Turen går til…

Bett 2013

I januar 2013 gik turen til London, hvor vi skulle deltage i årets Bett konference. Bett profilerer sig som et såkaldt ’Learning technology event’, hvortil producenter, udviklere og forlag valfarter for at dele deres seneste viden med undervisere og andre interesserede fra hele verden. Det er en kæmpe begivenhed, som da også optager noget plads. Gennem årene har det taget plads i forskellige bygninger, men  grundet den stigende interesse var de i år rykket til ExCeL Centre, som er en kæmpe bygning, der bruges til events med særligt mange besøgende.

ExCeL-London-view-1

Historisk har konferencen været under en lang og mangeårig rejse, ikke kun i tid, men også i indhold. Det begyndte i 1985 som ’Hi Technology and Computers in Education Exhibition’, men er gennem årene gået fra at være en ren teknologisk messe for de helt store mærker som f.eks. Microsoft, Apple, Intel og Samsung til også at give plads til mindre firmaer, offentlige institutioner og foreninger. I 2012 havde Bett 30.359 besøgende og tallet har kun været højere i 2013.

 

Men lad os begynde ved begyndelsen, for turen til London bød på meget mere end den store konference.

flitch green academy

Vores rejse startede i med turen til Billund, hvorefter vi fløj til Stansted lufthavn. Efter nogen venten fik vi endelig kørelejlighed til vores hotel, The Bayswater Inn, i Bayswater, som ligger i City of Westminster. Efter den første overnatning gik turen til Flitch Green Academy, som ligger i en by ved navn Little Dunmov, godt en times kørsel fra Bayswater Inn. Skolen er etableret i 2008, som en almindelig offentlig grundskole, men med den lille drejning, at skolen udelukkende indkøber Apple produkter til undervisningen. Hver klasse har adgang til MacBooks, iPods, iPads og iMacs, som flittigt bruges af eleverne fra første til fjerde klasse. Hele visionen bag skolen er, at det skulle være en skole uden vægge. Rent fysisk kunne det naturligvis ikke lade sig gøre, men brugen af teknologien giver undervisere, samt elever, de rette forudsætninger for ikke nødvendigvis at være bundet af konventionelle undervisnings- og læringsstrategier.

“Our children learn through an innovative, ‘real life’ and creative curriculum, which uses the latest technology as a tool to support learning.  We encourage children to become independent learners and to choose the best ‘tool’ to support and share their learning, whether it be a pen, pencil, paintbrush or iPad!” – Nathan Lowe, Principal of the Flitch Green Academy

Besøget var yderst interessant og vi fik da både en rundvisning koordineret af en særlig gruppe elever, som viste os rundt i klasserne, samt et kortere oplæg af skolens leder omkring visioner og fremskridt.

Undervisningen tager udgangspunkt i såkaldt ’challenge-based’ eller ’project-based learning’, hvor forudsætningen for fagets indhold er et særligt perspektiv eller en særlig problemstilling, som kan belyses fra forskellige vinkler – hvad enten det er mono- eller tværfagligt. F.eks. så vi en undervisningssituation, hvor en klasse arbejdede med vejr og vejrforhold i geografi og på dagen skulle de lave en vejrudsigt. De arbejdede i stationer, imellem hvilke de roterede på skift, så de alle prøvede at læse om særlige vejrforhold, tegne et vejrkort med tilhørende sole, skyer og vinde, skrive en vejrudsigt, lave en jingle og til sidst optage vejrudsigten på iPad. Produktet kunne derefter kobles på en aura gennem app’en Aurasma. Dette var blot et fragment af et langt større puslespil, men gav på ganske glimrende vis et glimt af skoledagen for børnene på Flitch Green Academy. Skolens størrelse var på blot fire år femdoblet og de faglige resultater talte da for dem selv. Skoledagen var længere end vi har den i Danmark (foreløbig), men til gengæld havde de en lang middagspause med måltider bragt til skolen.

Det var et spændende besøg og gav indblik i en hel særlig måde at tænke undervisning. Underviserne havde deres eget klasselokale med eget depotlokale, så de ikke behøvede spæne frem og tilbage efter materialer midt i undervisningen, hvis et akut behov skulle opstå. Desuden var der en helt særlig detalje, som var meget interessant. Hver onsdag havde underviserne kollektivt undervisningsforberedelse og imens blev undervisningen varetaget af assistenter, som kunne være studerende. Flere aspekter gjorde sig gældende her, men det vigtigste var, at lærerne havde en hel dag om ugen afsat til forberedelse og assistenterne som varetog undervisningen var del af et helt særligt program, hvor de på skolen tog deres uddannelse, nærmest som en mesterlære, i stedet for at studere på et seminarium.

