Turen går til…

Bett 2013

I januar 2013 gik turen til London, hvor vi skulle deltage i årets Bett konference. Bett profilerer sig som et såkaldt ’Learning technology event’, hvortil producenter, udviklere og forlag valfarter for at dele deres seneste viden med undervisere og andre interesserede fra hele verden. Det er en kæmpe begivenhed, som da også optager noget plads. Gennem årene har det taget plads i forskellige bygninger, men  grundet den stigende interesse var de i år rykket til ExCeL Centre, som er en kæmpe bygning, der bruges til events med særligt mange besøgende.

ExCeL-London-view-1

Historisk har konferencen været under en lang og mangeårig rejse, ikke kun i tid, men også i indhold. Det begyndte i 1985 som ’Hi Technology and Computers in Education Exhibition’, men er gennem årene gået fra at være en ren teknologisk messe for de helt store mærker som f.eks. Microsoft, Apple, Intel og Samsung til også at give plads til mindre firmaer, offentlige institutioner og foreninger. I 2012 havde Bett 30.359 besøgende og tallet har kun været højere i 2013.

 

Men lad os begynde ved begyndelsen, for turen til London bød på meget mere end den store konference.

flitch green academy

Vores rejse startede i med turen til Billund, hvorefter vi fløj til Stansted lufthavn. Efter nogen venten fik vi endelig kørelejlighed til vores hotel, The Bayswater Inn, i Bayswater, som ligger i City of Westminster. Efter den første overnatning gik turen til Flitch Green Academy, som ligger i en by ved navn Little Dunmov, godt en times kørsel fra Bayswater Inn. Skolen er etableret i 2008, som en almindelig offentlig grundskole, men med den lille drejning, at skolen udelukkende indkøber Apple produkter til undervisningen. Hver klasse har adgang til MacBooks, iPods, iPads og iMacs, som flittigt bruges af eleverne fra første til fjerde klasse. Hele visionen bag skolen er, at det skulle være en skole uden vægge. Rent fysisk kunne det naturligvis ikke lade sig gøre, men brugen af teknologien giver undervisere, samt elever, de rette forudsætninger for ikke nødvendigvis at være bundet af konventionelle undervisnings- og læringsstrategier.

“Our children learn through an innovative, ‘real life’ and creative curriculum, which uses the latest technology as a tool to support learning.  We encourage children to become independent learners and to choose the best ‘tool’ to support and share their learning, whether it be a pen, pencil, paintbrush or iPad!” – Nathan Lowe, Principal of the Flitch Green Academy

Besøget var yderst interessant og vi fik da både en rundvisning koordineret af en særlig gruppe elever, som viste os rundt i klasserne, samt et kortere oplæg af skolens leder omkring visioner og fremskridt.

Undervisningen tager udgangspunkt i såkaldt ’challenge-based’ eller ’project-based learning’, hvor forudsætningen for fagets indhold er et særligt perspektiv eller en særlig problemstilling, som kan belyses fra forskellige vinkler – hvad enten det er mono- eller tværfagligt. F.eks. så vi en undervisningssituation, hvor en klasse arbejdede med vejr og vejrforhold i geografi og på dagen skulle de lave en vejrudsigt. De arbejdede i stationer, imellem hvilke de roterede på skift, så de alle prøvede at læse om særlige vejrforhold, tegne et vejrkort med tilhørende sole, skyer og vinde, skrive en vejrudsigt, lave en jingle og til sidst optage vejrudsigten på iPad. Produktet kunne derefter kobles på en aura gennem app’en Aurasma. Dette var blot et fragment af et langt større puslespil, men gav på ganske glimrende vis et glimt af skoledagen for børnene på Flitch Green Academy. Skolens størrelse var på blot fire år femdoblet og de faglige resultater talte da for dem selv. Skoledagen var længere end vi har den i Danmark (foreløbig), men til gengæld havde de en lang middagspause med måltider bragt til skolen.

Det var et spændende besøg og gav indblik i en hel særlig måde at tænke undervisning. Underviserne havde deres eget klasselokale med eget depotlokale, så de ikke behøvede spæne frem og tilbage efter materialer midt i undervisningen, hvis et akut behov skulle opstå. Desuden var der en helt særlig detalje, som var meget interessant. Hver onsdag havde underviserne kollektivt undervisningsforberedelse og imens blev undervisningen varetaget af assistenter, som kunne være studerende. Flere aspekter gjorde sig gældende her, men det vigtigste var, at lærerne havde en hel dag om ugen afsat til forberedelse og assistenterne som varetog undervisningen var del af et helt særligt program, hvor de på skolen tog deres uddannelse, nærmest som en mesterlære, i stedet for at studere på et seminarium.

