Dictus

På rigtig mange skoler i favrskov begynder arbejdet med implementering af programmet Dictus. Det er derfor oplagt at kigge på programmet i dette netværk om specialundervisning. Få en diskussion om programmets muligheder og mangler, samt hvilke elever der kan have gavn af sådan et tilbud.

Der er indkøbt 30 licenser i kommunen, som John Klesner har lavet en fordeling af. På den enkelt skole skal følgende krav opfyldes:

  • Der udpeges en Dictus ansvarlig blandt skolens ressourcelærere, som forestår indføring og indledende træning af eleven.
  • At den Dictus-ansvarlige introducerer elevens lærerteam for potentiale i Dictus
  • At den Dictus-ansvarlige får installeret Dictus på sin medarbejder PC med henblik på rådgivning af kollegaer
  • At den Dictus-ansvarlige står for sikring af elevprofilen, hvis der foretages F12 på maskinen.
  • At der benyttes en NY maskine til Dictus
  • At der indkøbes et kvalitets-headset

Hvad er Dictus kort fortalt

Dictus er et talegenkendelses program.  Dictus er det første program på dansk, som kan omdanne daglig tale til tekst – og levere op til 98% præcision. Programmet rummer store potentialer for elever, der er i læse- og skrivevanskeligheder.

Dictus videodictus

Vi har i netværksgruppen afprøvet programmet og efterfølgende diskuteret hvordan brugen af Dictus kan blive en succes.  Her er en kort gennemgang af de problemstillinger vi fik vendt.

Hvordan kommer eleven igang?

Dictus virker således, at eleven skal læse nogle foruddefinerede tekster højt i mikrofonen, hvorefter Dictus opbygger en personlig sprogprofil. Dictus kan herefter talegenkendelse, på baggrund af elevens efterfølgende indtaling. For elever med læsevanskeligheder byder dette naturligvis allerede på den første udfordring med at læse de tekster, der skal benyttes til sprogprofilen.
Vi vil her anbefale at eleven lærer at tænde og slukke for mikrofonen, sådan at eleven selv har styring. Eleven skal lærer at bruge CD-ord til at træne oplæsningsteksten. Dette har den fordel, at eleven i højere grad selv har styringen, idet de kan anvende mikrofonens mute-knap, og der- ved tænde og slukke for lyden for på den måde at styre indlæsningen af træningsteksterne på elevens præmisser.

Hvis eleven har taleproblemer, skal der arbejdes ekstra meget med sprogprofilen.

Dictus i brug

Elever der bruger Dictus vil producerer meget mere tekst, end de er vant til, når de skriver på traditionel vis. Dette styrker elevens selvværd, og giver eleven overskud og en stor motivation til yderligere at kvalificere deres tekst. Den større tekst- mængde er ofte en udfordring for eleven selv at læse sig igennem, derfor er det vigtigt, at der sker en kobling med CD-ord. PÅ den måde vil eleven have mulighed for at efterbehandler deres dikterede tekst, ved at lytte til den, rette i den, benytte ordbog herunder synonymordbog, og ordforslagsprogrammer.

Det er derfor meget vigtigt at eleven har et rigtig godt kendskab til CD-ord.

Hvor bruges Dictus?

Hvor og hvordan kan Dictus anvendes i praksis – hvordan indvirker støj, andre elevers talen osv osv. Det er vigtigt, at selve indlæsningen og træning af sprogprofilen foregår i et lokale, hvor der er støjsvagt og trygge rammer for eleven. Herefter kan brugen af Dictus foregå i klasserummet, hvor der er almindelig arbejdsro. Som lærer skal man være opmærksom på støjforhold.

Det kan være vigtigt at forældre inddrages. Forældrene får en forståelse af, hvilke muligheder brugen af talegenkendelse rummer, og de får en dybere indsigt i deres barns læse- skrive- vanskeligheder. Hvordan dette skal gøres i praksis kan være svært.

Når eleven er kommet i gang med at anvende Dictus, anbefaler vi, at eleven løbende tilbydes sparring, således at alle afkroge af programmet udnyttes optimalt parallelt med dette sker der også en kvalificering af elevens sprogprofil, der igen sikrer en bedre talegenkendelse.

Teknologien er ny, relativt ubeskrevet, den udvikler sig fortsat, ligesom der gøres flere og flere pædagogiske erfaringer. Derfor er det vigtigt, at de lærere, der står med ansvaret for brugen af Dictus på skolerne, tilbydes efteruddannelse, netværk og muligheder for opdatering og sparring.

På Hadbjerg skole har de arbejdet med Dictus i et stykke tid, der må være mulighed for at trække på erfaringer. Skolernes Dictus ansvarlige tilbydes erfaringsudveksling mandag den 22. april på Skovvangskolen 14.00-15.30.