Aller vigtigst var dog at bemærke, at de fra starten ikke havde nogen forkromet plan for hvor hele dette store projekt skulle ende. De startede med nogle målsætninger og værdier, men undervisningen tog løbende form efter bedste undervisningspraksis og mange af deres nuværende didaktiske overvejelser er så at sige blevet født på skolen.

apple-headquarters-designs

Efter det inspirerende besøg på skolen gik turen tilbage til London, hvor vi var så heldige at deltage i et oplæg af Stephanie Hamilton, en af Apple’s undervisningsspecialister. Hun har tidligere arbejdet inden for det amerikanske skolesystem i Texas, hvor hun har siddet på det overordnede IT-område for statens skoler.

Den dag havde hun dog noget helt særligt på hjerte. Oplægget handlede i høj grad om hvordan vi skal, bør og kan blive bedre til at integrere IT i undervisningen – hvad enten producenten hedder Apple, Intel eller Samsung. Meget af hendes fokus lå på udviklingen af hardware, eller den elektroniske udvikling. Billedet ovenfor er desværre ikke den samme grafiske fremlægning, som Stephanie viste os, men pointen er den samme: Vi er gået fra større apparater, som krævede eksternt tilkoblet monitor og en fast plads på skrivebordet med konstant elektricitet mod mindre og mindre, mere og mere forsimplede apparater og lige nu er udviklingen meget fokuseret omkring de mobile enheder. Man kan sige udviklingen har taget nogle kvantespring fra PC’s eller home computers, over til bærbare eller laptops, gennem de små netbooks til nu at være havnet på smartphones og tablets. Hvad fremtiden byder på havde hun naturligvis ikke noget konkret bud på, men pointen var klart at vi i stigende grad må tænke i de mobile enheder frem for redskaber, som har en helt fast plads med faste arbejdsstationer. Her tænker hun ikke udelukkende indenfor Apple’s egen kravlegård, men på tværs af producenter og brands.

Hun har naturligvis en meget god pointe. De mobile enheder er lette at tage med udenfor klassen. Vi arbejder i skolen stadig med meget traditionelle fysiske rammer og med teknologien kan vi bøje og strække dem, så vi udvider klasselokalet til også at være ude i naturen, rundt på skolen, i hjemmet, til sport eller hvor man nu end kan tænke sig. Det klassiske eksempel er at tage en tablet med biologi i skoven eller til vandhullet og se på naturen gennem mobile mikroskoper, men man kunne også forestille sig at tage dem med på en lejrskole og lave medieproduktioner mens man er på tur. Idéerne synes nærmest endeløse med lidt kreativitet og fantasi.

samr2540 tpack

Noget af det mest interessante var Stephanie’s fokus på to meget markante modeller, nemlig SAMR-modellen og TPACK-modellen. De to modeller har fokus på hvordan vi mere bevidst medtænker teknologien når vi planlægger undervisning. Så de ikke kun bliver sporadisk og ureflekteret benyttet når man lige synes undervisningen bliver for kedelig, men så det systematisk integreres som en rød tråd, ikke kun gennem årsplanen, men måske endda gennem hele den pædagogiske tænkning på skolen. Derudover har især SAMR fokus på at teknologien ikke blot fungerer som et regulært værktøj, men derimod får en ophøjet rolle som hjælper eleverne til selv at videretænke og –udvikle på de opgaver de bliver stillet, så det egentlige læringsmål måske udfordres og udbygges.

 

Den næste dag gik turen til Bett. Nu var det mit første besøg på konferencen, så jeg blev naturligvis blæst bagover. Vi trådte ind gennem en kæmpe foyer, hvor vi fik uddelt navnekort med stregkoder. Derefter trådte vi ind i den kæmpemæssige messehal, som summede af aktivitet fra krog til krog. Stand på stand prydede det enorme betongulv og et hurtigt øjekast fra side til side afslørede flere hundrede meter lange gange til begge sider. Det var overvældende, men følelsen blev hurtigt afløst af nysgerrighed.

Set fra et danskfagligt perspektiv var det noget begrænset hvor meget indhold der var at komme efter. Langt det meste sprogfaglige var engelsk, enten modersmålsengelsk eller fremmedsprogsengelsk. Der var dog også de tværfaglige platforme, som maskiner og gadgets, men det rent fag-faglige indhold blev nedtonet til fordel for at udvælge noget jeg kunne tage med hjem.

Der var hundredevis af forskellige stande, så det blev derfor også kun til et yderst afgrænset syn på hvor teknologien er lige nu – dog var der enkelte, som stak ud.

