Refleksioner efter sidste netværksmøde den 4/3 2013

Hej igen!

Det sidste netværksmøde blev afholdt på Søndervangskolen som de andre men desværre var vi kun 5 i alt incl. mig selv (Elin, Mette, Britt og Maja). Det var en noget træls måde at slutte netværket på så vi brugte noget af tiden på at evaluere forløbet. De fremmødte synes det havde været spændende men ønskede bredere rammer så det ikke kun var værktøjer i skoletube man kunne arbejde med. Vi snakkede også om at nogle lærer var blevet prikket og andre spurgt, som også kunne have noget med motivationen at gøre.
Jeg havde fra starten ønsket at deltagerne skulle bidrage med elevprodukter til hver gang så vi kunne få gang i en dialog om faglighed i undervisningen. Er det mon dette pres som har gjort at fremmødet har været stødt faldene? eller har det fordi det var en broget flok som var på så forskellige niveauer at det ikke fængede? Deltagerne var ikke så begejstrede for “hjemmearbejde” og ville ønske at et fremtidigt netværk kunne være mere arbejdsrelateret. Dvs. at arbejdet med værktøjerne skulle foregå på de møder vi holder sammen og ikke være hjemmearbejde. Disse udmeldinger var dog kun fra de få fremmødte.

Sidste møde med dansk på mellemtrinnet – kort fortalt

Der udtrykkes en generel tilfredshed med det faglige netværk trods det, at forventningerne har været meget forskellige. Nogle har haft en klar forventning om et skulle på et it-kursus, hvor de fik lært at bruge flere it-værktøjer, mens andre havde forventninger om en mere teoretisk vinkel. Det er tydeligt, at deltagerne i det faglige netværk er motiverede og har en interesse for at lære noget og flytte sig. De har forskellige udgangspunkter, hvilket illustreres ganske godt af IT-hjulet nedenfor, hvor nogle er i den inderste cirkel, mens andre er godt på vej ud i den yderste.

it-hjulet_snap2

Det giver nogle udfordringer ift mødernes indhold, når forudsætningerne er forskellige, men alligevel giver deltagerne udtryk for, at det har været spændende at være med. Vi kunne dog godt ønske os, at vi havde været flereJ

Næste år:

Der herskede bred enighed om, at alle skal mere på banen til næste år. Det kan være i form af små oplæg, diskussioner og praktiske opgaver, som man så var forpligtiget til at gå hjem og afprøve og efterfølgende diskutere på næste møde.

Der blev fremsat et ønske om, at man kunne mødes i juni, hvor deltagerne bliver præsenteret for en oversigt over, hvad fagligt netværk indeholder i kommende ”sæson”. Indholdet i det faglige netværk skal derefter tænkes ind i årsplanen, og som deltager forpligtiger man sig på at få kendskab til forskellige it-værktøjer og få dem brugt i undervisningen.

Møderne i fagligt netværk vil således i højere grad kunne bruges til refleksioner og fælles diskussioner om it i danskfaget ud fra de anvendte værktøjer.

Konkrete programmer i musikundervisningen Indlæg nr. 5

Konkrete programmer i musikundervisningen

Som skrevet I tidligere blogindlæg, arbejder stort set alle som beskæftiger sig med musik professionelt med computeren. Jeg vil kigge lidt nærmere på nodeskrivningsprogrammet Musescore samt Appel’s musikprogram garageband som begge udemærker sig ved at opfylde den store del af formålet med musik, som handler om at ”gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik, skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres selvforståelse af sig selv som en del af et fælleskab” (UVM, 2009). At være aktiv og skabende i musik kan ske igennem leg, dans, sang, improvisation etc. Musescore og garageband er begrænset til den del som handler om at skabe, komponere og notere via musikinstrumenter, stemme og andre klangkilder.

Musescore
er et nodeskrivningsprogram med en lineær struktur, som kan downloades på dansk. Der er ikke kræset for det æstetiske design, men den enkelte brugerflade gør det overskueligt og forholdsvis let at gå til. Musescore (MS) kan målrettes til alle som har interesse i at komponere, fordi programmet via sin multimodalitet gør indgående kendskab til symboler som noder og pauser sekundære. Man vælger selv om arbejdet er med henblik på en enkelt melodi‐komponering eller i den helt anden ende, en symfoni. Programmet er opbygget med en lineær konstruktion, med en værktøjslinie øverst, hvor nodeværdier, pauser og andre tegn hentes. For den øvede bruger er genvejsfunktioner en fordel. For børn og andre begyndere bruger man musen og trækker tegnene ned i nodearket med musen. Når noderne trækkes ned over arket, kan man høre de forskellige toner man passerer, og derved er der mulighed for at arbejde visuelt, auditivt eller en kombination. Øverst er der en tilbagespoleknap og play knap. Programmets noder gemt i midi format integreres let eks. til GarageBand (GB).