P:S Dictus fås til Android telefoner:

Refleksioner efter 4. møde i netværksgruppen “Billedkunst”

Det sidste møde i gruppen “Billedkunst” gav mening.Vidend

Dermed ikke sagt, at de andre møder ikke gav mening, men dette møde var eksemplarisk i forhold til området VIDENDELING

Netværksgruppen i billedkunst var fra starten ret ubekendte med Web 2.0 og de muligheder, der ligger her – også som billedkunstlærer. IT-hjulet som man kan se i nedenstående figur, viser tre forskellige måder at se bevægelser i digitale læringsmiljøer på. I hverdagen sker bevægelserne fra det ene hjul til det andet, uden vi tænker over det. Lærerne i dette netværk har længe bevæget sig i de to inderste cirkler. Man har brugt pc-programmer som Paint og Photo Story. Man har søgt information på nettet og kommunikeret over mails og Skoleintra. Bevægelse i den yderste cirkel har ikke været sat i gang. Kendskab til og integration af f.eks. Web 2.0 – billedbehandlingsprogrammer har ikke været i brug. Ej heller har multimodale fortælleværktøjer eller videndelingsplatforme været i spil.

it-hjulet_snap2

Som lærere, der skal integrere it i undervisningen, giver det mening at være bevidst om, hvornår vi befinder os i hvilke “hjul”. Men for at dette kan ske, må man som lærer kende til de forskellige arenaer, som man kan bevæge sig i. Derfor giver dette netværk mening!

 

I mødet med hinanden i dette netværk har vi brugt Skoletube-udgaven af Mindmeister som videndelingsplatform – se forrige indlæg . Det har været en øjenåbner for deltagerne, at vi sammen kan genere så meget viden, information og relevante links til fælles brug. Verden åbnes og den kreative dimension i mødet med IT, billedkunst og faglighed er nu tilstede. Ved integration af web 2.0 værktøjer – og ressourcer er der god mulighed for, at den aktive deltagelse, samarbejde, kommunikation og kreativ formidling bliver en del af undervisningen i billedkunst.

Dette giver selvfølgelig ikke i sig selv mere kvalitet i undervisningen, men den palet man som lærer i billedkunstfaget har med sig er betydeligt større. Undervisnings- og læringsmålene skal stadig være tilstede. Hvad vil vi med dette her? og hvorfor? Det kræver en stor bevidsthed om styrker (og svagheder) i forhold til de redskaber man vælger at bruge. Deltagerne i dette netværk har nu et redskab til deling af programmer, links, idéer mm., som er aktivt og under  Selve dialogen omkring brugen af it i undervisningen ville de kreative kvinder gerne fortsat kunne mødes om i formelle faglige netværk som dette.

På mødet kom der nemlig nye informationer frem omkring kulturen for videndeling rundt om på de repræsenterede skoler. Nogle skoler havde kun få billedkunstlærere og derfor var videndelingsfundamentet ikke rigtig tilstede, andre oplevede en manglende opbakning fra både kolleger og ledelse i forhold til arbejdet i fagudvalget, mens andre igen faktisk havde sat fagudvalgsarbejdet og videndelingsaspektet højt i skolens kultur. En skole er nu begyndt at bruge Web 2.0- ressourcen “Pinterest” http://pinterest.com/ som inspiration… Pinterest

Pinterest er et socialt netværk med fokus på deling af fotos. Brugeren deler og kommenterer fotos der ligger inden for dennes interesse og skaber således en social identitet via sine interesser som inddeles i forskellige boards. Brugerne kan vælge at følge hinanden på kryds og tværs, og man kan nøjes med kun at følge de boards hos en anden bruger, der har ens interesse. (Kilde: Wikipedia)

Pin

Opsummerende kan altså siges, at videndeling er vigtigt og meningsfuldt. Og det er meget vigtigt, at der skabes rammer på skolerne og skolerne i mellem for at dele viden og refleksioner, så fagene (i dette tilfælde billedkunstfaget) ikke stagnerer og lukker sig om sig selv. Nye indsigter får man kun sammen med andre.

inspiratipn

 

Det digitale univers og 9.klasseprøverne

På skoleårets sidste faglige netværksmøde havde vi fokus på 9.klassesprøverne. Dagens emne var relevant og vedkommende for alle fremmødte i netværket.

Tyskfaget står i denne tid (som alle de andre fag) over for implemeteringen af digitalisering og it i både undervisningen, som læreproces og ikke mindst til 9. og 10 klassesprøverne. I sommeren 2014 kommer der forsøg med digitale 9.klassesprøver i skriftlig tysk.  

Vi har året igennem drøftet hvordan vi kan indrage it og digitale læremidler bedst muligt i tyskfaget, sådan at det digitale bliver understøttende for læringen i tysk og ikke blot et underholdende indslag.