Google Chromebooks

Google-Chromebook-11.6-inch

Nok den mest interessante nyhed var Google Chromebook. Det er en maskine, som produceres af både Samsung og Acer og den adskiller sig fra alle andre maskiner på den måde, at den udelukkende kører på flashhukommelse og derfor lægger meget kraftigt op til at arbejde i ’skyen’. Maskinen starter op på få sekunder, hvilket er yderst tiltrækkende fra et undervisningsmæssigt synspunkt, så man ikke skal vente 10-15 minutter på forældede og indholdstunge maskiner, før man kan begynde sin undervisning. Det tankevækkende ved disse maskiner er, at man, når de pakkes ud, kan udnytte en langt større del af maskinens formål end en regulær bærbar. Overvej hvor meget en almindelig bærbar eller PC egentlig kan. Det er ikke kun tekstbehandling, regneark og præsentationer de kan bruges til. De kan langt mere end blot wikipedia og digitale læremidler. Det anvendelsesmæssige potentiale i en PC overstiger i overdreven grad hvad de egentlig bliver brugt til i undervisningssammenhæng, så derfor kunne man fristes til at tænke tanken, at vi betaler for en hel del, som aldrig bliver taget i brug mens den ligger i elevens hænder.

Med en Chromebook derimod, føles det meget mere som om man bruger maskinen mere effektivt. Samtidig medfølger en Google Marketplace, hvor der ligger et utal af applikationer, som kan bruges online eller hentes ned på maskinen. Styresystemet hedder Chrome OS og er udviklet til maskinerne.

Selve nøgleordet bag Chromebooks er samarbejde, eller på engelsk: ’Collaboration’, og med det mener Google altså, at maskinen er skabt til at man kan samarbejde digitalt uden nødvendigvis at spille hot seat (altså at dele computeren, så man skiftes til at sidde foran skærmen). Man kan samarbejde i Google Docs i ’real time’, så dokumentet skrives af flere brugere på samme tid og derefter gemmes i f.eks. Google Drive, som er deres version af ’cloud storage’.

Med en pris på omkring 2.000kr er den samtidig yderst konkurrencedygtig på markedet, dog får den en bitter eftersmag, da den danske version med æ, ø og å starter på omkring 4.000kr. Heldigvis kan skoler og institutioner slippe omkring 1.000kr billigere end virksomheder og private kunder, så man lander på ca. 3.000kr.

 

Lenovo

thinkpad twist 2013-01-04_Helix-3a

En anden spændende stand var hos Lenovo, som i nogle år har lavet nogle stærke maskiner, som er særligt møntet på skoler og institutioner eller i forbindelse med praktisk arbejde, nemlig de såkaldte ThinkPads. De kunne fremvise en serie kommende produkter, som ser særdeles interessante ud, særligt deres hybrid mellem en bærbar og en tablet. Enkelte af dem stak mere ud end de andre, bl.a. ThinkPad Twist, som med et klik kan drejes, så skærmen vender bagud og kan foldes ned så den ligger vandret på bordet. Også ThinkPad Helix var særlig interessant, da det var et hybrid mellem bærbar og tablet og derfor kunne enten frakobles eller tilkobles tastaturet. Begge maskiner udmærkede sig ved at de fortsat er produceret i samme stærke kvalitet, som tåler stød, slag og bump uden at gå ned eller fra hinanden. Det var meget tydeligt, at Lenovo tænker meget bevidst omkring at skabe en serie maskiner, som er særlig modstandsdygtig og holdbar.

 

Alt i alt var der et hav af spændende stande og en uoverskuelig mængde af information, hvor man gjorde sit bedste for at få det vigtigste og mest interessante med hjem. Helt ufrivilligt opstod en følelse af uretfærdighed i maven da man stod i indgangen til messen. Ikke fordi jeg ikke følte mig privilegeret, men nærmere tværtimod. Det var uretfærdigt at kun jeg og en enkelt af mine kolleger fik lov til at opleve messen. Det er naturligvis ikke alle, som finder det lige så interessant at få lov til at nørde en hel dag blandt alle disse teknologiske blomster, men hvis bare kollegerne kunne opleve energien og lade sig inspirere om end blot for et øjeblik, så de kunne opleve det vi oplevede. Så tror jeg man ville kunne tænde en gnist, som lige nu er svær at tænde når deres forhold til teknologi og IT er baseret på forældede maskiner, som sjældent virker som de skal.

 

Turen til London var et kæmpe privilegium. Det var en kæmpe oplevelse og en helt enorm inspiration. De ting, som har gjort dybest indtryk på mig har allerede forplantet sig i min tankegang og hvordan jeg ser fremtiden på min skole. Hvor meget af det, der kan lade sig gøre er et helt andet spørgsmål, men min nysgerrighed, interesse og motivation blev helt ufrivilligt kørt i højeste gear.

