT.dk og tjekke de to nedennævnte værktøjer ud. Der er lige videounderholdning til en aften her i julen, hvor I kan se hvordan værktøjerne fungerer;)

Derefter skal vi arbejde med Animoto, Screencaster og oprette en videokanal.
Medbring et kamera + overførselskabel.

–       Hvad kan værktøjerne bruges til?

–       Hvor kan det kvalificere elevernes udbytte af undervisningen?

I skal også medbringe nogle ideer fra jeres egen undervisning, og I må meget gerne vise nogle elevproduktioner, hvor I dels fortæller om forløbet, målene og de udfordringer I stødte på undervejs, dels hvordan IT kvalificerede elevernes udbytte af undervisningen.

Rigtig god jul og vel mødt i januar.

Mette

 

 

 

 

 

Ny dagsorden til mødet 29.oktober

Kære dansklærere

Hermed redigeret dagsorden til på mandag. I vil se, at dagsordenen er ændret, da vi skal have kigget på de digitale lærermidler i danskfaget.

Inden mødet på mandag vil jeg opfordre Jer til at læse disse artikler artikel: http://www.folkeskolen.dk/515359/en-computer-per-elev-boer-vaere-et-skraemmebillede

http://www.folkeskolen.dk/516658/nyt-fagsyn-for-dansk-boer-inkludere-multimodal-remediering

Vi skal se på følgende digitale materialer:

Danskfaget (Clioonline), Dictus, Elevunivers(alinea), Djeeo, Tjek tasken, Danske Dyr (condidact), frilæsning.dk, Skrivevejen/Stavevejen, og Superbog.

Vi mødes samme sted som sidst, og I skal huske at medbringe egen pc.
Vel mødt på mandag.

mvh Mette

 

Første møde i netværksgruppen for Dansk mindste

Udgangspunktet for enhver vejledning og ethvert samarbejde må være at kende hinandens udgangspunkt og forventninger. Netværksgruppen var som ventet en flok børnehaveklasseledere og lærere med vidt forskellige erfaringer inden for it. Betingelserne på skolerne var ligeledes meget forskellige. men kendetegnende for hele gruppen var åbenhed, vilje og gå-på-mod. Alle var klar til at komme i gang! Dog er det tankevækkende, at der kan være så stor spredning på vores betingelser ?

Vores møder kommer til fortsat at bestå af inspiration fra undertegnede, hinanden og derefter “hand-on” i små varierende grupper.

Første møde Dansk på mellemtrinnet

Med sommerfugle i maven og et tætpakket program bød jeg velkommen til første møde. En lille sluttet skare på 10 mennesker, der alle mødte frem med forskellige forudsætninger og forventninger.

Præsentationsrunden

Det blev hurtigt klart for mig, at deltagernes forudsætninger er meget forskellige. Nogle har valgt det selv, andre er blevet spurgt og andre igen har fået et kærligt spark:)

 På nogle skole er der IWB i alle klasser, andre steder findes IWB i nogle få klasser, mens andre igen nærmest aldrig har prøvet at bruge et IWB. Sådan forholder det sig også med kendskabet til Skoletube, som også varierer en del.

Generelle betragtninger fra deltagerne:

Eleverne ses hurtigt igang med opgaver, hvor it inddrages, og de er meget interesserede i multimodale produkter og de muligheder, der er, for sjove animationer, overgange mm.i de forskellige progammer/værktøjer.
Derfor bliver deres produkter ofte sovset ind i blinkende lys og røde hjerter, fodboldvideo mm, så budskabet drukner i deres produktion. Det vil være oplagt at se nærmere på elevprodukter og diskutere kvaliteten af disse, og hvordan den kan blive bedre. Hvilke krav skal man stille til en multimodal elevproduktion, hvordan får vi skærpet elevernes bevidsthed ift form og indhold etc. I

Når man ser på fælles mål og tænker IT ind ift dem, kan it tænkes ind de fleste steder. Men vil IT nødvendigvis altid kvalificere elevernes udbytte ift fælles mål?  Som sagt kan IT inddrages ift mange af målene, og gennem den fælles snak var der enighed om, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor man vælger at anvende IT – er det som træningshæfte med strøm på (Grammartip), er det formidling (fx pp) eller?

Fælles for gruppen er en lyst til og interesse i at blive  klogere og vide mere om brugen af IT – ikke kun ift kendskab til programmer, men i højere grad ift at kunne anvende it, hvor det giver mening, og hvor det kan kvalificere arbejdet. Der en en fælles optagethed af, hvad der gavner indhold og læring, og der er et stort ønske ift inspiration og gode ideer til undervisningen. Det tænker jeg er et rigtig godt afsæt for de kommende møder.

En god ide

En af de første gode ideer blev derefter præsenteret i form af Moviecut på SKoletube:). Alle tog imod opgaven og fik hurtigt lavet en kort film samt oprettet en kanal. “Hvor er det nemt” – var kommentaren fra flere, som sagtens kunne se det anvendt i undervisningen. Ved brug af Moviecut eller andre videoredigeringsprogrammer har de elever, der har svært ved at formulere sig skriftligt, mulighed for at udtrykke sig på anden vis, og i dette program kan de også anvende bl.a webcam, som giver dem mulighed for at indtale direkte.