Vi er kommet frem til at it kan inddrages mangfoldigt i tysk og at det på talrige måder kan understøtte sprogindlæringen og samtidig gøre læringen både interessant og motiverende for eleverne. Langt de fleste elever lærer bedst gennem varieret undervisning og særligt drengene er meget begejstrede for den digitale tilgang til tyskfaget, fx gennem små tegnefilm i Goanimate eller via online præsentationer med små filmklip undervejs. Pigerne er ligeledes glade for at arbejde på anderledes måder og prøve de digitale læremidler af.

Goanimate 

Det er ikke en hemmelighed at tyskfaget bl.a. grundet massive fordomme i Danmark (fra forældre, elever, kollegaer og samfundet) ikke er det mest populære fag i skolen. Engelsk er populært og sejt. Tysk er kedeligt og svært fra elevperspektiv. Derudover hjælper det ikke på fagets status, at eleverne kommer for sent igang med at lære tysk og at undervisningen ofte er for kedelig, grammatisk tung og ensformig for eleverne. Denne onde cirkel kan vi i Favrskov Kommune være med at at bryde. Bl.a. ved at sætte fokus på motivatuon og læring gennem it, medier, bevægelse, læringsstrategier og udviklingen af tyskfagets didaktik. Vigtig bliver det derfor ikke hvad eleverne skal lave i en given lektion, men derimod hvad de skal lære og på hvilke måder de hver især lærer et sprogligt eller kultuelt mål. 

It kan bl.a. integreres i tysk på følgende måder:

  • Ved at udvikle tyskfagets didaktik og tilpasse de nye digitale læringsstrategier til den moderne undervisningspraksis
  • Gennem brugen af læseplanen i Fælles Mål faghæfte 17 tysk og faghæftet nr. 48 it samt tydligere brug af mål for læringen i tysk, ikke blot for indholdet/aktiviteten
  • Gennem anvendelse af digitale læremidler, platforme og internettet i undervisningen. I dette forløb med særligt fokus på inddragelsen af portalen Skoletube og dens mange relevante redskaber til tyskundervisndingen bl.a. brug af kanaler til at oploade film, prezi som præsentationsværktøj, mindmaster til fremlæggelser og brainstroming, go animate og pixels m.fl.
  • Ved digitale prøver og test (en realitet fra 2014 i skr. tysk FSA)

Inspiration til prøven i tysk 4.3 fagligt netværk itogtysk

Denne lille film er fra www.kika.de 🙂

Tak for i år, det har været meget spændende og lærerigt for mig at møde jer! Jeg håber at I tager de mange gode ideer med ud på jeres skoler i tysk fagudvalg og spreder ideerne som ringe i vand! Måske ses vi næste år, eller på kursus i Aarhus?

Alles Gute!

Lieben Grus

die Anne Sophie

Netværksmøde i biologi den 4. marts 2013

Netværksmøde i biologi mandag den 4. marts 2013

Så blev sidste møde i denne ombæring afsluttet. Til stede var: Anne Mette Röck, Marianne Kruse og Birgitte Boller. Desværre var vi igen ramt af fravær i form af blandt andet sygdom.

Fælles naturfagsprøve

Mindmeister  Moviecut

Over en længere periode har der været varslet fra regeringen, at de tre naturfag (biologi, geografi og fysik/kemi) skal slås sammen til én fælles prøve. Vi har i gruppen fra start været meget obs på, at dette skal diskuteres i forhold til brugen af IT i forbindelse med en sådan prøve. Vi har dog udskudt det af flere omgange, da den endelige form ikke er meldt ud. Til dette møde er formen stadig ikke meldt ud, men vi har alligevel vovet os ud i en belysning omkring dette.

Vi skal som udgangspunkt ikke have en nej-hat på i forhold til dette, men derfor kan bekymringer omkring specifikke dele af dette udspil selvfølgelig snige sig ind: Kan eleverne overskue de fag-faglige grænser fagene imellem, er der afsat god nok tid til samarbejde lærerne imellem osv.

Der hersker ingen tvivl om, at hvis denne prøveform skal blive en succes i en aldersgruppe, hvor det at tænke abstrakt kan være svært, så skal det hele i den grad visualiseres. Her snakkede vi om at programmet Mindmeister på Skoletube vil være oplagt. Når eleverne først har lært værktøjet, er det vigtigt at overblikket over de forskellige emner tydeliggøres heri. Det kunne f.eks. være ved at give hvert fag en farve, og efterhånden som et tværfagligt emne breder sig i Mindmeister, så skal boblerne farvelægges, så vi sikrer, at eleverne har overblik over, hvilke dele der hører til hvilke fag i en prøve-situation.