Netværksmøde 04.03.2013

TPACK WORDLE

04.03.2013 afviklede vi årets sidste netværksmøde. Det gav anledning til refleksioner både før og efter mødet. Refleksioner omkring indhold, rammer, deltagelse, engagement, behov mv. i forhold til selve netværksmøderne, men også i forhold til hvad vej vinden blæser hvad angår den elektroniske udvikling.

 

Netværksmøderne har været en svær størrelse at få greb om. Det har været et arbejde i konstant udvikling og i fællesskab med de andre tovholdere, samt netværksdeltagerne i de enkelte netværk, har vi forsøgt at vende, dreje, forme og modulere dette til noget brugbart. For mig var det en svær proces at befinde sig i midten og forsøge at forme dette lidt vagt fra oven definerede til noget for netværksdeltagerne konkret og nyttigt.

 

Det tog da også et par møder at komme ordentligt i gang, men i sidste ende lod det til at tage form. Hvor det i begyndelsen primært var formidling af information og lettere sporadisk stiften bekendtskab med aktuelle redskaber, bevægede møderne sig mere og mere over i en struktur, hvor der var formidling af noget nyt indhold, stiften bekendtskab med indholdet og erfaringsdeling mellem deltagerne.

tpack

 

samr2540

Til det sidste møde talte vi overfladisk om modellerne TPACK (Dr. Matthew J. Koehler, www.tpack.org) og SAMR (Ruben R. Puentedura, www.laeringsteknologi.dk/?p=415), som hver især arbejder med tanker omkring hvordan vi bedre implementerer IT i undervisningen – ikke kun som arbejdsredskaber, men nærmere som integrerede dele af undervisningen, så de skaber bedre vilkår for at løse, forbedre, ændre og udvikle de stillede opgaver. Modellerne så jeg på turen til London, hvor Apple’s repræsentant, Stephanie Meyers, fremlagde dem i sit oplæg. Modellerne er ikke danske eller lavet til det danske skolesystem, men kan alligevel med fordel medtænkes i årsplanlægningen.

 

Men hvorfor overhovedet medtænke modellerne i årsplanlægningen? Skal vi ikke bare bruge IT når der skal skrives opgaver i tekstbehandling, laves matematik i regneark og researches information på nettet?

7118767335e1c99b43c6h-jpg

Som de fleste undervisere ved, blev der givet en stor portion penge i tilskud til indkøb af digitale læremidler. Kommunerne lægger handleplaner for indkøb af laptops og tablets til brug i undervisningen. Over de næste par år skæres der løbende i tilskuddene til indkøb af digitale læremidler, så skolerne på sigt selv skal finansiere redskaberne. For at få midlerne til at strække kan der endvidere på sigt være tale om at skære i engangsmaterialer, så medmindre vi bliver bedre til at medtænke de digitale læremidler i vores årsplanlægning, har vi i værste fald uudnyttede resurser. Hvis vi vænner os til hele tiden at have IT med i planlægningen på lige fod med de pædagogiske og didaktiske tanker, fordrer vi en mere konstruktiv anvendelse af de redskaber, som vi, i de fleste tilfælde, har købt i dyre domme. På den måde arbejder vi os nærmere ind i midten af TPACK-modellen mod det felt, der hedder Technological Pedagogical Content Knowlede, hvor der er mulighed for at udnytte resurserne i højere grad end ellers. Hvis vi samtidig stræber efter at komme op i de højere lag af SAMR, hvor der skabes en transformation af læreprocessen frem for blot en styrkelse af læreprocessen, kan vi i bedste fald øge elevernes bevidsthed omkring læreprocessen i samspillet mellem det givne stof og de givne redskaber.

children with tablets

Men det er ikke kun det økonomiske, didaktisk og pædagogiske aspekt, som vi bør fokusere på. Eleverne vokser op i en stigende elektronisk og virtuel verden, hvor grænser konstant flyttes. Landegrænser flyttes i den forstand at vi til stadighed bliver bedre og bedre i stand til, lettere og lettere, hurtigere og hurtigere samt billigere og billigere, at kommunikere med omverdenen, ikke blot nationalt, men internationalt. Eleverne vokser op med touch skærme inden for rækkevidde og snart vil man snarere swipe gennem tv-guiden end at bladre gennem den. Smartphones og tablets tilbyder et utal af apps, hvor udviklerne i langt højere grad end tidligere har et læringsperspektiv for øje.

I stedet for at lukke netværket af for brugen af facebook, bandlyse telefoner i timerne og bede eleverne slukke computere og tablets inden timen begynder, må vi være opmærksomme på denne arena og den potentielle uudnyttede læring den gemmer. Ved at møde eleverne på deres niveau med den teknik de vokser op med, er der sandsynlighed for at vi møder mere interesserede, nysgerrige og engagerede elever, som hellere end gerne vil blive bedre til at bruge de redskaber de allerede bruger for sjov.

