Kreativitet og eleven som producent

bkunFremragende lille film fra 2010, der indkapsler essensen af

“Billedkunst som uddannelses – og dannelsesfag”

Her er mange overvejelser i spil omkring billedkunst som selvstændigt håndværks- og færdighedsfag, over til billedkunst som en vigtig del i udviklingen af digital dannelseskompetence, til faget som oplagt til tværfaglig integration i overbygningen.

Mest interessant finder jeg dog Søren Elgaards ( Studielektor ved afdelingen for Kunsthistorie, Århus Universitet og kunstmaler) indlæg. Han udtaler nemlig, at praktiske processer skal være fagets kerne, da de i sig selv giver en erkendelse – og de er dybt nødvendige. Men denne tilgang er også som underviser meget svær at håndtere, da der hele tiden åbnes for nye muligheder og nye svar. Man springer ud på dybt vand undervejs i processen og erkendelsen kommer først bagefter. Det kræver tid og ikke mindst indsigt i elevens måde at se verden på, hvad har den enkelte elev fx. potentiale i håndværksmæssigt og billedfantasi. Der er et meget dialektisk forhold i det at lave kunst, men også i forhold til hvem registrerer man ude i verden. Der er ikke én vej at gå.

kreativitetProduce

Kreativitet og det at producere går hånd i hånd.

Eleven som producent er det nye mantra i den pædagogiske verden  – ikke mindst i kraft af den digitale udvikling. Altså muligheden for at eleverne i højere grad selv skal være producerende og derefter formidlende. Dette perspektiv afspejles også i Faghæfte 48 tema 2: Produktion og formidling. 

På tovholdergruppens studietur til London var det da også en af de fraser, man kunne tage med sig. Fx. er dette slide fra oplægget i Apples uddannelses-“headquarter” omkring brugen af iPads i undervisningen:

IMAG1412

Men hvordan lærer man at være kreativ? Er nogle født mere kreative end andre? Hvordan skaber man de bedste rammer for, at eleverne kan udvikle sig kreativt og kunstnerisk og blive kompetente formidlende producenter? Skal man altid starte processen med at målsætte, når erkendelsen sker bagudrettet?

I Folkeskolen nr. 7, 11.april 2013 er der en notits under siden “Ny viden”, der også har kreativiteten som omdrejningspunkt. Det drejer sig om en artikel om, at de i England har eksplicit fokus på elevernes kreativitet. Og det har igen affødt et behov for at kunne måle det at være kreativ. Et hold forskere har i den sammenhæng forsøgt at koge kreativitet ned til fem kernekompetencer:

  • nysgerrighed
  • ihærdighed
  • fantasifuldhed
  • samarbejde
  • disciplin

Lærerne der deltog i projektet, udtrykte at de “blev mere selvsikre og præcise i udviklingen af elevernes kreativitet, og eleverne blev mere klare på, hvad det vil sige at være kreativ.” Kunne vi afprøve det i Favrskov?

Ovenstående er refleksioner og tanker, der udspringer i mit hoved, når jeg lidt tættere på ét felt. Nå linsen stiller skarpt. Vi må skabe et forum, hvor vi kan mødes og reflektere og søge at forstå sammen. Måske i faglige netværk, måske på en fælles blog… Også for at tale om HVORDAN handler vi så på det i undervisningen. HVAD GØR VI? HVORDAN GRIBER VI DET AN? Hvad gør vi for at billedet og billedlæsning får samme status som det at læse en tekst i klassisk forstand?

For som nedenstående film (også fra billedkultur-konferencen i 2010 – se ovenfor) udtrykker: Det er ikke nok kun at kunne se – man skal også kunne forstå – og derudfra handle. Kritisk sans og refleksion må altid være komponenter i elevernes uddannelse og dannelse. Igen kommer begrebet VISUAL literacy ind, som en vigtig tråd at følge, hvis vi skal styrke faget billedkunst i folkeskolen.