Af mulige emner vi snakkede om, kan følgende nævnes:

  • Bryllupsnat
    • Blomster i brudebuket (biologi)
    • Prævention (biologi)
    • Bryllupsrejsen (geografi)
    • Metallerne i vielsesringene (fysik)
  • Berlin Maraton
    • Befolkningssammensætning og tæthed i storbyer (geografi)
    • Gennemsnitshastigheder (fysik)
    • Forbrænding (kemi)
    • Kost og motion (biologi)
  • Tsunami
  • Vand
  • Energi
  • Maden vi spiser
  • Vejret
  • Lejrskole

Jeg er i gang med et CSI-emne på Østervangskolen, hvor alle tre fag også er tænkt ind. Eleverne har svært ved at finde ud af, hvornår vægten er størst på bestemte fag. Her er der mulighed for via Mindmeister, at eleverne løbende får farvekodet deres workshops for overskuelighedens skyld.

  • GPS-koordinator (geografi)
  • Blodanalyse (biologi)
  • Afkølingskurver (fysik)
  • Osv.

Rent praktisk vil det være en fordel, at planlægge at de tre naturfag har lokaler ved siden af hinanden og skemalægges på samme dag for ad denne vej også at visualisere en sammenhæng.

Marianne Kruse kunne også berette om, at hun har været i en arbejdsgruppe, hvor de har set på, hvordan forskellige emner kan belyses ud fra de tre fag, og arbejdet af dette vil kunne ses på nts-net omkring 1. april.

Vi snakkede også om at ved at samle fagene til f.eks. én naturfagsdag om ugen, så mister eleverne meget undervisning, hvis de er fraværende på sådan en dag. Her er det vigtigt, at vi ”opdrager” eleverne til, at de på skift skal lave videooptagelser af de forsøg, som de laver og summere den faglige viden op for så at lægge dette på skoletube, så de fraværende elever kan bruge det som opsummering, men også som endnu en måde for eleverne at overskue det abstrakte.

Forskellige hjemmesider / apps

Birgitte Boller fortalte om, hvordan hun inddrager EMU-træneren i hendes biologi-undervisning (http://traeneren.emu.dk/search-result?skoleType=LH-UDD-GSK&fagKode=LH-UDD-GSK-1). Det er ren og skær træning af fakta-viden, men den vurderes af gruppen til godt, at kan bruges som repetitions-værktøj.

I den forbindelse blev www.vikartimen.dk også nævnt som en dynamisk opgavebank til bl.a. de sårbare naturfagsdage, hvor lærere jo også kan lægge sig syge.

Naturbasen (app) blev også introduceret. App’en er udviklet af ”Fugle og Natur” og er en nem måde for eleverne at dokumentere deres observationer via mobiltelefonen, når de befinder sig udenfor klasselokalet. Den kan desuden bruges til at danne sig et overblik over, hvad der kan forventes at være af flora og fauna i det område de står i samt som opslagsværk.

Naturbasen

i-bøger

Flere og flere forlag vælger efterhånden at tilbyde elevbøgerne som i-bøger mod tillægsbetaling. Vores vurdering i gruppen er, at det højner mange elevers motivation for at læse igen. I gruppen snakkede vi om, at mange af eleverne har sværere og sværere ved at læse faglige tekster fra en biologibog. I-bogen motiverer til gengæld på en anden måde, da et kapitel hurtigt kan læses i bussen, samt de tilhørende animationer og små videoer kan gøre det mere overkommeligt.

i-bog

 

 

iPad til brug i matematik for overbygningen og 4.netværksmøde i matematik

Efter vores besøg i London, fik jeg meget lyst til at se nærmere på mulighederne for brug af iPad i matematikundervisningen for de ældste elever, også i lyset af, at flere af skoler i Favrskov begynder at anskaffe flere iPad til undervisning.  Allerede inden vidste jeg, at iPads var rigtig udmærkede til at lave matematik præsentationer, som det tidligere omtalte omkring Fibonacci, fra min London tur. Men hvad i den daglige matematikundervisning. Kunne den også anvendes her. Jeg gik i gang med at støvsuge nettet for omtaler af matematik programmer og app store, for at se hvad jeg kunne finde, der kunne være brugbart til de ældste elever i matematik.

my script 01

Det første program jeg stødte på, var en spændende anderledes lommeregner, som jeg nu med glæde personlig har brugt en måneds tid. Programmet hedder  ”MyScript Calculator”, og er en lommeregner helt uden taster. I stedet for at sidde og trykke tal, plus, minus, gange, dividere og kvadratrødder osv. ind med tasterne, samt kæmpe med at få sat parenteserne de rigtige steder, så kan man bare skrive sit regnestykke ind med sin finger, og så læser, app’en håndskriften og returnerer resultatet. Det er også muligt at rette i regnestykket undervejs, samt tilføje ekstra. App’en kan også løse simple ligninger, hvor man i stedet for x, så laver et mellemrum og skriver facit efter lig med.  Programmet findes både til iPhone og iPad, samt alle android mobiler og er gratis. Min eneste anke mod programmet er, at det sommetider er svært at få plads til hele regnestykket, selv på iPad’en kan det være et problem, og så mangler jeg at man kan kopiere sit regnestykke til et dokument, og gemme dem der.