GarageBand
er et meget overskueligt musikprogram/studie, som anvendes til harddisk‐ recording og sequences. Det er en del af Ilife pakken, som er standard på alle Mac maskiner samt et tilkøb på Ipads. Programmet er lineært og meget pædagogisk opbygget med hjælpe videoer instruktioner under fanen hjælp. Man kan arrangere mikse og optage musik og lyd. Det æstetiske design er flot, og alle lydspor/instrumenter er vist som grafiske ikoner i hver sin farve. Man optager et spor ad gangen og har mulighed for at slå lyd til og fra på de enkelte spor mens man optager .
Man kan importere lydfiler, ligesom man kan lave sine egne, via mikrofon, tastatur, blootooth, usb/midi keyboard, eller direkte fra eget instrument. Selve programmet inkluderer lydsløjfer, allerede indspillet musik som kan stykkes sammen i det uendelige af instrumenter i professional kvalitet, og der findes et stort bibliotek med færdigoptagede lyde, som man kvit og frit kan bruge i sine arrangementer, podcast eller film. Garageband udgaven på Ipad har virtuelle instrumenter som I den grad kan differenteres den enkelte elev alt efter musikalsk niveau. Fra enfingers tryk på treklange på klaveret til “rigtig” guitarsolo på selvvalgt guitar, amp og effekter.

Hvordan kan ressourcerne facilitere læreprocesserne og kvalificere læringsresultatet? For at kigge nærmere på det vil jeg lave en professionsfaglig lærermiddelvurdering af programmerne MS og GB. Jeg vil tage udgangspunkt i en række anbefalinger, som ”Projekt brugerdreven innovation af digitale læremidler”4 har lavet til læremiddelproducenter om indholdsdesignet.

Overordnet
MuseScore (MS) og GarageBand (GB) er åbne læringsressourcer, som ikke er udviklet til en didaktisk sammenhæng, hvilket betyder at målet med lærermidlet umiddelbart ikke læses i dets design. Programmerne er kontekstuelle, dvs. software som inddrages i en didaktisk sammenhæng. I modsætning til traditionelle didaktiserede materialer, giver de åbne rum mulighed for at eleverne selvstændigt kan undersøge, eksperimentere og bruge computer‐ mediets mange muligheder.
MS og GB kan bruges hver for sig, men jeg ser en god kobling i at flette dem sammen i kreative skabende forløb, fra melodi til arrangement. Man kan også kombinere dem med andre medier, så musikken ikke står alene, eks. ved at sætte musik til billeder så nye udtryk opstår.
Begge programmer er i et læringsmæssigt syn opbygget konstruktivistisk. Et læringssyn som forudsætter en aktiv og kommunikerende elev, så denne udbygger eller ombygger allerede eksisterende viden.

Læremiddelspecifikationer
Begge læremidler kan interagere med andre enheder. Enten ved at eksportere filer til andre programmer, til mobil eller import af midi filer til mediering. Færdige produkter kan uploades til mobilenhed eller cloudenhed, hvorved produkterne kan ”smeltes” sammen med andre medier eller indgå i diverse elev præsentationer. Begge programmer er til installering på lokal computer og kan derfor ikke tilgås hjemmefra, med mindre de er installeret på egen computer. Ingen af programmerne har indbygget tests med respons, men replay funktionen gør, at man hele tiden har mulighed for at få audiorespons på sit arbejde.
4 Har til formål at udvikle nye forretningsmodeller og nye tilgange til markedet, der kan styrke det erhvervspolitiske sigte via brugerdreven innovation af digitale læremidler.