Refleksioner efter 4. møde i netværksgruppen “Billedkunst”

Det sidste møde i gruppen “Billedkunst” gav mening.Vidend

Dermed ikke sagt, at de andre møder ikke gav mening, men dette møde var eksemplarisk i forhold til området VIDENDELING

Netværksgruppen i billedkunst var fra starten ret ubekendte med Web 2.0 og de muligheder, der ligger her – også som billedkunstlærer. IT-hjulet som man kan se i nedenstående figur, viser tre forskellige måder at se bevægelser i digitale læringsmiljøer på. I hverdagen sker bevægelserne fra det ene hjul til det andet, uden vi tænker over det. Lærerne i dette netværk har længe bevæget sig i de to inderste cirkler. Man har brugt pc-programmer som Paint og Photo Story. Man har søgt information på nettet og kommunikeret over mails og Skoleintra. Bevægelse i den yderste cirkel har ikke været sat i gang. Kendskab til og integration af f.eks. Web 2.0 – billedbehandlingsprogrammer har ikke været i brug. Ej heller har multimodale fortælleværktøjer eller videndelingsplatforme været i spil.

it-hjulet_snap2

Som lærere, der skal integrere it i undervisningen, giver det mening at være bevidst om, hvornår vi befinder os i hvilke “hjul”. Men for at dette kan ske, må man som lærer kende til de forskellige arenaer, som man kan bevæge sig i. Derfor giver dette netværk mening!

 

I mødet med hinanden i dette netværk har vi brugt Skoletube-udgaven af Mindmeister som videndelingsplatform – se forrige indlæg . Det har været en øjenåbner for deltagerne, at vi sammen kan genere så meget viden, information og relevante links til fælles brug. Verden åbnes og den kreative dimension i mødet med IT, billedkunst og faglighed er nu tilstede. Ved integration af web 2.0 værktøjer – og ressourcer er der god mulighed for, at den aktive deltagelse, samarbejde, kommunikation og kreativ formidling bliver en del af undervisningen i billedkunst.

Dette giver selvfølgelig ikke i sig selv mere kvalitet i undervisningen, men den palet man som lærer i billedkunstfaget har med sig er betydeligt større. Undervisnings- og læringsmålene skal stadig være tilstede. Hvad vil vi med dette her? og hvorfor? Det kræver en stor bevidsthed om styrker (og svagheder) i forhold til de redskaber man vælger at bruge. Deltagerne i dette netværk har nu et redskab til deling af programmer, links, idéer mm., som er aktivt og under  Selve dialogen omkring brugen af it i undervisningen ville de kreative kvinder gerne fortsat kunne mødes om i formelle faglige netværk som dette.

På mødet kom der nemlig nye informationer frem omkring kulturen for videndeling rundt om på de repræsenterede skoler. Nogle skoler havde kun få billedkunstlærere og derfor var videndelingsfundamentet ikke rigtig tilstede, andre oplevede en manglende opbakning fra både kolleger og ledelse i forhold til arbejdet i fagudvalget, mens andre igen faktisk havde sat fagudvalgsarbejdet og videndelingsaspektet højt i skolens kultur. En skole er nu begyndt at bruge Web 2.0- ressourcen “Pinterest” http://pinterest.com/ som inspiration… Pinterest

Pinterest er et socialt netværk med fokus på deling af fotos. Brugeren deler og kommenterer fotos der ligger inden for dennes interesse og skaber således en social identitet via sine interesser som inddeles i forskellige boards. Brugerne kan vælge at følge hinanden på kryds og tværs, og man kan nøjes med kun at følge de boards hos en anden bruger, der har ens interesse. (Kilde: Wikipedia)

Pin

Opsummerende kan altså siges, at videndeling er vigtigt og meningsfuldt. Og det er meget vigtigt, at der skabes rammer på skolerne og skolerne i mellem for at dele viden og refleksioner, så fagene (i dette tilfælde billedkunstfaget) ikke stagnerer og lukker sig om sig selv. Nye indsigter får man kun sammen med andre.

inspiratipn

 

Refleksioner efter 3. møde i netværksgruppen Billedkunst og studietur til London

ImageChef.com - Custom comment codes for MySpace, Hi5, Friendster and more

Prezien udgjorde mødets dagsorden, hvor faghæfte 48 var et af punkterne. Deltagerne på billedkunstnetværket var ikke bekendt med dette faghæfte, så det var endnu et fint supplement til forståelsen af sammenhængen mellem it, billedkunst og faglighed.