Klik på linket for at læse mere om programmet og se en lille video: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.visionobjects.calculator&hl=da

wpid-photo-03082012-20-20wpid-photo-03082012-20-19

Det næste jeg fandt, som var rigtig spændende var en App der hedder Regneregler”, som er en erstatning for en formelsamling i papirformat. App’en er dækker nøjagtig det samme som hjemmesiden www.regneregler.dk.  Her kan man få hjælp til sine matematik kundskaber, med hurtig oversigt over  formler og forklaring til alt, hvad man har brug for i matematik i folkeskolen. Samtidig er der ”en regnemaskine”, der kan lave beregninger med formlerne, og både vise udregninger og giver forklaringer til selve udregningerne. Programmet er gratis og findes både til IPhone og iPad, samt alle android mobiler.

Læs mere om programmet her:   https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.regneregler

mzl_odjrerie_320x480-75mzl_bxwnijlt_320x480-75

Et tredje lille praktisk værktøj jeg stødte på til iPad’en var ”Angle Meter, som er en vinkelmåler indbygget direkte i skærmen, når man vipper sin iPad. Med lidt træning kan det faktisk godt lade sig gøre at måle rimelig præcise vinkler på denne måde, bare man holder sin iPad i ro. Programmet findes til iPad og iPhone og kan få gratis, mod at der er reklamer på skærmen, eller uden reklamer for 7 kr. Programmet findes også til android, dog ikke helt med samme fine grafik, men her er programmet helt gratis.

Derefter gik jeg på jagt efter større værktøjer, som kunne virke som erstatning for Excel regneark, Word mat og GeoGebra, som alle er programmer, der ikke virker på iPad.

numbers01numbers 02

Først fandt jeg programmet ”Numbers”, der er Apple svar på Excel. Programmet virker både til iPad og Mac, og koster til iPad 65 kr. Programmet virker meget anderledes end Excel. Men med øvelse, og ved at se især de video vedledninger der findes på nettet, lykkedes det at komme i gang med programmet. Men ingen tvivl om at det kræver en del indlæring at beherske alle programmets faciliteter, og at det altid vil være noget langesomme at skrive i uden tastatur end Excel, og at alle de genveje, samt muligheder for makroer der er i Excel, ikke er til stede her. Det som så smart ud, var muligheden for at fjerne de rækker og kolonner, som man ikke havde brug for i sit regneark.  Man kan gemme sine regneark enten via mail som pdf eller Excel, eller direkte i Dropbox. Her kan i se mit første vellykkede forsøg på et regneark som en pdf fil.

Sygedage 9a og 9b

Her følger lidt mere hjælp til programmet.                                                                manual på dansk: http://www.apple.com/dk/support/numbers/                                   video klip med intro til programmet: http://www.youtube.com/watch?v=k0YEkWHJhFI  video opbygning af regneark: http://www.youtube.com/watch?v=z-dQmLTz_J0

pocket cas pro 02pocket cas pro 03

I forsøget efter at finde et program som det Wordmat er til PC, er mit bedste bud ”PocketCAS Pro, som er et matematik skriveprogram, der i pro versionen til iPad eller iPone koster 59kr. Ud over alle tænkelige udregninger en lommeregner ville kunne udføre, er det muligt i app’en at skrive tekst, angive variable, løse ligninger, angive og tegne funktioner og regne med SI enheder. Har man kun en iPad, kan man komme et stykke at vejen med denne app, men man skal vide, at den ikke lever op til konkurrenten Word Mat på PC, hverken i muligheder eller den hastighed hvormed opgaverne kan løses. Mange ting kan desværre ikke lade sig gøre, eks. at tegne et Boxplot, som jeg ville prøve i mit forsøg på, at løse forskellige opgavetyper i Pocket Cas Pro.  Man gemmer i øvrigt sine regneark som ved Numbers, enten via mail som pdf, eller direkte i Dropbox. Her kan i se mit første vellykkede forsøg på nogle opgaver regnet i PocketCAS Pro som en pdf fil.