 

I det mere praktiske område, blev vi gennem netværksmøderne klogere på diverse redskaber, som er brugbare i danskundervisningen i udskolingen. En stor del af redskaberne ligger til rådighed på Skoletube.dk, men også apps til iPad og anden software kom under lup til møderne. Ved mødet med programmerne, forsøgte vi at sammenholde funktionerne med trinmålene fra Fælles Mål, så vi ikke blot så redskaberne isoleret, men i en danskfaglig sammenhæng. Et forløb, som en af deltagerne havde afprøvet i praksis, var en form for digitale og multimodale boganmeldelser. Her skulle eleverne gennem et kortere forløb læse en bog og skrive en anmeldelse. Anmeldelsen skulle derefter indtales på iPad, hvorefter den skulle bruges i app’en Morfobooth. I Morfobooth tager man et billede af sit ansigt og når man derefter kobler en lydfil på, får app’en ansigtet til at bevæge mund og øjne i takt med det indtalte. På den måde bliver det en form for virtuel fremlæggelse. Når det hele var indtalt og koblet på Morfobooth, skulle det sættes sammen i iMovie i trailer- eller forfilmsfunktionen. På den måde var der både læse-, skrive-, mundtlige- og digitale færdigheder inde over processen. Vi så enkelte resultater og det var, trods varierende kvalitet, spændende at se.

 

Andre bearbejdede redskaber tæller bl.a. Prezi, Animoto, Tiki-Toki, VoiceThread, Skoleblogs, Wix, Peopleplotr og diverse læringsportaler (dansk.gyldendal.dk, danskfaget.dk mfl.)

 

Konklusionen af vores første år med det faglige netværk må være, at vi må blive ved med at holde os ajour med teknologien og hvordan vi kan få den ind i læringsrummet. Vi kan naturligvis ikke købe alt, som lige ser spændende ud, men måske sørge for at målrette indkøb, så de rammer bredest og bedst muligt. Men det er ikke kun de fysiske rammer, som må og skal rumme teknologien og fremskridtet. Det er også planlægningen af undervisningen, som skal tilgodese teknologiens indspark, hvor vi bør være yderst bevidste omkring hvordan vi bruger den, i hvilket omfang og ikke mindst hvorfor. Velfunderede og velbegrundede argumenter skal være en del af årsplanerne. Slutteligt er det desuden ønskeligt med gode vilkår for at gøre sig bekendt med redskaberne. Der ligger en udfordring i både at favne bredt, men også moderere præcis hvilke digitale læremidler og redskaber vi indkøber. På den måde skal vi ikke hele tiden kaste os ud i nye projekter, men kan specialisere os i færre redskaber af høj kvalitet

Netværksmøde 21.01.2013

Godt i gang med det nye år og godt i gang med netværket. Vores tredje møde hos dansk i udskolingen blev markeret af et skifte i diskussionen, hvor vi tidligere har diskuteret digitale læremidlers anvendelighed i teori, til nu at sætte det i en praktisk sammenhæng. Opgaven til dagens møde var, at lave et kortere danskfagligt forløb, som skulle kunne faciliteres af it og digitale læremidler.

 

Vi vender dog stadig tilbage til den oprindelige debat omkring de fysiske rammer. Mange lærere står i en virkelighed, hvor der ikke er skolecomputere til hver eller hver anden elev. Enkelte står endog med udfordringen, at der slet ikke er adgang til skolecomputere – overhovedet. Derfor er det naturligt, at kravet om inklusion af it i undervisningen vil blive mødt med en vis skepsis. Hvordan skal vi kunne inddrage noget, som de fysiske rammer ikke understøtter. Det giver desuden et vidt forskelligt udgangspunkt for netværksdeltagerne og den måde it tænkes ind i undervisningen. For nogle bliver it det bærende og for andre udgør it en kæmpe udfordring.

 

Alligevel blev det tydeligt at man kan komme langt med relativt få og simple redskaber. Et tænkt forløb om Kim Fupz Aakeson viste sig at inkludere både Tiki Toki (Skoletube), dansk.gyldendal.dk, iMovie/MovieMaker, Morfo Booth og QR tags/Aurasma. I forhold til faghæfte 48 ville et sådant forløb komme omkring informationssøgning og -indsamling, kommunikation, videndeling og samarbejde, analyse, produktion og formidling. Derudover ville forløbet være i overensstemmelse med adskillige trinmål fra Fælles Mål i dansk. Et andet forløb, med udgangspunkt i romantikken, tog også fat i Tiki Toki, GoAnimate/Pixton og dansk.gyldendal.dk, hvor det ligeledes var muligt at arbejde ud fra faghæfte 48 og Fælles Mål i dansk.