Læringsaktiviteter
Både MS og GB kræver et didaktisk design for at kunne bruges kvalificeret i undervisningen. Designet er vigtigt i forhold til niveau, lærerressourcer og fælles mål for musik. Programmerne giver mulighed for at se og høre lyd, komponere, lære noder, mediere, arrangere, skrive sange, indspille/indtale lyd, analysere musik, eksportere til andre multimedier eks. Wikis, videoredigering etc.
Designet kan for begge programmers vedkommende differentieres, så det passer til 1. klasse med komponering af melodi med eks. 3 bestemte noder eller til 9. klasses valghold, som laver flerstemmig kompositioner eller indspiller egne sange i GB.
Arbejdet lægger naturligt op til kollaborativt samarbejde, fordi arbejdsprocessen er kreativ (kræver ikke et rigtig svar), og mediet anvender både tekst, auditiv og visuel kommunikation.
Både MS og GB kan med deres mulighed for interaktivitet og simulation og et didaktisk design bygget op omkring zigzag modellen indgå på niveau 4, I forhold til Karsten Gynters formål med undervisningen. (At lære at lære. Refleksivitet og kreative lærerprocesser).

Institutionelle barrierer
Grundlæggende faktorer som computere, adgang til net, tilladelse til elevupload til mobil osv. er forudsætning nr. 1.
Analytisk set står MS og GB stærkt og kan med de rette didaktiske designs fuldt ud leve op til anbefalingerne fra projektet. Dog er programmernes tilgængelighed en svaghed.

Konklusion og perspektivering
Jeg er sikker på, at programmerne MS og GB kan opkvalificere ”indvielsen” i musikken. Pædagogisk åbner de op for helt nye måder at tænke og arbejde med musik og mediefaglige opgaver på. Programmerne er meget brugervenlige og fokus bliver derfor koncentreret om arbejdsprocessen, det kreative, det skabende og det selvstændigt eksperimenterende arbejde med musik. Disse områder bliver styrket, fordi den asynkrone arbejdsproces kombineret med det multimodale design betyder nye måder at lære, reflekter og udtrykke sig på, helt i tråd med faghæfte 48 og Karsten Gynters begreb Læring gennem it. Med didaktisk inddragelse af Tuftes ZigZag model opkvalificeres arbejdet med både musik analyse og æstetiske udtryk.

Denne arbejdsform påvirker selvfølgelig lærerens måde at tænke undervisning på. I den sammenhæng ser jeg teorien om Den dobbelte uselvfølgeliggørelse som et bud på, hvordan motivation, samarbejde, medbestemmelse, produktion og børns legekultur kan bringes i spil i undervisningen.
Jeg er klar over, at opgaven tager TID og er en stor udfordring i skolen. Men samtidig er det nødvendigt at have en undervisnings kultur i konstant udvikling, som kan spejle sig i livet udenfor skolen. Tiden er inde nu. Vi har haft computerne på skolerne i mange år, men indholdet har ikke været ”brugervenligt” nok. At sætte sig ind i programmerne har i for høj grad overskygget målet. Men nu kan programmer som eks. MS og GB uden problemer indgå i musikundervisningen i eks. Indskolingen, og det er nyt.

Computeren som kreativt væktøj i musikundervisningen Indlæg nr. 4

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen

Hvad er det så computeren kan med musik? Og kommer det at forstå teknologien/programmet ikke let til at overskygge den musiske proces? For at belyse det kan vi gå nogle 100 år tilbage i tiden, hvor en klog dreng blev født i Wien. Mozart var vidunderbarn, havde fantastisk gehør og en meget veludviklet hukommelse. Han var i stand til at komponere store musikstykker i hovedet. Dvs. han noterede instrument for instrument og kunne høre/forestille sig hele symfonier samlet i detaljer. Det Mozart kunne i hovedet, er groft sagt det vi kan bruge computeren til.
Musikprofessor ved musikhøjskolen i Malmø, Göran Folkestad, har lavet undersøgelser omkring musik og computer og fremhæver, at ”computeren i arbejdet bliver transparent og indtager en medierende funktion. Computeren slår bro over kløften mellem den musikalske tanke og det at udføre musik”. (Holst, 2002). Finn Holst peger på, at det er lignende processer, som har ført frem til at vi eksempelvis bruger syntetisk tale og diverse skrive hjælpeprogrammer. På dette område er det dokumenteret, at computeren i undervisningen har en tydelig effekt, og en parallel er nem at forestille sig i forhold til det skabende og eksperimenterede musikalske arbejde.
I den skabende proces arbejdes der asynkron ‐ en proces hvor man hele tiden kan vende tilbage, reflektere, kommunikere og vurdere eks. noderne i en melodi komposition.

synkron

Improvisation
Professionelle musikere, eksempelvis medlemmer i et orkester, arbejder i den synkrone model. De får den ”skabende” fase i hånden og går direkte til udførelse og live. Forud for improvisations fasen ligger der selvfølgelig beherskelsen af et instrument.