PocketCAS Document – bl01

Her er en række videolink til programmet jeg har haft glæde af:                                  Kom i gang med PocketCAS:  http://www.youtube.com/watch?v=_PZvLTwscCo   Førstegradligning i PocketCAS: http://www.youtube.com/watch?v=ncCEFbW2dCE  Funktioner i pocketCAS: http://www.youtube.com/watch?v=TX1l6QF_Wa8          Statistik i PocketCAS: http://www.youtube.com/watch?v=xFfEiLVFAvE

geometry pad 01geometry pad 02

Min søgning på et program til iPad, der kunne erstatte GeoGebra endte på programmet ”Geometry Pad”, som er et geometriprogram, som mig bekendt er det bedste alternativ til GeoGebra. Sagt med det samme kan iPad’en ikke leve op til en computer med GeoGebra, men mindre kan jo nogle gange klare jobbet, og Geometry Pad kan da også rigtig mange ting.

Geometry Pad findes som gratis og som betalings app, der koster 39 kr. I plus udgaven får man en del ekstra værktøjer til rådighed til f.eks. at lave parallelle linjer, vinkelrette linjer osv.

Man kan tegne geometriske figurer, linjer og punkter. Programmet kan ligeledes lave normaler, vinkelhalveringslinjer, linjestykker m.m. Flytninger er nu integreret, så det er muligt at dreje, spejle og parallelforskyde. Det kunne dog være lavet bedre, da man flytter alt, der er tegnet. Man kan altså ikke blot flytte noget af det, man har tegnet. Ligeledes er det irriterende, at når jeg drejer et objekt, så jeg ender med 2 objekter, det originale og det nye. Programmet gemmer både på app’en og i Dropbox.

Jeg har nu bugt programmet mange gange de sidste måned, og det er klart det af de tre betalingsprogrammer til iPad, jeg er blevet gladest for at bruge, og som mest kommer op i nærheden af de muligheder jeg har på min PC med GeoGebra. Det er let at bruge, og man er ikke så afhængig af brug af tastetur, som man er i de øvrige betalingsprogrammer til iPad. Problemet er at dog filformat , der er .geom,  som ikke kan åbnes på nogen computer, men kun på iPad og Mac. Her havde det være smart at programmet kunne gemme til pdf, som man kan fra Numbers og PocketCAS pro, så man kunne sende det til andre der ikke har iPad, eller printe det ud fra en almindelig computer.

Jeg viste flere af disse programmer her på vores 4.netværksmøde i sidste uge, og vi snakkede om, hvor godt eller mindre godt programmerne var, til at kunne erstatte Excel regneark, Wordmat og GeoGebra til PC. Vi var hurtigt enige om, at det vil være svært, endog meget svært at klare sig alene med iPad, til skriftlig matematik problemregning i 9. og 10 klasse. Her er programmerne til PC overlegne, og især den integration mellem de 3 programmer, der ligger når man anvender wordmat er lysår foran, hvad iPad’en kan klare lige nu, med sine 3 isolerede programmer Numbers, Pocket CAS pro og Geometry Pad. Så derfor, må vi stadig klart anbefale vores elever at købe en bærbar PC frem for en iPad, når vi tænker på de krav, der er til den skriftlige prøve i matematik. Vi så anbefale vore elever at installere de 3 første apps, enten på iPhone eller android, som værktøjer i det daglige arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Refleksioner efter første møde

Refleksioner efter første møde i netværksgruppen:
Mødet startede med en gennemgang af forventninger til netværket og deltagerne fortalte om, hvad de havde lavet af undervisningsprojekter med IT. Nogle deltagere havde brugt rigtig meget IT og andre havde næsten ikke brugt noget på grund af manglende udstyr. En enkelt fortalte, at han brugte mindre og mindre IT, da han oplevede at børnene fik for lidt ud af det.
Vi snakkede lidt om fælles mål og vigtigheden af, at IT kun skal bruges, der hvor det får en merværdi i undervisningen.
Deltagerne havde i ”indbydelsen” til mødet fået til opgave at medbringe et elevprodukt, så vi i fællesskab kunne kigge på produktet og snakke om, hvorvidt produktet gav en merværdi til undervisningen. Flere deltagere havde medbragt produkter, og vi fik en god snak om, hvor produkterne gav undervisningen et løft.
Jeg lavede en kort gennemgang af værktøjerne i skoletube, hvorefter vi lavede en plan for det næste møde. Vi blev enige om at lave endnu et produkt med specielt fokus på faglighed som vi i fælleskab vil gennemgå på første del af mødet og derefter vil deltagerne blive inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling med henblik på i grupper at arbejde med et af værktøjerne i skoletube og eventuelt lave et undervisningsforløb.
Jeg forestiller mig, at jeg i denne proces fungerer som vejleder.

