Konkrete programmer i musikundervisningen Indlæg nr. 5

Konkrete programmer i musikundervisningen

Som skrevet I tidligere blogindlæg, arbejder stort set alle som beskæftiger sig med musik professionelt med computeren. Jeg vil kigge lidt nærmere på nodeskrivningsprogrammet Musescore samt Appel’s musikprogram garageband som begge udemærker sig ved at opfylde den store del af formålet med musik, som handler om at ”gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik, skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres selvforståelse af sig selv som en del af et fælleskab” (UVM, 2009). At være aktiv og skabende i musik kan ske igennem leg, dans, sang, improvisation etc. Musescore og garageband er begrænset til den del som handler om at skabe, komponere og notere via musikinstrumenter, stemme og andre klangkilder.

Musescore
er et nodeskrivningsprogram med en lineær struktur, som kan downloades på dansk. Der er ikke kræset for det æstetiske design, men den enkelte brugerflade gør det overskueligt og forholdsvis let at gå til. Musescore (MS) kan målrettes til alle som har interesse i at komponere, fordi programmet via sin multimodalitet gør indgående kendskab til symboler som noder og pauser sekundære. Man vælger selv om arbejdet er med henblik på en enkelt melodi‐komponering eller i den helt anden ende, en symfoni. Programmet er opbygget med en lineær konstruktion, med en værktøjslinie øverst, hvor nodeværdier, pauser og andre tegn hentes. For den øvede bruger er genvejsfunktioner en fordel. For børn og andre begyndere bruger man musen og trækker tegnene ned i nodearket med musen. Når noderne trækkes ned over arket, kan man høre de forskellige toner man passerer, og derved er der mulighed for at arbejde visuelt, auditivt eller en kombination. Øverst er der en tilbagespoleknap og play knap. Programmets noder gemt i midi format integreres let eks. til GarageBand (GB).

GarageBand
er et meget overskueligt musikprogram/studie, som anvendes til harddisk‐ recording og sequences. Det er en del af Ilife pakken, som er standard på alle Mac maskiner samt et tilkøb på Ipads. Programmet er lineært og meget pædagogisk opbygget med hjælpe videoer instruktioner under fanen hjælp. Man kan arrangere mikse og optage musik og lyd. Det æstetiske design er flot, og alle lydspor/instrumenter er vist som grafiske ikoner i hver sin farve. Man optager et spor ad gangen og har mulighed for at slå lyd til og fra på de enkelte spor mens man optager .
Man kan importere lydfiler, ligesom man kan lave sine egne, via mikrofon, tastatur, blootooth, usb/midi keyboard, eller direkte fra eget instrument. Selve programmet inkluderer lydsløjfer, allerede indspillet musik som kan stykkes sammen i det uendelige af instrumenter i professional kvalitet, og der findes et stort bibliotek med færdigoptagede lyde, som man kvit og frit kan bruge i sine arrangementer, podcast eller film. Garageband udgaven på Ipad har virtuelle instrumenter som I den grad kan differenteres den enkelte elev alt efter musikalsk niveau. Fra enfingers tryk på treklange på klaveret til “rigtig” guitarsolo på selvvalgt guitar, amp og effekter.

Hvordan kan ressourcerne facilitere læreprocesserne og kvalificere læringsresultatet? For at kigge nærmere på det vil jeg lave en professionsfaglig lærermiddelvurdering af programmerne MS og GB. Jeg vil tage udgangspunkt i en række anbefalinger, som ”Projekt brugerdreven innovation af digitale læremidler”4 har lavet til læremiddelproducenter om indholdsdesignet.

Overordnet
MuseScore (MS) og GarageBand (GB) er åbne læringsressourcer, som ikke er udviklet til en didaktisk sammenhæng, hvilket betyder at målet med lærermidlet umiddelbart ikke læses i dets design. Programmerne er kontekstuelle, dvs. software som inddrages i en didaktisk sammenhæng. I modsætning til traditionelle didaktiserede materialer, giver de åbne rum mulighed for at eleverne selvstændigt kan undersøge, eksperimentere og bruge computer‐ mediets mange muligheder.
MS og GB kan bruges hver for sig, men jeg ser en god kobling i at flette dem sammen i kreative skabende forløb, fra melodi til arrangement. Man kan også kombinere dem med andre medier, så musikken ikke står alene, eks. ved at sætte musik til billeder så nye udtryk opstår.
Begge programmer er i et læringsmæssigt syn opbygget konstruktivistisk. Et læringssyn som forudsætter en aktiv og kommunikerende elev, så denne udbygger eller ombygger allerede eksisterende viden.