Synkron improvisation

Den musik, som børn skaber i et asynkront forløb på computer, bliver fastholdt og betyder, at man kan gå tilbage, reflektere og evt. tilrette, for til sidst at uploade til mobil, cd, skoletube, skoleintra osv. Teknologien er blevet så brugervenlig, at børn uden den store musikalske indsigt nemt kan komponere og notere deres egen melodi på noder. ”Det er absolut positivt, det bliver de kun mere åbne og lærervillige af. Spørg enhver lærer: Man motiveres af succes” (Mondrup, 2010). Omdrejningspunktet i høj grad ligger i arbejdsprocessen og står og falder ikke med et indgående kendskab til softwaren. En arbejdsform Karsten Gynter kalder Læring gennem it, fordi fokus er på refleksivitet og kreative læreprocesser (Gynter & Gerken, 2004).
Seymour Papert har beskæftiget sig med computeren som redskab til at forbedre børns læreprocesser og tænker arbejdet i en vekselvirkning mellem at tænke, konstruere, afprøve og korrigere. (Papert, 1983). Men hvis vi inddrager Drotners syn på børnekulturen i dag, mener jeg Papert mangler et aspekt i sin teori. Som i mit tidligere blogindlæg med de optrædende børn i SFO’en , påvirkes børn af globale udtryk og bruger dem konstruktivt i deres egne udtryk. At kigge på andre og hente inspiration er en vigtig del af Birgitte Tuftes zig zag model. En mediepædagogisk metode som tilgodeser det beskrevne medie og læringssyn. Modellen illustrerer en fremadskridende zig‐zag bevægelse, som i et produktorienteret arbejde med skabende musik vil zig zagge mellem:

tufte

Zig‐zag modellen kan i princippet bruges i elevarbejdet med alle medieudtryk.
Overført til musik,

komponeringovervejelserkomponeringanalyse af professionellekomponering.

bliver der et redskab for eleverne, så de i deres proces dels bruger egne erfaringer og refleksioner men også får et vigtigt input i, hvordan professionelle har bygget melodi og arrangement op.

Indvielse i it og musikundervisningen Indlæg nr. 2

Hvordan bringer vi så legekulturen ind i undervisningen? Hvordan sikrer vi dannelse set med et it perspektiv? ”For at kunne lege er børn nødt til at lære noget.” (Bundsgaard, 2009, s. 111).
I stedet for begrebet dannelse foreslår Per Fibæk Laursen foreslår begrebet indvielse. Han mener, at dannelse er et uheldigt ord som har sin historiske oprindelse som en standsbetegnelse for de dannede klasser i modsætning til pøblen og som derfor giver associationer til noget ydre.