Aller vigtigst var dog at bemærke, at de fra starten ikke havde nogen forkromet plan for hvor hele dette store projekt skulle ende. De startede med nogle målsætninger og værdier, men undervisningen tog løbende form efter bedste undervisningspraksis og mange af deres nuværende didaktiske overvejelser er så at sige blevet født på skolen.

apple-headquarters-designs

Efter det inspirerende besøg på skolen gik turen tilbage til London, hvor vi var så heldige at deltage i et oplæg af Stephanie Hamilton, en af Apple’s undervisningsspecialister. Hun har tidligere arbejdet inden for det amerikanske skolesystem i Texas, hvor hun har siddet på det overordnede IT-område for statens skoler.

Den dag havde hun dog noget helt særligt på hjerte. Oplægget handlede i høj grad om hvordan vi skal, bør og kan blive bedre til at integrere IT i undervisningen – hvad enten producenten hedder Apple, Intel eller Samsung. Meget af hendes fokus lå på udviklingen af hardware, eller den elektroniske udvikling. Billedet ovenfor er desværre ikke den samme grafiske fremlægning, som Stephanie viste os, men pointen er den samme: Vi er gået fra større apparater, som krævede eksternt tilkoblet monitor og en fast plads på skrivebordet med konstant elektricitet mod mindre og mindre, mere og mere forsimplede apparater og lige nu er udviklingen meget fokuseret omkring de mobile enheder. Man kan sige udviklingen har taget nogle kvantespring fra PC’s eller home computers, over til bærbare eller laptops, gennem de små netbooks til nu at være havnet på smartphones og tablets. Hvad fremtiden byder på havde hun naturligvis ikke noget konkret bud på, men pointen var klart at vi i stigende grad må tænke i de mobile enheder frem for redskaber, som har en helt fast plads med faste arbejdsstationer. Her tænker hun ikke udelukkende indenfor Apple’s egen kravlegård, men på tværs af producenter og brands.

Hun har naturligvis en meget god pointe. De mobile enheder er lette at tage med udenfor klassen. Vi arbejder i skolen stadig med meget traditionelle fysiske rammer og med teknologien kan vi bøje og strække dem, så vi udvider klasselokalet til også at være ude i naturen, rundt på skolen, i hjemmet, til sport eller hvor man nu end kan tænke sig. Det klassiske eksempel er at tage en tablet med biologi i skoven eller til vandhullet og se på naturen gennem mobile mikroskoper, men man kunne også forestille sig at tage dem med på en lejrskole og lave medieproduktioner mens man er på tur. Idéerne synes nærmest endeløse med lidt kreativitet og fantasi.

samr2540 tpack

Noget af det mest interessante var Stephanie’s fokus på to meget markante modeller, nemlig SAMR-modellen og TPACK-modellen. De to modeller har fokus på hvordan vi mere bevidst medtænker teknologien når vi planlægger undervisning. Så de ikke kun bliver sporadisk og ureflekteret benyttet når man lige synes undervisningen bliver for kedelig, men så det systematisk integreres som en rød tråd, ikke kun gennem årsplanen, men måske endda gennem hele den pædagogiske tænkning på skolen. Derudover har især SAMR fokus på at teknologien ikke blot fungerer som et regulært værktøj, men derimod får en ophøjet rolle som hjælper eleverne til selv at videretænke og –udvikle på de opgaver de bliver stillet, så det egentlige læringsmål måske udfordres og udbygges.

 

Den næste dag gik turen til Bett. Nu var det mit første besøg på konferencen, så jeg blev naturligvis blæst bagover. Vi trådte ind gennem en kæmpe foyer, hvor vi fik uddelt navnekort med stregkoder. Derefter trådte vi ind i den kæmpemæssige messehal, som summede af aktivitet fra krog til krog. Stand på stand prydede det enorme betongulv og et hurtigt øjekast fra side til side afslørede flere hundrede meter lange gange til begge sider. Det var overvældende, men følelsen blev hurtigt afløst af nysgerrighed.

Set fra et danskfagligt perspektiv var det noget begrænset hvor meget indhold der var at komme efter. Langt det meste sprogfaglige var engelsk, enten modersmålsengelsk eller fremmedsprogsengelsk. Der var dog også de tværfaglige platforme, som maskiner og gadgets, men det rent fag-faglige indhold blev nedtonet til fordel for at udvælge noget jeg kunne tage med hjem.

Der var hundredevis af forskellige stande, så det blev derfor også kun til et yderst afgrænset syn på hvor teknologien er lige nu – dog var der enkelte, som stak ud.