 

Et udtrykt ønske om at gøre sig bedre bekendt med de redskaber vi har til rådighed, et øget fokus på it, men også et område i hastig udvikling, gør at vi til dette og næste (sidste) møde vil have et meget mere praktisk fokus. Det lader vil at vi må være opmærksomme på i hvert fald to meget vigtige faktorer: for det første skal lærere over hele landet i højere og højere grad stå til ansvar for at inkludere it i undervisningen, men for det andet kræver dette krav også, at lærere sætter sig ind i brugen af it i undervisningen og hvordan vi hæver det til andet end bare et praktisk supplement. Det kræver, at lærerne enten er nysgerrige og bruger deres egen tid og/eller forberedelsestid på at blive klogere, eller at der ydes en form for kursus og uddannelse i at inddrage it i undervisningen.

 

Jeg tror vi alt for ofte luller os i søvn med mantraet: “Det er eleverne, som er eksperter, derfor skal vi være vejledere i stedet for undervisere, og lade eleverne undervise os.” Vi sætter vores lid til at eleverne selv medbringer maskiner, selv er interesserede i it og selv kan se det ind i den store sammenhæng. Men hvordan skal eleven, som kun sjældent sidder foran en computer, fordi hun hellere vil ud til sin hest, eller eleven, som hellere vil bruge fritiden på sport eller musik, kunne agere underviser og udvise pædagogisk viden i klasselokalet? Hvordan skal de elever kunne se word eller excel, som andet end blot tekstbehandling og regneark? Hvordan skal de kunne se computeren som andet end en tom brugsgenstand uden undervisning fra en lærer, som på forhånd har tænkt redskabet ind i en større pædagogisk sammenhæng?

 

Jeg tror vi er nødt til at udvikle os som lærere. Vi er nødt til i højere grad at bruge tid på aktivt at blive klogere på de redskaber vi er blevet pålagt at inddrage i undervisningen. Vi er nødt til at bruge tid og penge på kurser og efteruddannelse, så brugen af it bliver mere og andet end blot en erstatning af blyant og papir.

Selvom vi har været i gang længe, er vi alligevel kun lige begyndt. Mange lærere går foran i kampen for at inkludere it i undervisningen, men størstedelen halter bagefter. Hvis jeg har lært noget af disse netværksmøder indtil nu, så er det at behovet for kvalificeret efteruddannelse med fokus på it i undervisningen er højere end nogensinde.

Netværksmøde i dansk, 29. oktober

Vurdering af digitale læremidler

Ved sidste møde i netværket var temaet digitale læremidler. Det var passende, da vi stod midt i orkanens øje og skulle ønske digitale læremidler til de tilskudsberettigede fag, som dansk jo er iblandt. Ud fra en liste af forskellige læremidler var meningen at vi skulle vurdere dem ud fra en vurderingsliste fra skolelederne i Favrskov Kommune, men kort tid inden mødet fik vi beskeden om at vi ville kunne få danskfaget.dk i en kommunal aftale sammen med matematikfessor, så vi lagde i stedet ud med en dyst mellem de to mest omtalte fagportaler i dansk: www.danskfaget.dk og www.dansk.gyldendal.dk.

Hvorfor overhovedet vurdere læremidlerne før vi kan tage dem i brug?

Personligt mener jeg det er vigtigt at forholde sig kritisk til det vi køber og ikke bare skære alt over én kam. Selvom en bestemt portal er billig (eller gratis) gennem en god handel, er det så ensbetydende med at det er den bedste løsning? Det må komme an på en prøve, hvor vi vurderer siderne ud fra de prøveabonnementer de har stillet til rådighed. På den måde bliver vores valg af fagportal mere bevidst og målrettet mod netop det vi, som professionelle lærere, mener må være den bedste løsning i vores lærergerning. Ved at flytte fokus fra økonomi til anvendelighed sikrer vi, at vi også som lærere bevarer motivationen for at bruge de pågældende læremidler i undervisningen, frem for at det bliver en pligt og et besvær at få integreret det værktøj i undervisningen, som måske ikke umiddelbart var ens førstevalg.

Dysten: danskfaget.dk

Vi startede med www.danskfaget.dk, som er produceret og udgivet af Clio Online. Førstehåndsindtrykket er umiddelbart positivt og siden er flot og ser meget finpudset ud. Portalen henvender sig til hhv. 4. til 6. klasse og 7. til 10. klasse, så vi interesserede os selvfølgelig kun for 7. til 10. klasse. Ved nøjere undersøgelse finder vi ud af, at der er et hav af informationer på siden – gode informationer, omend svære at finde frem til. Navigationen på siden er så omfattende, at det kan være en udfordring at finde rundt. Når det er sagt, er indholdet relevant og spændende, men vi vurderede, at siden fungerer bedst som opslagsværk. F.eks. i forbindelse med FSA/FS10 (prøveform B), hvor eleverne arbejder på deres synopser.

