London – Bett

Okay…busturen fra lufthavnen til hotellet kunne i sig selv være et blogindlæg men lad nu det ligge 🙂 Vi overlevede heldigvis alle og var kun lettere fortumlet, da vi ENDELIG ankom til hotellet.

Forventningerne til turen var hverken store, små eller noget der imellem. Jeg har ikke været af sted før men havde hørt en masse fra andre. Det virkede meget abstrakt og svært at finde hoved og hale i hvor meget af indholdet i programmet, som jeg kan bruge i min dagligdag i en dansk folkeskole som er opbygget meget anderledes end i England. Derfor besluttede jeg mig for at parkere alle forventninger i Danmark og så lade oplevelserne og inspirationen komme til mig…grovsorteringen måtte fortages løbende.

Det første der stod på programmet var et skolebesøg til en primary school (Fitch Green Academy). Videoen omkring skolen havde jeg set hjemmefra. På denne fremstod skolen idyllisk, med elever der interesseret sidder på gulvet og suger læring til sig, vinduespartier i diverse beroligende farver kastede inspirerende lys ind over elevernes arbejde (mindfulness for alle pengene), og den romatiske gangbro som sørgede for, at eleverne kunne gå trygt til og fra skole…ja det var lige før, at der i videoen også blev lovet konstant solskin. Videoen stod i hvert fald i skærende kontrast med den virkelighed, som jeg står i.

Jo…det er sandt…nogle af mine elever hører faktisk ikke helt efter og kunne måske godt skrue lidt op for watt-tallet i forhold til at suge læring til sig, lysindfaldet i min klasse er der enten lidt for lidt af eller lidt for meget (specielt når vi nærmer os de 35 grader i lokalet), og gangbroen er erstattet af en tunnel, hvor nogle de store elever kan stå i lettere skjul hvis en smøg skal tændes, og vejret…typisk dansk vejr.

Skolen viste sig så også at ligge i et lille dukkehus-kvarter, og solen var irriterende dejligt fremme, den dag vi ankom.

Godt så…udgangspunktet var nok krydret med en smule skepsis men indholdet endte med at blive overraskende godt. Selvfølgelig startede vi med at sætte os i opholdsrummet og lade os bade i mindfulness-lys.

mindfulness lys

Hurtigt blev det dog interessant. Følgende video blev vist (http://www.youtube.com/watch?v=oRBchZLkQR0), og allerede der blev der sat mange tanker i gang. Jeg har altid vidst, at min inddragelse af IT i undervisningen skulle føre til en ændring ved eleverne…forhåbentlig endda en større forståelse for det lærte. Nogle gange er det måske bare lidt let at glemme dette mål, når teknikken ikke virker, og eleverne resolut spolerer det ved at gå på Facebook, Quizbattle eller andet i stedet for at makke ret. Videoen kigger jeg stadig på, for i min verden kan den bruges med 2 vinkler:

1)   Til at minde mig om hvad målet af inddragelse af IT i min undervisning skal føre til. Minde mig om at eleverne skal bruge IT til at finde nye veje til løsninger men samtidig ikke glemme de gamle løsninger (såsom at bruge deres egne ben :-).

2)   Til at minde mig om, at når min inddragelse af IT mislykkes grundet elever der fjoller, IT der ikke virker, en konflikt fra frikvarteret der skal løses osv, så må jeg op på hesten igen og finde en ny vej. På den måde er forsøget jo heller ikke spildt.

Disse tanker blev også godt støttet op af SAMR-modellen, som blev introduceret:

SAMR model

En tur rundt på skolen gav da også stof til eftertanke. Jeg begyndte faktisk at tænke, at noget jeg kan ændre på i min undervisning er at fralægge noget af ansvaret og give det til eleverne (meget svært for mig generelt). Jeg så meget opdelt undervisning i samme rum, og så hvordan opgaverne ved de forskellige borde faktisk supplerede hinanden på en sådan måde, at selv de læreropsyns-frie (et ord jeg lige har opfundet) aktiviteter med IT blev nødt til at blive taget seriøst, og hvor det ville have konsekvenser for det videre arbejde at gå på Facebook eller andre sider, der ikke stemmer overens med emnet.