Google Chromebooks

Google-Chromebook-11.6-inch

Nok den mest interessante nyhed var Google Chromebook. Det er en maskine, som produceres af både Samsung og Acer og den adskiller sig fra alle andre maskiner på den måde, at den udelukkende kører på flashhukommelse og derfor lægger meget kraftigt op til at arbejde i ’skyen’. Maskinen starter op på få sekunder, hvilket er yderst tiltrækkende fra et undervisningsmæssigt synspunkt, så man ikke skal vente 10-15 minutter på forældede og indholdstunge maskiner, før man kan begynde sin undervisning. Det tankevækkende ved disse maskiner er, at man, når de pakkes ud, kan udnytte en langt større del af maskinens formål end en regulær bærbar. Overvej hvor meget en almindelig bærbar eller PC egentlig kan. Det er ikke kun tekstbehandling, regneark og præsentationer de kan bruges til. De kan langt mere end blot wikipedia og digitale læremidler. Det anvendelsesmæssige potentiale i en PC overstiger i overdreven grad hvad de egentlig bliver brugt til i undervisningssammenhæng, så derfor kunne man fristes til at tænke tanken, at vi betaler for en hel del, som aldrig bliver taget i brug mens den ligger i elevens hænder.

Med en Chromebook derimod, føles det meget mere som om man bruger maskinen mere effektivt. Samtidig medfølger en Google Marketplace, hvor der ligger et utal af applikationer, som kan bruges online eller hentes ned på maskinen. Styresystemet hedder Chrome OS og er udviklet til maskinerne.

Selve nøgleordet bag Chromebooks er samarbejde, eller på engelsk: ’Collaboration’, og med det mener Google altså, at maskinen er skabt til at man kan samarbejde digitalt uden nødvendigvis at spille hot seat (altså at dele computeren, så man skiftes til at sidde foran skærmen). Man kan samarbejde i Google Docs i ’real time’, så dokumentet skrives af flere brugere på samme tid og derefter gemmes i f.eks. Google Drive, som er deres version af ’cloud storage’.

Med en pris på omkring 2.000kr er den samtidig yderst konkurrencedygtig på markedet, dog får den en bitter eftersmag, da den danske version med æ, ø og å starter på omkring 4.000kr. Heldigvis kan skoler og institutioner slippe omkring 1.000kr billigere end virksomheder og private kunder, så man lander på ca. 3.000kr.

 

Lenovo

thinkpad twist 2013-01-04_Helix-3a

En anden spændende stand var hos Lenovo, som i nogle år har lavet nogle stærke maskiner, som er særligt møntet på skoler og institutioner eller i forbindelse med praktisk arbejde, nemlig de såkaldte ThinkPads. De kunne fremvise en serie kommende produkter, som ser særdeles interessante ud, særligt deres hybrid mellem en bærbar og en tablet. Enkelte af dem stak mere ud end de andre, bl.a. ThinkPad Twist, som med et klik kan drejes, så skærmen vender bagud og kan foldes ned så den ligger vandret på bordet. Også ThinkPad Helix var særlig interessant, da det var et hybrid mellem bærbar og tablet og derfor kunne enten frakobles eller tilkobles tastaturet. Begge maskiner udmærkede sig ved at de fortsat er produceret i samme stærke kvalitet, som tåler stød, slag og bump uden at gå ned eller fra hinanden. Det var meget tydeligt, at Lenovo tænker meget bevidst omkring at skabe en serie maskiner, som er særlig modstandsdygtig og holdbar.

 

Alt i alt var der et hav af spændende stande og en uoverskuelig mængde af information, hvor man gjorde sit bedste for at få det vigtigste og mest interessante med hjem. Helt ufrivilligt opstod en følelse af uretfærdighed i maven da man stod i indgangen til messen. Ikke fordi jeg ikke følte mig privilegeret, men nærmere tværtimod. Det var uretfærdigt at kun jeg og en enkelt af mine kolleger fik lov til at opleve messen. Det er naturligvis ikke alle, som finder det lige så interessant at få lov til at nørde en hel dag blandt alle disse teknologiske blomster, men hvis bare kollegerne kunne opleve energien og lade sig inspirere om end blot for et øjeblik, så de kunne opleve det vi oplevede. Så tror jeg man ville kunne tænde en gnist, som lige nu er svær at tænde når deres forhold til teknologi og IT er baseret på forældede maskiner, som sjældent virker som de skal.

 

Turen til London var et kæmpe privilegium. Det var en kæmpe oplevelse og en helt enorm inspiration. De ting, som har gjort dybest indtryk på mig har allerede forplantet sig i min tankegang og hvordan jeg ser fremtiden på min skole. Hvor meget af det, der kan lade sig gøre er et helt andet spørgsmål, men min nysgerrighed, interesse og motivation blev helt ufrivilligt kørt i højeste gear.

Skriv et svar