Sidste møde og Bett – samfundsfag

Turen til Bett

 

Forventninger var store til den store Bett – konference og til turen generelt. Jeg havde hørt meget godt og spændende om turen fra andre. Desuden er det altid inspirerende at være blandt kompetente mennesker.

Turen blev spændende og interessant.  Bl.a. kan et inspirerende og yderst interessant foredrag ved Apple nævnes, hvor der blev præsenteret og vist tanker om IT’s muligheder i sammenspil med didaktiske overvejelser. Herunder blev Blooms Taksonomi inddraget.

Hvis man tager udgangspunkt i denne, når man tilrettelægger sin undervisning, og tænker IT som middel og ikke mål, kan man rykke sin undervisning i en helt ny retning. Vi bliver nødt til medtænke værdien i, at eleverne forholder sig til indholdet i den opgave de stilles.

Denne tanke og praksis blev bestemt vist i store træk på Fitch Green Academy, en Primary School udenfor London.

En ny og innovativ skole, hvor der var tænkt store tanker om børns læring. Læring via IT og et lækkert lys med vinduesglas i forskellige farver, hvilket skulle virke beroligende og give et godt arbejdsmiljø.

På vores tur rundt på skolen så vi virkelig, hvordan tanken om IT blev brugt, og herunder hvordan det blev integreret i alle fag på forskellige måder. Lige fra at sidde med Garage band og lave vejrudsigt til at lave video- og forklaringsoptagelser i biologi om udtagelse af en DNA-streng.

På hvert klassetrin var undervisningen bygget op om et tema, hvilket tydeligt var afspejlet i klasseværelset. IT blev her kun et middel til at nå frem til målet, og eleverne var ikke fascineret af selve brugerfladen men det at bruge mediet til at skabe mening med den stillede opgave. Ret meget i tråd med Blooms taksonomi. Ud over et emne var det også en overskuelig hverdag, da dagen havde samme lærerteam ind over de enkelte fag.

Selve Bett var virkelig et sandt bombardementet af forskellige indtryk. En kæmpe messehal fyldt med stande og IT – udstyr samt mennesker overalt.

Vi nåede forbi et knapt så inspirerende foredrag ved Lenovo til Smart Technologies, hvor de nye og spændende tanker om interaktive boards blev præsenteret . Ellers blev det en dag med inspiration og en masse indtryk og ideer til ny og inspirerende undervisning.  Her kan mødet hos Gyldendal nævnes, det blev til en god debat om brugen af deres læringsplatform i matematik.

Bestemt en god og inspirerende tur.

 

Afslutningen på netværket blev en blandet fornøjelse. Vi sad to deltagere, hvoraf de to dog havde været der hele vejen igennem.

Efter samråd med historie, blev vi enige om af slå netværket sammen og se hvad de to fag kunne give hinanden. Det blev en god oplevelse, hvor Blooms taksonomi blev brugt til at vende og vurdere didaktiske tiltag ud fra emner og bogmateriale i de to fag.

Ærgerligt at der ikke blev bakket bedre op om et fagligt netværk som denne. Det har svært at holde et seriøst niveau og nå op på et reflekterende niveau, der skulle bygge på netværksmøderne.

De deltagende har bestemt været positive over tiltaget og måske skal anden runde tænkes anderledes i opbygning og struktur.

Tak for denne gang.

Mads Ravn – Tovholder.

Møde den 21. januar i Samfundsfag

Vi var samlet en lille hyggelig flok til mødet i dag. Jeg synes, vi havde en god og faglig debat om faget og dets muligheder i henhold til brugen af IT.

Vi vil undersøge tre medier fra skoletube i henhold til emnerne: Medie, EU og Lokal politik.

De skal henholdes til fagmål og næste gang ser vi på hvordan de kan understøtte børnenes læring og hvilket medie der passer bedst dertil.

Til næste møde den 4. marts, skal vi desuden se på begrebet multimodalitet.

Mads Ravn – tovholder

Samfundfag og skoletube

Kommunikationen i samfundsfag kan nytænkes. Mange gange har undervisningen været bygget op over en klassediskussion om et emne fra årsplanen. Forskellige medier er sandsynligvis brugt som kilde.

Vi har bevæget os fra at bruge bogen som primær kilde til at bruge den digitale verdens mangfoldigheder.

Herigennem kan vi bruge de digitale læringsressourcer til at understøtte elevernes formidling, analyse samt kommunikation gennem et medie som blandt andet Skoletube.

At kommunikere formidle og diskutere kilder må ses som centrale kompetencer indenfor samfundsfag. Her er det multimodaliteten kommer ind i billedet. Multimodal kommunikation kan give et større potentiale end den rent tekstbaserede formidling. Når vi gør kommunikationen mere nærværende for eleverne, opleves ofte et større engagement og en større forståelse for det pågældende emne. Måske er det fordi multimodaliteten berører flere sanseenheder, der understøtter elevernes læring og motivation.