Fordele:

+ Der er mulighed for oplæsning på alle sider – god hjælp til læsesvage elever.

+ Der er et hav af information, som er meget relevant for elever i udskolingen.

+ Der er mulighed for at skifte frem og tilbage mellem en let og svær version af alle tekster.

+ Der er evalueringsmuligheder til mange af teksterne i form af opgaver og quizzer.

+ Der er mange ekstra aktiviteter i form af både grammatikopgaver, quizzer, skriftlige opgaver, spil, tekstarbejde mm.

+ Siden fungerer godt for både Windows og Mac OSX og kan bruges på smartphones (dog ikke i en særlig smartphone udgave, men det virker).

Ulemper:

– Der er ikke stor forskel på den lette og svære version af tekster og det kan være svært at få øje på hvordan den lette version rent faktisk er lettere.

– Siden er meget uoverskuelig og navigationen er svær at finde rundt i. Hvis man leder efter noget bestemt og ikke ved præcis hvor det ligger, kan det tage lang tid at finde.

– Siden fungerer bedst som opslagsværk frem for et multimodalt og integreret digitalt læremiddel, med aktivt samspil mellem forskellige udtryksformer.

Dysten: dansk.gyldendal.dk

Den næste side vi kiggede på er www.dansk.gyldendal.dk. Ved første øjekast virkede siden både flot og professionel. Menuen var overskuelig og menupunkterne relevante. Da vi kiggede nærmere på siden blev det hurtigt tydeligt, at der ligger mange gode og fornuftige overvejelser bag de forskellige redskaber på siden, og undervisningsforløb er således både multimodale i udformning samt understøttet af læringsmål, som tager udgangspunkt i Fælles Mål. Desuden har dansk.gyldendal.dk et stort mediebíbliotek bestående af tekster, billeder, musik, video, samt indlæste tekster. I biblioteket er det muligt at søge efter klassetrin, genre, tematik, periode og forfatter. Desuden opdagede vi hurtigt genreuniverset, som stiller et overbliksbillede til rådighed for eleven, over hvordan de forskellige litterære og danskfaglige genrer passer, eller ikke passer, sammen. Ligesom på danskfaget.dk er der mulighed for at træne både grammatik, læsning og skriftlighed og der er evalueringsmuligheder indbygget i forløbene. Modsat danskfaget.dk virkede siden meget mere overskuelig og direkte anvendelig i undervisningen.

Fordele:

+ Godt og stort mediebibliotek, nemt og overskueligt.

+ Kan bruges både aktivt i undervisningen og som opslagsværk.

+ Der er gode differentieringsmuligheder samt støtte til elever med læsevanskeligheder i form af oplæsning.

+ Siden er multimodal i sin anvendelse, idet den inddrager både tekst, lyd, billede, video mm. i forløbene.

Ulemper:

– Som den er nu, kan siden ikke stå alene som undervisningsmiddel i udskolingen og man må supplere med eksternt materiale.

 

Det var desuden meningen vi ville kigge på www.eLitt.dk, men da det ikke var muligt at få prøveabonnement på siden kunne vi ikke vurdere sidens indhold.

Konklusionen

Allerede mens vi undersøgte dansk.gyldendal.dk blev forskellen på de to sider meget tydelig. Funktionsmæssigt virkede danskfaget.dk meget mindre interaktiv og meget mere relevant som opslagsværk, hvorimod dansk.gyldendal.dk fremstod som mere komplet og finpudset. Som digitalt læremiddel var dansk.gyldendal.dk betydeligt mere indbydende og sagligt end danskfaget.dk

Næste gang

Til næste netværksmøde vil vi gå mere praktisk til værks og arbejde målrettet med nogle af de digitale læremidler vi har til rådighed til dansk i udskolingen. Her vil vi arbejde med både at tilrettelægge og afprøve konkrete opgaver med hinanden.

Vel mødt.

Første netværksmøde – dansk ældste.

Tanker og refleksioner

Klokken er 17:25 og vi havde i går vores første netværksmøde om faglighed og IT og vidensdeling i Favrskov kommune. I går var jeg træt efter en lang dag med en masse tanker og har nu haft mulighed for at reflektere over mødet.

Mødets gang

Vi begyndte med en præsentationsrunde og allerede her blev det tydeligt hvor forskellige forudsætninger vi hver især deltager i netværket med. Da vi gik i gang med at diskutere visioner i forhold til den virkelighed vi står i som undervisere, blev det endnu tydeligere hvilke rammer vi hver især har i forbindelse med inddragelse af IT i undervisningen. Tydeligst var det nok hvilke forventninger vi deltog i netværket med.

