Netværksmøde 04.03.2013

TPACK WORDLE

04.03.2013 afviklede vi årets sidste netværksmøde. Det gav anledning til refleksioner både før og efter mødet. Refleksioner omkring indhold, rammer, deltagelse, engagement, behov mv. i forhold til selve netværksmøderne, men også i forhold til hvad vej vinden blæser hvad angår den elektroniske udvikling.

 

Netværksmøderne har været en svær størrelse at få greb om. Det har været et arbejde i konstant udvikling og i fællesskab med de andre tovholdere, samt netværksdeltagerne i de enkelte netværk, har vi forsøgt at vende, dreje, forme og modulere dette til noget brugbart. For mig var det en svær proces at befinde sig i midten og forsøge at forme dette lidt vagt fra oven definerede til noget for netværksdeltagerne konkret og nyttigt.

 

Det tog da også et par møder at komme ordentligt i gang, men i sidste ende lod det til at tage form. Hvor det i begyndelsen primært var formidling af information og lettere sporadisk stiften bekendtskab med aktuelle redskaber, bevægede møderne sig mere og mere over i en struktur, hvor der var formidling af noget nyt indhold, stiften bekendtskab med indholdet og erfaringsdeling mellem deltagerne.

tpack

 

samr2540

Til det sidste møde talte vi overfladisk om modellerne TPACK (Dr. Matthew J. Koehler, www.tpack.org) og SAMR (Ruben R. Puentedura, www.laeringsteknologi.dk/?p=415), som hver især arbejder med tanker omkring hvordan vi bedre implementerer IT i undervisningen – ikke kun som arbejdsredskaber, men nærmere som integrerede dele af undervisningen, så de skaber bedre vilkår for at løse, forbedre, ændre og udvikle de stillede opgaver. Modellerne så jeg på turen til London, hvor Apple’s repræsentant, Stephanie Meyers, fremlagde dem i sit oplæg. Modellerne er ikke danske eller lavet til det danske skolesystem, men kan alligevel med fordel medtænkes i årsplanlægningen.

 

Men hvorfor overhovedet medtænke modellerne i årsplanlægningen? Skal vi ikke bare bruge IT når der skal skrives opgaver i tekstbehandling, laves matematik i regneark og researches information på nettet?

7118767335e1c99b43c6h-jpg

Som de fleste undervisere ved, blev der givet en stor portion penge i tilskud til indkøb af digitale læremidler. Kommunerne lægger handleplaner for indkøb af laptops og tablets til brug i undervisningen. Over de næste par år skæres der løbende i tilskuddene til indkøb af digitale læremidler, så skolerne på sigt selv skal finansiere redskaberne. For at få midlerne til at strække kan der endvidere på sigt være tale om at skære i engangsmaterialer, så medmindre vi bliver bedre til at medtænke de digitale læremidler i vores årsplanlægning, har vi i værste fald uudnyttede resurser. Hvis vi vænner os til hele tiden at have IT med i planlægningen på lige fod med de pædagogiske og didaktiske tanker, fordrer vi en mere konstruktiv anvendelse af de redskaber, som vi, i de fleste tilfælde, har købt i dyre domme. På den måde arbejder vi os nærmere ind i midten af TPACK-modellen mod det felt, der hedder Technological Pedagogical Content Knowlede, hvor der er mulighed for at udnytte resurserne i højere grad end ellers. Hvis vi samtidig stræber efter at komme op i de højere lag af SAMR, hvor der skabes en transformation af læreprocessen frem for blot en styrkelse af læreprocessen, kan vi i bedste fald øge elevernes bevidsthed omkring læreprocessen i samspillet mellem det givne stof og de givne redskaber.

children with tablets

Men det er ikke kun det økonomiske, didaktisk og pædagogiske aspekt, som vi bør fokusere på. Eleverne vokser op i en stigende elektronisk og virtuel verden, hvor grænser konstant flyttes. Landegrænser flyttes i den forstand at vi til stadighed bliver bedre og bedre i stand til, lettere og lettere, hurtigere og hurtigere samt billigere og billigere, at kommunikere med omverdenen, ikke blot nationalt, men internationalt. Eleverne vokser op med touch skærme inden for rækkevidde og snart vil man snarere swipe gennem tv-guiden end at bladre gennem den. Smartphones og tablets tilbyder et utal af apps, hvor udviklerne i langt højere grad end tidligere har et læringsperspektiv for øje.

I stedet for at lukke netværket af for brugen af facebook, bandlyse telefoner i timerne og bede eleverne slukke computere og tablets inden timen begynder, må vi være opmærksomme på denne arena og den potentielle uudnyttede læring den gemmer. Ved at møde eleverne på deres niveau med den teknik de vokser op med, er der sandsynlighed for at vi møder mere interesserede, nysgerrige og engagerede elever, som hellere end gerne vil blive bedre til at bruge de redskaber de allerede bruger for sjov.

 

I det mere praktiske område, blev vi gennem netværksmøderne klogere på diverse redskaber, som er brugbare i danskundervisningen i udskolingen. En stor del af redskaberne ligger til rådighed på Skoletube.dk, men også apps til iPad og anden software kom under lup til møderne. Ved mødet med programmerne, forsøgte vi at sammenholde funktionerne med trinmålene fra Fælles Mål, så vi ikke blot så redskaberne isoleret, men i en danskfaglig sammenhæng. Et forløb, som en af deltagerne havde afprøvet i praksis, var en form for digitale og multimodale boganmeldelser. Her skulle eleverne gennem et kortere forløb læse en bog og skrive en anmeldelse. Anmeldelsen skulle derefter indtales på iPad, hvorefter den skulle bruges i app’en Morfobooth. I Morfobooth tager man et billede af sit ansigt og når man derefter kobler en lydfil på, får app’en ansigtet til at bevæge mund og øjne i takt med det indtalte. På den måde bliver det en form for virtuel fremlæggelse. Når det hele var indtalt og koblet på Morfobooth, skulle det sættes sammen i iMovie i trailer- eller forfilmsfunktionen. På den måde var der både læse-, skrive-, mundtlige- og digitale færdigheder inde over processen. Vi så enkelte resultater og det var, trods varierende kvalitet, spændende at se.

 

Andre bearbejdede redskaber tæller bl.a. Prezi, Animoto, Tiki-Toki, VoiceThread, Skoleblogs, Wix, Peopleplotr og diverse læringsportaler (dansk.gyldendal.dk, danskfaget.dk mfl.)

 

Konklusionen af vores første år med det faglige netværk må være, at vi må blive ved med at holde os ajour med teknologien og hvordan vi kan få den ind i læringsrummet. Vi kan naturligvis ikke købe alt, som lige ser spændende ud, men måske sørge for at målrette indkøb, så de rammer bredest og bedst muligt. Men det er ikke kun de fysiske rammer, som må og skal rumme teknologien og fremskridtet. Det er også planlægningen af undervisningen, som skal tilgodese teknologiens indspark, hvor vi bør være yderst bevidste omkring hvordan vi bruger den, i hvilket omfang og ikke mindst hvorfor. Velfunderede og velbegrundede argumenter skal være en del af årsplanerne. Slutteligt er det desuden ønskeligt med gode vilkår for at gøre sig bekendt med redskaberne. Der ligger en udfordring i både at favne bredt, men også moderere præcis hvilke digitale læremidler og redskaber vi indkøber. På den måde skal vi ikke hele tiden kaste os ud i nye projekter, men kan specialisere os i færre redskaber af høj kvalitet

Skriv et svar