Tanker efter London besøget

Det var så anden gang, jeg havde fornøjelsen af at komme med på IT tur til Bett med tilhørende skolebesøg. Sidste år var skolebesøget på en 100% IT-undervisning skole, alle elever med en computer eller Mac, afhængig af hvad de skulle arbejde med. Et lidt uhyggelig senarie at se på, og ikke noget som jeg håber vi skal kopiere i Danmark. Derfor var jeg ret spændt på vores skolebesøg i år på Fitch Green Academy, som var en forholdsvis nystartet skole fra august 2008 med 210 elever og klasser op til ca. 11 år. Vi fik først et oplæg af skolens leder Nathan Lowe, der tydeligvis havde en anden indgang til både undervisning og brug af IT, end jeg tidligere har oplevet. Holdningen var måske bedst udtrykt i det kinesiske ordsprog, som var skolens grundlag ”Tell me and I forget, Teach me and I learn, Involve me and I remember”. Lige præcis sådan var skolen. Undervisningen var tværfaglig, med udgangspunkt i forskellige temaer, som nøje var udvalgt til forskellige årgange. Jeg oplevede lærere, der skulle have kendskab til alle fag, men samtidig virkede kompetente, og jeg oplevede elever der var engagerede og som formåede at fordybe sig i det de arbejde med lige nu i den gruppe de sad i, og negligerede det som andre grupper arbejde med. Det sidste tror jeg stadigt, vil være svært i den danske folkeskole, men selvfølgelig kan det læres, hvis vi starter med de helt små elever. Det som derudover var spændende, da vi gik rundt og snakkede med eleverne i med forskellige klasser, var brugen af IT.  Den blev brugt hvor den gjorde forskel, hvor den kunne lære børnene noget de ikke kunne lære ved brug af papir, eller praktiske materialer. Så fokus på IT var flyttet fra form til indhold. Det var dejlig at se. Man kunne virkelig have ønsket, at hele indskolingen i Favrskov kommune havde set en skole som denne, fordi her var inspiration for især disse aldersgrupper. Tager jeg min briller på som IT tovholder for matematik for ældste, kan jeg selvfølgelig godt stille spørgsmålstegn ved, om alle matematiske begreber for overbygningen kan indlæres i tværfaglige sammenhænge, når eleverne når de alderstrin hvor vores overbygningselever befinder sig. Men der ingen tvivl om, at den involvering der var hos børnene i undervisningen, sagtens kan indgå i en moderne og IT baseret matematikundervisning også i overbygningen.

sk01sk02

Om aftenen var vi på besøg hos Apple, med bl.a. en meget interessant lidt ældre amerikansk dame, som helt klart havde gjort sig mange tanker om undervisning og IT, gennem mange års undervisnings erfaring. For mig var der især 3 meget spændende ting i det hun sagde.

For det første, at vi skal tænke didaktisk på hvordan vi bruger IT og til hvad, for hvis vi ikke gør det, vil eleverne lære mindre end det det, de eller kunne have gjort uden brug af moderne IT.

Dernæst sagde hun, at til et foredrag som det hun nu holdte nu, var det altid de mest IT interesserede og dygtigste på skolerne der kom. De udgjorde en lille gruppe på skolerne. Så var der den store gruppe lærere, der gerne ville noget mere IT, men var usikre, og så en lille meget bastant gruppe, der både kunne være skræmte og have meget lidt lyst til at beskæftige sig med IT. Så kom spørgsmålet. Hvorfor sender I netop dem der kan, og ved mest om IT på kursus? Tror I at I kan inspirere den sidste gruppe på denne måde?. Det fik mig til at tænke på, alle os der sad her, og om den strategi Favrskov kommune og de enkelte skoler, bruger ved udvælgelsen af dem de sender på BETT tur, er den rigtige. Var det bedre om vi fik fat i en store gruppe at de mere IT forsigtige og sendte dem på oplevelse, som den vi havde på Fitch Green Academy. For mig er der ingen tvivl. Dette ville være en rigtig god ide at tænke ind fremover.

De sidste jeg fandt særlig interessant i foredraget, var hendes snak om involveringen af eleverne i undervisningen, præcis som det vi havde hørt om formiddagen. Her havde hun heldigvis et eksempel fra matematikken verden, hvor hun viste en flot billede og videopræsentation lavet på Ipad om Fibonacci- tallene, at 2 elever i 8 årgang. Her var tale om undervisning, hvor læreren udnytter elevernes evner, både matematiske og evner for IT til at skabe en selvstændig læring, der giver både elev medindflydelse og engagement i undervisningen. Det bør vi helt sikker tænke mere ind i vores matematikundervisning i overbygningen, og det kan sagtens laves også uden brug af ipad. Værktøjerne i skoletube vil helt klart give ganske umærkede muligheder herfor.

fib00fib01

Dagen efter var vi på BETT udstillingen, som for dem ikke har været der endnu, er det en gigantisk samling af IT og IT-undervisningsmidler. I år var udstillingen flyttet fra den gamle olympiske hal fra 1948 til den ny fra sidste år. Det betød at udstillingen i år var gigantisk, og det godt kunne være svært at bevare overblikket.  Men der var bestemt spændende ting at se alligevel. I forhold til matematik for ældste glædede jeg mig over besøget hos Gyldendal Matematikportal, som jeg så sagtens kunne se være et seriøst bud på det bedste digitale læremiddel til Matematik i overbygningen. Af sammen grund fik jeg en aftale i stand med folkene fra Gyldendal på et prøveabonnement for hele Favrskov på portalen indtil 1. maj. Prøv den nu og se om ikke jeg har ret.