Der er jo sket en eksplosion i mulighederne for at udtrykke sig/skabe noget. Og med et klik kan man dele det med hele verden. Men hvorfor ikke starte med at dele det man laver i billedkunst med forældre og andre evt. på Skoleporten. Det er lidt som om intras forsider er forbeholdt klasselærerne? Men det kunne også være fysiske plakater på skolen, fremvisninger til fællessamlinger, en billedkunstblog for skolen eller…?

KREATIVITETEN      –     UDTRYKKET     –     vær eksponent som billedkunstlærer!

Det skal ud til publikum!

Vis at faget i den grad har sin faglige – og dannelsesmæssige begrundelse…..

Derfor undrer det mig også under vores besøg på Bett i London, at tilstedeværelsen af kreativitet så ud til at være udeblevet af det store show? Jeg oplevede en total mangel på kreativitet i forhold til, hvad al den hardware skal bruges til?! Hvor blev al det sjove af?

Google var den eneste stand, der gav finurlige og idérige bud på, hvordan man inddrager programmer i forhold til udviklingen af en digital og nærværende undervisning.

Mod det står så besøget på Flitch Academy. Her blev der tænkt i sammenhæng og kreativitet på mange planer. Videoen herunder er produceret af selveste Gitte Holt, som er en uundværlig del af kommunens PIT-team. Den lille film giver et indblik i, hvordan skolen bruger it i undervisningen…

 

Så et skridt tilbage igen til det 3. netværksmøde i Hammel….

Manipulation af digitale fotos eller indscannede tegninger giver et utal af muligheder for at lave helt nye billeder. For nogle børn vil dette jo være et rigtig godt differentieringsredskab. I den forbindelse så vi på forskellige online billedbehandlingsprogrammer. Igen vil jeg henvise til denne linksamling:


Opret dine egne mind maps på MindMeister

 

ImageChef.com Poetry Blender

2. Møde i netværksgruppen Billedkunst

Refleksioner efter 2.møde i netværksgruppen 

Fundet på facebook under Læring med udsigt – en gruppe der kan anbefales…

Efter 2.møde spores en udvikling i deltagernes forståelse af billedkunstfaget. Et nyt syn på faget, som indeholdende meget mere end før tænkt set i lyset af den digitale udvikling. Og ikke mindst hvilket stort ansvar man har som billedkunstlærer i forhold til udvikling af bedre og mere bevidste visuelle kompetencer.

Svaret på, hvordan det gøres, er ikke givet. På mødet prøvede vi at nærme os området gennem begrebet Visual literacy:

Visuel literacy – den vigtigste kompetence i billedkunstfaget

Def. Evnen til at afkode og aflæse visuelt materiale (billedbøger, billedromaner, billeder, plakater, websider mm.) samt skabe betydninger via visuelle udtryksmåder

Visuel læring, tænkning og kommunikation

Når vi åbner en billedroman, en graphic novel eller en billedbog modtager vi megen visuel information, der skal læses og tolkes. Man kan foranlediges til at tænke, at børn i dag må være eminente til at afkode netop billeder, da de typisk tilbringer en del tid foran en skærm med visuelle indtryk – spillekonsoller, fjernsyn eller computer, men sker det i så tilfælde ”pr automatik”? Ifølge Lawrence R. Sipe ”Teaching Visual Literacy” (2008), skal børn gennem undervisning lære at læse billeder og derigennem udvikle deres kompetencer i at aflæse visuelle indtryk

Han nævner, at den bedste forberedelse til undervisningen består i, at læreren har studeret illustrationerne på forhånd og gjort sig overvejelser over, hvordan tekst og billeder spiller sammen. Læreren skal ikke stille slaviske spørgsmål men styre samtalen og opmuntre til, at eleverne læser billederne, og lade deres fortolkninger komme til orde.