Men lærer de mere af at gøre det nærværende og spændende. Ikke nødvendigvis. Når vi åbner op for søgen efter viden på internettet stiller det større krav til eleverne om at reflektere og sortere i viden. Hvordan kan og vil eleven formidle sit stof? Bliver det en wiki, tiki-toki eller filmproduktion, som uden baggrund formidler et fagligt stof?

Hvem formidler du stoffet til, hvad er baggrunden, hvad vil du fortælle og hvordan vil du kommunikere? At vejlede i stedet for at vildlede, må stå i højsædet for os som undervisere.

Vi skal klæde eleverne fagligt på i forhold til emne og indhold. Vi skal give dem en forforståelse, så denne kan understøtte deres kommunikation multimodalt og så formidling samt læring går hånd i hånd. De skal kunne begrunde deres valg af medie/kanal til formidling, de skal kunne se den dybere mening med deres valg, så det ikke bare bliver med begrundelsen, at det ser godt ud!

Når vi har dette for øje, kan vi godt nytænke samfundsfagsundervisningen og bringe det op på et multimodalt niveau.

Kære alle

Dagsorden til vores næste møde på mandag d. 29/10.

Vi skal se på de digitale læremidler, da kommunen har en “startpakke” og vi kan indkøbe yderligere med den ministerielle støtte for øje.

Er der nogen som direkte kan bruges til samfundsfag?

Se dette link http://materialeplatform.emu.dk/materialer/tilskudsberettiget/FSK/ og vælge fag til højre på siden. Hvis det findes på siden er det tilskudsberettiget.

Vi skal desuden se på samfundsfag og it, herunder skoletubs muligheder og multimodalitet.
Husk at medbringe egne eller elevproducerede produkter der er relevante i forhold til undervisning i og med it.
Jeg ser frem til at mødes med jer.
Mvh Mads – tovholder

1. Netværksmøde i samfundsfag

Første netværksmøde er overstået i samfundsfag. Der var fire afbud, så de to fremmødte og jeg fik vendt tanker om faget samt brugen af IT i undervisningen. Der var stor forskel i opfattelsen af hvad formålet med implementering af IT i faget Samfundsfag og projektets indhold er, hvilket førte til en diskussion om IT’ens relevans og mangel på IT – resurser.

Til næste møde skal vi kigge fremad og se på egen praksis. Udgangspunktet skal være egen årsplan og faghæfet for samfundsfag. Vi skal se på, hvor vi har brugt IT og dernæst kigge på, hvordan netværksdeltagerne kan bruge skoletube til at understøtte et emne fra årsplanen. Der skal medbringes et eksempel på brug af IT i samfundsfagsundervisningen – gerne elevproduceret.

I skal bare bruge bloggen til at skrive ideer, spørgsmål mm.

For eventuelle spørgsmål kan jeg kontaktes på fællesnettet eller mads.ravn5@skolekom.dk

Næste møde på Søndervangskolen er den 29/10

Samfundsfag – netværksmøde

Jeg hedder Mads Ravn og underviser på Søndervangskolen i Hammel. Jeg er udannet fra Silkeborg Seminarium i ’04. Jeg underviser i fagene idræt, matematik, dansk, samfundsfag (medborgerskab), samt biologi. Jeg har arbejdet på skolen i 8 år og heraf 4 år i samfundsfag.
Gennem de fire år har vi brugt It til at støtte bogsystemernes kilder. It er blevet en større del af undervisningen og eleverne inddrager den mere og mere til at understøtte egen praksis.
Det giver anledning til at diskutere, i hvilket omfang vi kan og skal inddrage It i samfundsfagsundervisningen. Jeg ser frem til, at vi gennem møderne kan diskutere og vende jeres og min praksiserfaring i forhold til faghæftet. At vi kan se på undervisningsforslag der kan understøtte elevernes faglige kompetencer. Efterfølgende kan disse afprøves i praksis og senere vendes i netværksgruppen.

Målsætning for netværket:

Se på Skoletube og IWB i forhold til vores praksis. Hvad kan vi anvende?
Hvordan kan vi styrke faglighed gennem anvendelse af multimodal kommunikation?
Nye faglige mål i netværket vedr. brugen af it i samfundsfag.
Vidensdeling i netværksgruppen.

Jeg ser frem til at mødes med jer og håber vi i fællesskab kan få en god og saglig debat om IWB i samfundsfagsundervisningen og arbejde med et værktøj som Skoletube.

Relevante links

Faghæfte 5 – faghæfte samfundsfag

Faghæfte 48 – faghæfte for IT

Prezi – dagsorden for mødet den 3. september

Med venlig hilsen
Mads Ravn – tovholder.