 

 

 

Historieundervisning og Blooms Taxonomy

Historie 4. marts

Vi skal, efter ønske fra de af jer, der var til mødet sidst, arbejde videre med det, vi startede på. Vi tager altså igen fat på Blooms taxonomi set i forhold til historieundervisningen og med fokus på såvel faghæftet som på brugen af digitale læremidler og værktøjer. Vi deler os op i mindre grupper og tager udgangspunkt i et af de emner, der er arbejdes med i historieundervisningen til hverdag. Jeg tager “Hit med historien” fra 3. til 9. med i et par eksemplarer, så der er lidt at tage udgangspunkt i. Jeg vil også foreslå, at vi bruger eksempelvis www.historiefaget.dk som alternativ til taskebøgerne. Jeg sørger også for et par ekstra computere.

Herunder er et par af de modeller, vi kiggede på sidst. Vedhæftet besked på Fællesnet er et par kopisider (s.152-156 i “Historiedidaktik” af Jens Pietras og Jens Aage Poulsen, Gyldendal 2011), som gerne skal læses inden mødet. De af jer, der var til faglig netværk sidst, har fået og læst materialet.

Flottere og mere sigende model af Blooms taxonomi end den i kopimaterialet:

Et bud (fra 2001) på digitale værktøjer og arbejdsformer set i forhold til Blooms taxonomi:

Udover dette vil jeg fortælle lidt om tovholdernes tur til London med besøg på Bett og ikke mindst skolebesøg på “The Flitch Green Academy” i uge 5.

Til sidst skal vi snakke lidt om hvad fagligt netværk primært vil dreje sig om næste år til forskel fra i år (ifølge planen i hvert fald).

Vi ses

Tanker fra London og mødet mandag 4/3 2013

2013-01-30 13.24.04

En lærer, der underviser i alle fag i én klasse! Sådan var virkeligheden på den skole, vi besøgte i London. IT blev brugt i alle fag og integreret på mange forskellige måder. Undervisningen var på alle årgange temabaseret, så de arbejdede med f.eks. “Cirkus”. Alle fag lavede så undervisning ud fra dette emne, og da det jo var samme lærer i alle fag, var det nemt at lave sammenhæng for børnene.
Skolen bruget IT, der hvor det gav mening. Dvs. det skulle give undervisningen en merværdi.

2013-01-30 13.53.01

Når vi bruger IT i skolen, bør vi altid tænke på, at brugen af IT giver undervisningen en merværdi. På BETT og da vi var til foredrag med en af de øverste indenfor Apple, blev vi igen præsenteret for Blooms Taksonomi, som bliver brugt til at synliggøre, hvad det er vi bruger IT til. IT kan virkelig gøre en forskel, hvis didaktikken følger med, men gør den ikke det kan det i værste fald betyde, at eleverne lærer mindre, end de ville have gjort uden brug af IT.

2013-01-30 19.57.48

Didaktisk design er noget vi må forholde os til. Hvordan tilrettelægger man en undervisning, hvor man undlader at stille lukkede spørgsmål, som eleverne kan svare på via en google søgning og istedet stiller spørgsmål, hvor de er nødt til at forholde sig til indholdet af spørgsmålet?

Dette tror jeg bliver den helt store udfordring de næste år.

Apple forudser at undervisningsformen også ændre sig. Undervisningen vil i langt højere grad blive individuel frem for klassebaseret, og her vil IT for alvor blive uundværligt.

2013-01-30 20.08.50

Dagsorden til mødet mandag den 4/3 2013

1. Turen til BETT
2. Eventuelle medbragte elevproduktioner gennemgåes med fokus på faglighed
3. Opsamling på gruppearbejdet
4. Fagligtnetværk fortsat?
5. Evaluering.

Dansk på mellemtrinnet 4.marts

På næste og sidste møde d.4.marts skal vikmd education

– diskutere hvor IT kan gøre en forskel ift at løfte fagligheden i danskfaget på mellemtrinnet

– se på en måde at digitalisere forberedelsen og undervisningen (KMD Education)

– være praktiske – hvordan kan vi arbejde med autentisk komunikation i meningsfyldte sammenhænge i danskfaget?… Medbring gerne eksempler og ideer.

– evaluere første år med fagligt netværk

Vel  mødt på mandag!