Ikke desto mindre fik vi talt os frem til nogle ønsker for programmet for næste møde, som skal danne grundlag for den kommende dagsorden. Vi fandt fælles fodslag for nogle konkrete digitale læremidler vi ønsker at undersøge nærmere i en danskfaglig sammenhæng. Vi blev alle en lille smule klogere på vores egen rolle i dette fællesskab.

Udbytte

Selvom vi ikke fik produceret noget stort og konkret værk over vores tanker er jeg fortrøstningsfuld med forventningen om at vi på næste møde deltager med lidt klarere syn. Personligt har jeg i hvert fald en klar forventning om hvilke justeringer jeg skal foretage mig med hensyn til dagsorden, debat og diskussioner.

Helt konkret er målet for næste møde at se nærmere på forskellige danskportaler for digitale læremidler og hvordan, eller måske endnu vigtigere hvorvidt, det vil kunne betale sig at investere i portalerne på kommunalt plan. Derudover diskuterede vi muligheden for at dele konkrete gratis redskaber med hinanden, som vi allerede bruger aktivt i undervisningen. Kig med i linksene nedenfor for at se hvilke redskaber vi bl.a. har talt om.

 

Gyldendal dansk

Danskfaget.dk

iLitt

De første tanker om fagligt netværk for dansk i overbygningen.

Jakob BinderupSå er vi i gang. Klokken er 13:54 og vi har siddet på Rønbækskolen i snart 5 timer og 30 minutter (plus/minus). Vi har lyttet, vi har diskuteret, vi har reflekteret og argumenteret over forskellige temaer, problemstillinger og visioner. Vores præmis: vi skal være bedre til at medtænke IT i undervisningen som facilitator for læring frem for tankeløs repetition af opgaver, som lige så let (eller måske lettere) kunne laves på papir.

Jeg skal sige med det samme, jeg er langt fra ekspert på området. Jeg har masser af idéer og tanker, men den helt store grundplan og det brede overblik ligger stadig indhyllet i tåge. En tåge, som gerne skal spredes gennem endnu mere dialog og samtale, endnu mere diskussion og refleksion.

Mit navn er Jakob Hvidkjær Binderup, jeg er lærer på Skovvangskolen i Hammel og har været uddannet i to år. Men før læreruddannelsen har jeg gennem alle mine aktiviteter haft en stor interesse for computer og IT og hvordan man kan bruge det til andet end bare spil og underholdning. De sidste to år har jeg undervist i dansk og engelsk, og det fortsætter jeg med næste år, nu i 10. klasse.

Men tilbage til det, der er vigtigt. Vores præmis er, som nævnt, at dygtiggøre os på IT-området med henblik på, mere kritisk, at inddrage IT i den faglige undervisning. Det er en kæmpe opgave af flere forskellige årsager.

 

Den tekniske udfordring. Det er ingen hemmelighed, at IT kræver udstyr og udstyr koster kroner. Der er også stor forskel på, hvor mange kroner hver enkelt skole vælger at tilføre indkøb af udstyr. På nogle skoler har man adgang til én maskine per to elever. På andre kæmper man en indædt kamp med kollegerne for bare at få dækket et minimumsbehov af adgang.

Der er ingen tvivl om, at hvis man skal vente en halv time før computerne er startet op og er køreklare, så mister man gejsten og formålet med at inddrage IT forsvinder bag frustrationer og tekniske forhindringer. Men det er en meget bred og almen udfordring.

 

Den faglige udfordring derimod. Den faglige udfordring er langt mere ukonkret og medmindre det helt eksplicit og ordret er formuleret i fagets formål må man, som lærer, selv ind og tolke i formuleringen. Der mødes man af endnu en udfordring på et mere personligt og professionelt plan, der handler om hvor dygtig man selv er til at bruge IT. Det handler om hvor god man er til at tænke kreativt og tvinge IT ind i en tradition, som hidtil har benyttet andre og helt anderledes redskaber.

 

Det er her vi står nu. Med det faglige netværk er målet altså at vi prøver os frem og tænker kreativt. At vi diskuterer muligheder og begrænsninger og tænker dem ind i en praktisk sammenhæng og i den virkelighed vi hver især selv indgår i.

Det er spændende og en stor opgave og jeg glæder mig meget til at komme i gang med det. Sammen med det første blogindlæg vedhæfter jeg en Prezi – en præsentation a la PowerPoint, som er tilgængelig via skoletube. Den tænker jeg skal danne grundlag for min første præsentation til vores første netværksmøde. Derudover vil jeg gerne opfordre jer til at medbringe en kort præsentation af jer selv og hvilken erfaring I har med faget og IT.