En del af forforståelsen kan understøttes af parateksten, for- og bagsideillustrationer, dedikationer. Og hvis vi tænker videre i web – så rummer websites endnu mere, der skal analyseres på.

Et oplagt udgangspunkt for en billedsamtale er at spørge ind til teknik med et åbent spørgsmål: ”Hvordan tror I, illustratoren har lavet billedet?”

Ved at læse illustrationerne kan man bedre forstå sammenhængen, være kritisk, se forskelle.

Lawrence R. Sipe anbefaler lærere til at holde pause under oplæsningen af f.eks. en billedbog, og i stedet for at læreren stiller opklarende spørgsmål, så skal der gives plads til børnenes egne spørgsmål og kommentarer. Lærerens rolle er så at følge deres tråd og forbinde deres observationer og dermed “… encourage them to think more deeply and critical”.

Vigtigheden af åbne spørgsmål underbygges med, at der ikke findes en ”mesterfortolkning”.

Ved at spørge ind til, hvad eleverne tror og tænker om en illustration, åbnes op for en flerstemmighed i klassen, hvor alle på ren demokratisk vis kan være med i en samtale om et billede eller en multimodal tekst

Vigtigst af alt nævnes det, at man bliver meget bevidst om at illustrere ved selv at prøve ifølge englænderen her.

Et opmuntrende råd til lærere fra Sipe er, at man ikke skal være bange for, om man nu selv er øvet nok i at læse æstetisk og visuelt. En lærer vil også lære af sine elever! (Tak fra Ane til Anne Waagepetersen (stud.pæd i dansk) for indsigt m.m. i dette felt)

BOARDS I BILLEDKUNST – forsøgte vi os med, men fortsætter næste gang, da teknikken svigtede 😉  Dette billede fik dog lavet i fællesskab på computeren. Vi brugte: http://kids.tate.org.uk/games/paint/

 

1. Møde i netværksgruppen Billedkunst

Refleksioner efter 1. møde i netværket

Med den megen fokus der er på innovation, kreativitet og kultur er det et paradoks, at netop dette undermineres i folkeskolen og ikke får mere plads i uddannelsessystemet, sagde professor Anne Bamford– En tredjedel af al undervisning i kultur og kunst i folkeskolen gør mere skade end gavn. Enten gør det ordentligt eller stop.Sådan lød nogle af de bevidst provokerende ord fra professor Anne Bamford fra University of Arts London, da hun på VIA University Colleges konference ”Frikvartersfag og PISA-fag” gav sit bud på hvordan og hvorfor kunst og kreativitet bør spille en større rolle i folkeskolen og i uddannelsessystemet.– Børnenes øjne skal åbnes for det kreative i folkeskolen. Frøet skal sås allerede der i den almene uddannelse. Lærerne skal være bedre klædt på og være med til at skabe relevans for børnene. Kunst bliver ikke relevant for dem ved at blot at besøge museer og opleve koncerter. Samtidig skal de fag ikke tages af skemaet, når børnene når 5. og 6. klasse, sagde hun til konferencens deltagere, der kom fra både kunstneriske og pædagogiske institutioner.
 Citat fra artikel: Til kamp for kreativiteten (VIA-nyheder 2009)

Hvorfor nu dette citat? Fordi billedkunstfaget ikke bliver taget alvorligt. EN PÅSTAND?

Den almene holdning virker til at være, at det er godt for de små poder at få tid og rum til at lave lidt praktisk arbejde midt i mellem alle de boglige færdigheder, der er så stor fokus på i indskolingen. Når de så bliver 12 år, så regner man med, at de er vokset fra det med at skulle være kreative og lege med ler. Og så kan vi med god samvittighed sende børnene videre ud i voksenlivet.

Men er de klar og klædt på til at møde verden af i dag? Hvornår får børnene opøvet den visuelle kompetence til at handle, tænke kritisk, agere og deltage i både det danske og det globale samfund?