Workshops

Dette måtte afprøves i biologilokalet derhjemme, så i en periode efter besøget var det proteinsyntesen, der skulle undervises i på en ny måde. Proteinsyntesen er MEGET teoretisk, men måske skulle denne meget workshopsopdelte undervisning være den nye vej frem…og det var SÅ godt.

Først havde jeg et fælles oplæg, og i fællesskab fik vi fremskaffet DNA-strenge fra samtlige elevers spyt og kigget på det via iPad-mikroskopet.

DNA udtræk på Østervang

Dernæst blev de inddelt i 3 grupper og havde 20 minutter ved hver workshop:

1)   Mitose- celledeling: Her skulle eleverne se nogle animationer af mitosen, som jeg havde fundet, og derefter skulle de beskrive og tegne celledelingen med egne ord.

2)   DNA-stigen dannes af 4 stoffer: Eleverne skulle læse noget tekst om dette og derefter klippe baser ud som skulle hænges på vores kedelige hvide biologi-væg.

3)   Skelettet i DNA: Eleverne skulle først se udvalgte Youtube videoer om phosphatgrupper og kulhydratgrupper og derefter klippe skelettet ud til vores væg.

Eleverne synes, at det var fantastisk og virkede mere koncentrerede og ansvarlige for opgaven, end jeg umiddelbart har oplevet tidligere…det skal da prøves igen.

Spændende Apps blev også introduceret ved besøget på Fitch Green Academy, og mange af dem har jeg hentet og lært at bruge, så ligeså snart min barsel er slut, skal eleverne da kreere egne biologibøger med Book Creator, lave et ekstra interaktivt lag af viden på biologilokalet ved hjælp af Aurasma, og visuelt guides så læreren kan træde et skridt tilbage vha de almindelige kamerafunktioner…can’t wait.

Hvor skolebesøget om dagen var meget praktisk anlagt, blev det bakket op af teori om aftenen, hvor vi blev introduceret for diverse præsentationer på Apple Executive Briefing Center. Igen var det omskifteligheden i bruges af skills, der bl.a. blev fremhævet og evnen til at navigere mellem disse.

Skills

Den sidste dag før afgang blev brugt på Bett-messen. For en person som mig der bedst arbejder og lader mig inspirere med ro og fordybelse omkring mig, er en gigantisk messehal med 1000 indtryk og alt for meget larm, ikke det bedste sted at fordybe mig, men med et skridt af gangen og nedtoning af ambitioner om at nå det hele, lykkedes det mig at få leget lidt ved de forskellige stande og var nok mest interesseret i mulighederne indenfor diverse interaktive tavler.

Interaktiv tavle på Bett

Mulighederne var mange, men den perfekte tavle faldt jeg ikke over. Specielt størrelsen på dem tæller ned, for med klasser på op til 30 elever skal der en ret stor tavle til, for at potentialet udnyttes ordentligt. Mine elever der sidder bagerst i biologilokalet, kan have svært ved at læse alt hvad der står på den tavle, som jeg i forvejen har, og dårligt lysindfald på skærmen er også et problem, der til tider skaber irritation. Søgningen må fortsætte.

Det var afslutningen på den faglige del af turen, og næste dag gik turen hjem til Danmark igen…OG OH VE OH SKRÆK…med den samme buschauffør der kørte os til hotellet den første dag. Sveden piblede frem på panden, da vi så at det var ham og tanker som: overlever vi denne gang, kommer vi frem til tiden osv sneg sig ind. Jeg lukkede øjnene og faldt i søvn, for så var jeg da fri for at bekymre mig 🙂