Læremiddelspecifikationer
Begge læremidler kan interagere med andre enheder. Enten ved at eksportere filer til andre programmer, til mobil eller import af midi filer til mediering. Færdige produkter kan uploades til mobilenhed eller cloudenhed, hvorved produkterne kan ”smeltes” sammen med andre medier eller indgå i diverse elev præsentationer. Begge programmer er til installering på lokal computer og kan derfor ikke tilgås hjemmefra, med mindre de er installeret på egen computer. Ingen af programmerne har indbygget tests med respons, men replay funktionen gør, at man hele tiden har mulighed for at få audiorespons på sit arbejde.
4 Har til formål at udvikle nye forretningsmodeller og nye tilgange til markedet, der kan styrke det erhvervspolitiske sigte via brugerdreven innovation af digitale læremidler.

Læringsaktiviteter
Både MS og GB kræver et didaktisk design for at kunne bruges kvalificeret i undervisningen. Designet er vigtigt i forhold til niveau, lærerressourcer og fælles mål for musik. Programmerne giver mulighed for at se og høre lyd, komponere, lære noder, mediere, arrangere, skrive sange, indspille/indtale lyd, analysere musik, eksportere til andre multimedier eks. Wikis, videoredigering etc.
Designet kan for begge programmers vedkommende differentieres, så det passer til 1. klasse med komponering af melodi med eks. 3 bestemte noder eller til 9. klasses valghold, som laver flerstemmig kompositioner eller indspiller egne sange i GB.
Arbejdet lægger naturligt op til kollaborativt samarbejde, fordi arbejdsprocessen er kreativ (kræver ikke et rigtig svar), og mediet anvender både tekst, auditiv og visuel kommunikation.
Både MS og GB kan med deres mulighed for interaktivitet og simulation og et didaktisk design bygget op omkring zigzag modellen indgå på niveau 4, I forhold til Karsten Gynters formål med undervisningen. (At lære at lære. Refleksivitet og kreative lærerprocesser).

Institutionelle barrierer
Grundlæggende faktorer som computere, adgang til net, tilladelse til elevupload til mobil osv. er forudsætning nr. 1.
Analytisk set står MS og GB stærkt og kan med de rette didaktiske designs fuldt ud leve op til anbefalingerne fra projektet. Dog er programmernes tilgængelighed en svaghed.

Konklusion og perspektivering
Jeg er sikker på, at programmerne MS og GB kan opkvalificere ”indvielsen” i musikken. Pædagogisk åbner de op for helt nye måder at tænke og arbejde med musik og mediefaglige opgaver på. Programmerne er meget brugervenlige og fokus bliver derfor koncentreret om arbejdsprocessen, det kreative, det skabende og det selvstændigt eksperimenterende arbejde med musik. Disse områder bliver styrket, fordi den asynkrone arbejdsproces kombineret med det multimodale design betyder nye måder at lære, reflekter og udtrykke sig på, helt i tråd med faghæfte 48 og Karsten Gynters begreb Læring gennem it. Med didaktisk inddragelse af Tuftes ZigZag model opkvalificeres arbejdet med både musik analyse og æstetiske udtryk.

Denne arbejdsform påvirker selvfølgelig lærerens måde at tænke undervisning på. I den sammenhæng ser jeg teorien om Den dobbelte uselvfølgeliggørelse som et bud på, hvordan motivation, samarbejde, medbestemmelse, produktion og børns legekultur kan bringes i spil i undervisningen.
Jeg er klar over, at opgaven tager TID og er en stor udfordring i skolen. Men samtidig er det nødvendigt at have en undervisnings kultur i konstant udvikling, som kan spejle sig i livet udenfor skolen. Tiden er inde nu. Vi har haft computerne på skolerne i mange år, men indholdet har ikke været ”brugervenligt” nok. At sætte sig ind i programmerne har i for høj grad overskygget målet. Men nu kan programmer som eks. MS og GB uden problemer indgå i musikundervisningen i eks. Indskolingen, og det er nyt.

Skriv et svar