I følge lærerne i dette netværk er billedkunstfaget i forvejen skåret ind til benet timemæssigt, men også ressourcemæssigt, hvis vi ser på it-delen. Produktion, videndeling, fælles skabelse med og gennem it er der ikke tradition for. Og når det kommer til spørgsmålet om udvikling af visuel kompetence i alle dens former (læring, tænkning, kommunikation), kunne det tyde på at faget har brug for at redefinere sig selv, dets indhold og læringsmål for at kunne være berettiget en større rolle i skolen. Faget må tage sig selv og dets opgave mere alvorligt. Og billedkunstlærerne må kunne formulere denne nye faglighed for sine kolleger og ledelse.

Men det er jo lettere sagt end gjort! For hvordan er det man udvikler den visuelle kompetence? Hvordan skaber vi en undervisning, der modsvarer kravene om mere kvalificeret “billed-dannelse”?

Er det en opgave for danskfaget i stedet??

It i billedkunst sætter spot på eleverne æstetiske udtryk – og her kommer det multimodale udtryk også i spil. Muligheden for at arbejde multimodalt gør det endnu mere nødvendigt at eleverne er bevidste om valg og fravalg. Eleverne

Her kunne Birgitte Tuftes zigzag-model være en hjælp som ramme for undervisningen. Modellen ser sådan ud i beskrivelsen af processen omkring elevproduktion:

 

Medieproduktion kan være såvel tekst-, lyd-, billed- eller filmproduktion, og zigzag-processen kan fortsætte og udvikles efter behov. På et tidspunkt, som skønnes relevant, foretages analyse af professionelle produktioner.

 
I en mere cirkulær model veksles der mellem den formelle læring i klasseværelset og anvendelse af den uformelle læring fra fritidslivet. Der kunne også være tale om en vekslen mellem en lærerstyret undervisning i meget specifikke fagligheder og en ikke styret, men eksperimenterende undervisning, hvor eleven selv sammensætter regler og rammer. Dette skal ses i lyset af, at eleverne har forskellige erfaringer med fra deres uformelle læring i fritidslivet. (Kilde: Læring med levende billeder – nye udfordringer i en digital kultur Af lektor Ole Christensen (Professionshøjskolen UCC) og Kommunikationsansvarlig H.C. Christiansen (AVU-medier 2010)
P R A K S I S O P G A V E:  Dagens praksisopgave bestod i to og to at finde et motiv/farve/vinkel , som man ville gå på opdagelse efter på Søndervangskolen. Med mobil eller kamera tog man så billeder, for derefter at gemme billederne på computeren. Herfra videre til Skoletube og Animoto.     SE indlæg med praksiseksempler!

 

Billedkunst – refleksioner, redskaber og praksiseksempler

– og implementering digitale læringsformer

Præsentation af projekt: Et er målene med dette netværk er at styrke fagligheden og multimodal kommunikation. Et andet mål er øget elevdeltagelse og interaktivitet. Hvordan laver vi til en tidssvarende undervisning i billedkunst? Eller er vi allerede i gang?

Her i dette netværk får I lov til at tænke kreativt og udvikle faget med og gennem it – hvordan skaber, udtrykker, analyserer og tolker vi i dette mediefokuserede samfund? Hvordan klæder vi bedst børnene på til at navigere i det bombardement af visuelle indtryk, de bliver konfronteret med hver dag? Hvilke it-værktøjer kan udvide billedkunstlærerens palet?

Præsentation af tovholder

SAMLING  AF LINKS, REDSKABER, PROGRAMMER M.M. på Skoletubes Mindmeister – Lad os deles om det…..


Create your own mind maps at MindMeister

AVIARY – et eksempel: Sneglefart

Testing.egg  on Aviary

Eksempel på Animoto på Skoletube: Ane ser rødt!..eller rødt hos Ane

________________________

1. møde: praksisopgave første gang bestod i to og to at finde et motiv/farve/vinkel , som man ville gå på opdagelse efter på Søndervangskolen. Med mobil eller kamera tog man så billeder, for derefter at gemme billederne på computeren. Herfra videre til Skoletube og Animoto.