Han beskriver, at vores kultur består af en lang række aktivitets‐ og videns former som eks. fagene i skolen. Og at være menneske vil sige at deltage i disse aktiviteter. Det vokser ikke frem af sig selv: Det skal læres, eller man skal ”indvies” i disse traditioner (Laursen, 2001). Indvielse har en betydning, som jeg synes har værdi i forhold til målet med skolen og faghæfte 48 især. Skolens grundlag bygger ikke på at forberede børn til bestemte erhverv eller påvirke dem til bestemte ideologier: Opgaven går ifølge loven ud på at indvie dem i forskellige former for forståelse, som er væsentlige for at kunne deltage i vores samfund og kultur. Og da samfundet er gået ”digitalt”, må skolen nødvendigvis også forholde sig til det.
Løgstrup siger om formålet med skolen: ”Til skole hører oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, om universet vi er indfældet i med vore sanser. For at have en enkelt glose om det, vil jeg kalde det tilværelsesoplysning” (Løgstrup, 2005). Jeg tolker Løgstups udsagn, som at skolen skal have fingeren på pulsen, børn skal have indsigt ‐ og det gælder både krop og sjæl ‐ på en sådan måde, at det fagfaglige arbejde er sekundært og et biprodukt af ”indvielsen”.
Kjeld Fredens siger det på en anden måde:
”Dannelse er ikke det, vi har lært, men det vi har tilbage, når vi har glemt alt hvad vi har lært”. (Fredens, 1997). En konkret eksempel kunne være i 1. klasse: At skrive et brev i Word. Det tager lang tid, fordi der er mange funktioner, man skal lære. Man arbejder og erfarer og når i mål. I 3. klasse går det stærkt: Den lidt besværlige proces er glemt ‐ man bruger det bare. På den måde hænger læring og indvielsen uløseligt sammen.
Et billeder herpå kunne være en gryde med alle de erfaringer, fag og udfordringer man møder på sin vej. Varmen eller refleksioner og nye erfaringer gør, at det overflødige eller det man har brugt op for at komme fra a til b fordamper. Tilbage har vi essensen, indvielsen og skolens formål, det som er svært at sætte ord på og som er foranderligt og som hele tiden ændrer sig alt efter indholdet i gryden ‐ eller udviklingen i samfundet. Man lærer, så længe man lever. Eller rettere: Man lever så længe man lærer, fordi det er en vedvarende proces, hvor gammel essens kan blive dynamisk igen i forhold til nye erfaringer eller viden.
Bo Kampmann Walther sætter i forhold til it dannelse ord på et revideret dannelsesbegreb, som han mener vi har brug for. ”For at kunne følge med udviklingen, er det er vigtigt, at der skabes et dannelsesrum, hvor voksne og børn har åbne og nysgerrige dialoger med hinanden ud fra princippet om ”Den dobbelte uselvfølgeliggørelse” . (DDU) (Walther, 2007).

DDU handler om, at man skaber en gensidig åbenhed i dialogen med barnet, som en strategi til at danne barnet. Imodsætning til den klassiske dannelse, handler det om at både barn OG LÆRER kan gå i ”rum”, hvor de åbner sig for hinandens indsigt. Kampmanns begreb DDU kunne også beskrives via en model, den didaktiske trekant i en udvidet form, hvor der imellem elev og lærer er skabt et ligeværdigt rum. Et rum og en dialog som er nødvendig i et teknologisk samfund, hvor udviklingen går så stærkt, at læreren ikke altid kan være eksperten. Med DDU siger Kampmann, at vi skal være varsomme med ikke bare at lave en kanon omhandlende it og computerspil på den ”gammeldags” måde, fordi den hører en kultur til, hvor bogen var det eneste dannelsesmedie.
Jeg mener også, det er svært at sætte de nye medier i bås, fordi de hele tiden udvikler sig og nye og endnu smartere teknologi kommer til. Derfor mener jeg, vi som professionelle skal bruge vores indsigt og værktøjer til at spørge ind til de ting, vi ikke har indsigt i. Til at se på afstanden mellem vores indvielse og de områder som børnene interesserer sig for og har indsigt i. Kampmanns teori stiller meget store krav til lærerne, men betyder samtidig at ”Indvielses” eller DDU begrebet ikke sakker bagud i forhold til samfundsudviklingen.

Fra mediereception til aktiv kulturproduktion i skolen, musikken og legekulturen Indlæg nr. 3

Skolen skal følge med, tilpasse sig og forholde til de ændringer, som finder sted i samfundet. Folkeskoleloven siger, at undervisningen skal formå at bygge bro til samfundet (§ 1 Stk. 3). Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og helt klart fremgår det af faghæfte 48 at ”informationsteknologien og it‐relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet – og derfor også i skolen” (UVM)
Kan skolen følge med? Her i 2010 efterspørger erhvervslivet medarbejdere, som kan overskue og sortere store mængder information, som kan være kreative, omstillingsparate og gode til samarbejde. Hvordan ser det ud om 10 år? ”De processer, der forandrer virksomhederne, sætter hurtigere ind i forhold til det omgivende samfund, end tilfældet er med skolerne”. (Birgitte Holm Sørensen, 2010) Skolen er simpelthen ikke udviklet organisatorisk til at være omstillingsparat, som det er tilfældet med private virksomheder, hvor det er udbud og efterspørgsel som er omdrejningspunktet.