Det er et lille skridt på vejen ift, at eleverne skal opnå kendskab til mange forskellige udtryksformer, så de bliver i stand til at vælge det rette medie til at udtrykke den viden og de refleksioner, der skal formidles (frit efter faghæfte 48).

Næste møde:

 Diskutere begrebet “Multimodalitet”

Vi skal se på medbragte multimodale elevproduktioner

Hvordan skaber vi bedre rammer for de elever, der har læsevanskeligheder? – hvor henter jeg materialer, lydbøger mm. (gensidig inspiration)
– og hvordan får eleverne bedre muligheder for at udtrykke sig?

Skoletube: Animoto og GoAnimate – prøve det, hvad kan det?, hvad kan det bruges til? – gør det nogen forskel?

Hvad skal vi bruge bloggen til?

It for de yngste?

Hvordan løfter vi fagligheden i danskundervisningen ved hjælp af IT? I vores netværksgruppe skal vi forsøge at inspirere og vejlede hinanden, så vi kan gå tilbage til dagligdagen med nye ideer og nyt mod på udfordringen.

Hvordan bruger man eksempelvis IWB hensigtmæssigt, så vi kommer skridtet videre end at benytte det som en stor skærm til fremvisning af film og diasshows? Jeg er sikker på  vi kan give hinanden ideer til, hvordan vi udnytter alle værktøjerne og mulighederne i Notebook? Vi skal sikre os at eleverne ikke kan bliver passive tilskuere til en fælles tavle, men, at de alle selv får fingrene i det.

I danskundervisningen for indskolingen skal IT inddrages der hvor det giver mening-både for elever og lærere. IT kan give flere elever mulighed for at “være på” på en gang, øge formidlingen fra elev til elev, motivere, og nå ud til flere elever end ellers. Elever med motoriske eller specielle behov kan tilgodeses med flere redskaber.

 

De første tanker om fagligt netværk for dansk i overbygningen.

Jakob BinderupSå er vi i gang. Klokken er 13:54 og vi har siddet på Rønbækskolen i snart 5 timer og 30 minutter (plus/minus). Vi har lyttet, vi har diskuteret, vi har reflekteret og argumenteret over forskellige temaer, problemstillinger og visioner. Vores præmis: vi skal være bedre til at medtænke IT i undervisningen som facilitator for læring frem for tankeløs repetition af opgaver, som lige så let (eller måske lettere) kunne laves på papir.

Jeg skal sige med det samme, jeg er langt fra ekspert på området. Jeg har masser af idéer og tanker, men den helt store grundplan og det brede overblik ligger stadig indhyllet i tåge. En tåge, som gerne skal spredes gennem endnu mere dialog og samtale, endnu mere diskussion og refleksion.

Mit navn er Jakob Hvidkjær Binderup, jeg er lærer på Skovvangskolen i Hammel og har været uddannet i to år. Men før læreruddannelsen har jeg gennem alle mine aktiviteter haft en stor interesse for computer og IT og hvordan man kan bruge det til andet end bare spil og underholdning. De sidste to år har jeg undervist i dansk og engelsk, og det fortsætter jeg med næste år, nu i 10. klasse.

Men tilbage til det, der er vigtigt. Vores præmis er, som nævnt, at dygtiggøre os på IT-området med henblik på, mere kritisk, at inddrage IT i den faglige undervisning. Det er en kæmpe opgave af flere forskellige årsager.

 

Den tekniske udfordring. Det er ingen hemmelighed, at IT kræver udstyr og udstyr koster kroner. Der er også stor forskel på, hvor mange kroner hver enkelt skole vælger at tilføre indkøb af udstyr. På nogle skoler har man adgang til én maskine per to elever. På andre kæmper man en indædt kamp med kollegerne for bare at få dækket et minimumsbehov af adgang.

Der er ingen tvivl om, at hvis man skal vente en halv time før computerne er startet op og er køreklare, så mister man gejsten og formålet med at inddrage IT forsvinder bag frustrationer og tekniske forhindringer. Men det er en meget bred og almen udfordring.

 

Den faglige udfordring derimod. Den faglige udfordring er langt mere ukonkret og medmindre det helt eksplicit og ordret er formuleret i fagets formål må man, som lærer, selv ind og tolke i formuleringen. Der mødes man af endnu en udfordring på et mere personligt og professionelt plan, der handler om hvor dygtig man selv er til at bruge IT. Det handler om hvor god man er til at tænke kreativt og tvinge IT ind i en tradition, som hidtil har benyttet andre og helt anderledes redskaber.

 

Det er her vi står nu. Med det faglige netværk er målet altså at vi prøver os frem og tænker kreativt. At vi diskuterer muligheder og begrænsninger og tænker dem ind i en praktisk sammenhæng og i den virkelighed vi hver især selv indgår i.

Det er spændende og en stor opgave og jeg glæder mig meget til at komme i gang med det. Sammen med det første blogindlæg vedhæfter jeg en Prezi – en præsentation a la PowerPoint, som er tilgængelig via skoletube. Den tænker jeg skal danne grundlag for min første præsentation til vores første netværksmøde. Derudover vil jeg gerne opfordre jer til at medbringe en kort præsentation af jer selv og hvilken erfaring I har med faget og IT.