Uformel læring i en børnekultur
Med de digitale mediers indtog i børnekulturen er der sket et paradigmeskifte i børns brug af medier (Sørensen, Audon, & Levinsen, 2010) og det påvirker selvfølgelig børn og unges opvækst.
Kirsten Drotner peger på at børnekulturen og den uformelle læring, som finder sted her, indeholder nogle vigtige træk, vi skal have for øje:
• Børns kultur, navnlig i fritiden, præges mere og mere af globale udtryk.
• Disse globale udtryk formidles primært via medierne.
• Den globale mediekultur åbner for møder i børns fritidskultur med det
fremmede, det anderledes og mærkelige, der sætter det velkendte i relief. (Drotner, Andethedens dannelse)
Jeg møder ofte dette senarie i SFO’en. En gruppe piger står på en scene i aulaen i og synger playback til en sang fra eks. ”Highschool Musical”. Bagefter går 3 drenge på og laver ”robotdrenge” dans til musik fra tv programmet ”Talent”. Drotners udgangspunkt i artiklen er mediekultur og dramapædagogik, men de samme observanser kan overføres til musik, fordi udtryk, arbejdsmetoder og æstetikken i de praktiskmusiske fag imellem minder meget om hinanden.
Således er der i mediekultur og musik vigtige fællestræk. Reception og produktion influerer hinanden. Børn lærer også musik ved at se og lytte, ligesom de lærer at performe eller udtrykke sig selv ved at lure andre af. I begge tilfælde indebærer børns egen produktion, at receptionen får en ny toning: Børnene begynder at betragte de professionelles udtryk på nye måder. Mediebrug og musik ligner også hinanden ved, at ekspression og analyse er en del af samme proces. Børnene fra eksemplet ovenover har lavet en parafrase2, gjort erfaringer ved at gentage bestemte sekvenser af videoer og cd’er igen og igen, når de vil lære at synge eller danse som dem i fjernsynet. Med de nye medier har vi fået enormt mange måder at udtrykke os på via medier. Børnene danser måske videre derhjemme og laver en musikvideo, som de optager med deres mobil. På den måde går de fra passivt at bruge medie reception til aktiv kulturproduktion i legekulturen.
Lidt firkantet kan man sige, at der hvor Drotner øjner muligheder ser Lotte Nyeboe problemer. Hun giver udtryk for, det problematiske i, at de digitale læreprocesser fortrinsvis finder sted i fritiden. ”Via deres medieoplevelser i fritidens digitale mediekultur udvikler børn og unge viden og kunnen, der med den rette sparring kan omformes til kompetence”, men i følge Nyboe finder dette ikke sted. (Nyboe, 2009).
Mens motivationen i høj grad er til stede i lege‐kulturen, ser jeg denne faktor, som en alvorlig udfordring i undervisnings‐relationen. Thomas Ziehe peger på, at læreren via undervisningen er interesseret i at bidrage til elevernes identitetsmæssige udviklingsprojekt ‐ men eleverne ser undervisningen, som en pragmatisk opgave og ønsker at beskæftige sig med noget, der her og nu forekommer relevant og interessant. (Ziehe, 1989).
Som afrunding på den uformelle læring, synes jeg følgende citat rammer kernen i dette blogindlæg: ”Mens barnet i skolen deltager for at lære, så lærer barnet i legekulturen for at deltage.” (Nielsen, 2003)

Mere digitaliserings nyt

Kære alle

KTS melder efter påske ud, at det fra skoleåret 2012/2013 bliver tilladt at anvende smartphones til den skriftlige prøve i tysk. Den nye reviderede vejledning kan I først finde på nettet efter påske.

Citat fra den nye vejledning:

”Adgang til internet ved prøverne forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og it-foranstaltninger sikrer, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet. Det er også skolens leder, som afgør, hvilke medier der må benyttes til at opnå adgang til internettet, som fra skoleåret 2012/13 nu også kan omfatte smartphones. Bemærk, at adgang til smartphones stiller meget store krav til skolens tilsyn.

Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for adgang til hjælpemidler via internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne.

Skolens leder kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde – jævnfør prøvebekendtgørelsens § 11, stk. 2. ”

God påske fra

AS

PS: Læs dette links og del det i jeres fagudvalg

Nyt om tilskud i alle fag

 

 

Refleksioner fra sidste netværksmøde

Der var desværre en del afbud til dette sidste møde. Vi havde på trods et rigtig godt møde med gode diskussioner. På vores sidste netværksmøde d. 4 marts havde vi følgende dagsorden:

  1. kort nyt fra skolerne.
  2. gennemgang af SkoleTube programmer med særlig fokus på SceenCast.
  3. vi ser på app’en Writreader.
  4. skriveskabloner er stadig et godt redskab til specialundervisningen.
  5. Evaluering af netværk

Screencast på SkoleTube

Skærmbillede 2013-03-18 kl. 19.16.57

Screencast er en skærmoptager som kan bruges i mange sammenhænge. Som lærer kan du hurtigt og let give en instruktion til eleverne. Den har den fordel at instruktionen kan gentages i det uendelige. Elever i læse vanskeligheder, kan lytte og se vejledningen.Skærmoptagelser kan også bruges af eleverne, der fx vil vise og fortælle hvad de har lært og hvad de arbejder med. Igen en rigtig god mulighed for elever i læse- skrive vanskeligheder.

Skærmoptagelsen gøre det muligt for læreren at få et bedre indblik i elevens forståelse, samtidig med at eleven jo også får bearbejdet sin forståelse og trænet sin evne til at gøre sig forståelig.

Writereader
Skærmbillede 2013-03-18 kl. 18.53.41
På vores netværksmøde brugt vi tid på app’en Writereader. Denne app er et nyt videnskabeligt læringsværktøj, der kan lære børn i børnehaven, skolen og hjemmet at læse gennem meningsfulde skriveaktiviteter. Den er for børn i alderen 4-10 år tager afsæt i tankerne om ”at skrive sig til læsning” og ”opdagende skrivning”, hvor barnet med udgangspunkt i sit aktuelle skriftsprogsniveau skaber en tekst til et billede taget med iPad’en. Barnet fortæller, hvad han eller hun har skrevet til en voksen, som nedenunder skriver historien med konventionel stavning. Børnenes tekst kan desuden printes til hæfter, sendes som pdf via mail og deles på Facebook.

Writereader har en meget fin introduktion på denne side – http://writereader.com/da

Her kan denne korte og præcise beskrivelse af Writereader findes:

”Skriv og Læs er en iPad-app, som på en kreativ og meningsfuld måde kan lære børn at læse gennem skrivning. Skriv og Læs bygger på forskning, der viser, at man med fordel kan lade børn starte med at skrive, når de skal lære at læse.”

Bag denne app står 3 iværksætter, de har haft tre forskere, som har fulgt og bistået udviklingsprocessen.

” App’en tager afsæt i tankerne om ”at skrive sig til læsning” og ”opdagende skrivning”, hvor barnet med udgangspunkt i sit aktuelle skriftsprogsniveau skaber en tekst til et billede taget med iPad’en. Barnet fortæller, hvad han/hun har skrevet til en voksen, som nedenunder skriver historien med konventionel stavning. Når barnet sammenligner sin egen skrivning med den voksnes skrivning opfanges løbende stavemåder af hyppigt anvendte ord samt væsentlige nuancer og elementer i skriftsproget. Erfaringer som barnet tager med sig og kan bruge fremadrettet. App’en kan også bruges af yngre børn, som kan benytte den indlagte optagefunktion til at fortælle deres historie, som en voksen så efterfølgende skriftliggør.”

Vores vurdering af Writereader er:

  • Den virker gennemtestet og professionel.
  • Den er meget let at overskue, dvs. tydelige symboler der let aflæses.
  • Brugen af det kamera funktionen er supper god, stærkt motiverende for børn.
  • Lydoptager funger perfekt og er et godt redskab i forhold til meget svage elever.
  • Den er set i forhold til undervisning meget voksen krævene, da en voksen skal oversætte børnestavning.
  • Det kan undre os en smule, at når et barn trykke på et bogstav gengiver den bogstavs navnet og ikke bogstavs lyden.
  • En udvikling set i forhold til skole verdenen kan en udgave 2 være en fordel. En der er beregnet til lidt ældre elever der er et stykke længere i deres læse – skrive udvikling.
  • Det er ikke så let at læse hinandens bøger, måske kunne iBogen indtænkes.

Skærmbillede 2013-03-18 kl. 18.53.31Denne app er et skridt i den rigtige retning, væk fra app´s hvor det handler om at komme i næste bane eller samle point. Her er et værkstøj der kan ind tænkes i undervisningen i et utal af sammenhænge.

Skabeloner

Vi talte om værdien af gode skriveskabeloner set i forhold til specialundervisningselever. Birgitte Vassard fra Hadsten skole præsenterede flere rigtig gode skabeloner. Bl.a. viste hun skabeloner der passer til træning af CD-ord. Dette kunne være relevant for rigtig mange af de elever der er afhængig af daglig brug af CD-ord.

Vi blev enige om at det ville være rigtig godt hvis vi i Favrkov havde en fælles database med adgang til skriveskabeloner. Vi vil arbejde på at få sådan en database opbygget. Et rigtig godt eksempel på dette er Magit Gades hjemmeside.

Skærmbillede 2013-03-18 kl. 18.53.01

Skærmbillede 2013-03-18 kl. 18.53.16

Kreativitet og eleven som producent

bkunFremragende lille film fra 2010, der indkapsler essensen af

“Billedkunst som uddannelses – og dannelsesfag”

Her er mange overvejelser i spil omkring billedkunst som selvstændigt håndværks- og færdighedsfag, over til billedkunst som en vigtig del i udviklingen af digital dannelseskompetence, til faget som oplagt til tværfaglig integration i overbygningen.

Mest interessant finder jeg dog Søren Elgaards ( Studielektor ved afdelingen for Kunsthistorie, Århus Universitet og kunstmaler) indlæg. Han udtaler nemlig, at praktiske processer skal være fagets kerne, da de i sig selv giver en erkendelse – og de er dybt nødvendige. Men denne tilgang er også som underviser meget svær at håndtere, da der hele tiden åbnes for nye muligheder og nye svar. Man springer ud på dybt vand undervejs i processen og erkendelsen kommer først bagefter. Det kræver tid og ikke mindst indsigt i elevens måde at se verden på, hvad har den enkelte elev fx. potentiale i håndværksmæssigt og billedfantasi. Der er et meget dialektisk forhold i det at lave kunst, men også i forhold til hvem registrerer man ude i verden. Der er ikke én vej at gå.

kreativitetProduce

Kreativitet og det at producere går hånd i hånd.

Eleven som producent er det nye mantra i den pædagogiske verden  – ikke mindst i kraft af den digitale udvikling. Altså muligheden for at eleverne i højere grad selv skal være producerende og derefter formidlende. Dette perspektiv afspejles også i Faghæfte 48 tema 2: Produktion og formidling. 

På tovholdergruppens studietur til London var det da også en af de fraser, man kunne tage med sig. Fx. er dette slide fra oplægget i Apples uddannelses-“headquarter” omkring brugen af iPads i undervisningen:

IMAG1412

Men hvordan lærer man at være kreativ? Er nogle født mere kreative end andre? Hvordan skaber man de bedste rammer for, at eleverne kan udvikle sig kreativt og kunstnerisk og blive kompetente formidlende producenter? Skal man altid starte processen med at målsætte, når erkendelsen sker bagudrettet?

I Folkeskolen nr. 7, 11.april 2013 er der en notits under siden “Ny viden”, der også har kreativiteten som omdrejningspunkt. Det drejer sig om en artikel om, at de i England har eksplicit fokus på elevernes kreativitet. Og det har igen affødt et behov for at kunne måle det at være kreativ. Et hold forskere har i den sammenhæng forsøgt at koge kreativitet ned til fem kernekompetencer:

  • nysgerrighed
  • ihærdighed
  • fantasifuldhed
  • samarbejde
  • disciplin

Lærerne der deltog i projektet, udtrykte at de “blev mere selvsikre og præcise i udviklingen af elevernes kreativitet, og eleverne blev mere klare på, hvad det vil sige at være kreativ.” Kunne vi afprøve det i Favrskov?

Ovenstående er refleksioner og tanker, der udspringer i mit hoved, når jeg lidt tættere på ét felt. Nå linsen stiller skarpt. Vi må skabe et forum, hvor vi kan mødes og reflektere og søge at forstå sammen. Måske i faglige netværk, måske på en fælles blog… Også for at tale om HVORDAN handler vi så på det i undervisningen. HVAD GØR VI? HVORDAN GRIBER VI DET AN? Hvad gør vi for at billedet og billedlæsning får samme status som det at læse en tekst i klassisk forstand?

For som nedenstående film (også fra billedkultur-konferencen i 2010 – se ovenfor) udtrykker: Det er ikke nok kun at kunne se – man skal også kunne forstå – og derudfra handle. Kritisk sans og refleksion må altid være komponenter i elevernes uddannelse og dannelse. Igen kommer begrebet VISUAL literacy ind, som en vigtig tråd at følge, hvis vi skal styrke faget billedkunst i folkeskolen.