Faglighed og IT



« | »

Computeren som kreativt væktøj i musikundervisningen Indlæg nr. 4

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen

Hvad er det så computeren kan med musik? Og kommer det at forstå teknologien/programmet ikke let til at overskygge den musiske proces? For at belyse det kan vi gå nogle 100 år tilbage i tiden, hvor en klog dreng blev født i Wien. Mozart var vidunderbarn, havde fantastisk gehør og en meget veludviklet hukommelse. Han var i stand til at komponere store musikstykker i hovedet. Dvs. han noterede instrument for instrument og kunne høre/forestille sig hele symfonier samlet i detaljer. Det Mozart kunne i hovedet, er groft sagt det vi kan bruge computeren til.
Musikprofessor ved musikhøjskolen i Malmø, Göran Folkestad, har lavet undersøgelser omkring musik og computer og fremhæver, at ”computeren i arbejdet bliver transparent og indtager en medierende funktion. Computeren slår bro over kløften mellem den musikalske tanke og det at udføre musik”. (Holst, 2002). Finn Holst peger på, at det er lignende processer, som har ført frem til at vi eksempelvis bruger syntetisk tale og diverse skrive hjælpeprogrammer. På dette område er det dokumenteret, at computeren i undervisningen har en tydelig effekt, og en parallel er nem at forestille sig i forhold til det skabende og eksperimenterede musikalske arbejde.
I den skabende proces arbejdes der asynkron ‐ en proces hvor man hele tiden kan vende tilbage, reflektere, kommunikere og vurdere eks. noderne i en melodi komposition.

synkron

Improvisation
Professionelle musikere, eksempelvis medlemmer i et orkester, arbejder i den synkrone model. De får den ”skabende” fase i hånden og går direkte til udførelse og live. Forud for improvisations fasen ligger der selvfølgelig beherskelsen af et instrument.

Synkron improvisation

Den musik, som børn skaber i et asynkront forløb på computer, bliver fastholdt og betyder, at man kan gå tilbage, reflektere og evt. tilrette, for til sidst at uploade til mobil, cd, skoletube, skoleintra osv. Teknologien er blevet så brugervenlig, at børn uden den store musikalske indsigt nemt kan komponere og notere deres egen melodi på noder. ”Det er absolut positivt, det bliver de kun mere åbne og lærervillige af. Spørg enhver lærer: Man motiveres af succes” (Mondrup, 2010). Omdrejningspunktet i høj grad ligger i arbejdsprocessen og står og falder ikke med et indgående kendskab til softwaren. En arbejdsform Karsten Gynter kalder Læring gennem it, fordi fokus er på refleksivitet og kreative læreprocesser (Gynter & Gerken, 2004).
Seymour Papert har beskæftiget sig med computeren som redskab til at forbedre børns læreprocesser og tænker arbejdet i en vekselvirkning mellem at tænke, konstruere, afprøve og korrigere. (Papert, 1983). Men hvis vi inddrager Drotners syn på børnekulturen i dag, mener jeg Papert mangler et aspekt i sin teori. Som i mit tidligere blogindlæg med de optrædende børn i SFO’en , påvirkes børn af globale udtryk og bruger dem konstruktivt i deres egne udtryk. At kigge på andre og hente inspiration er en vigtig del af Birgitte Tuftes zig zag model. En mediepædagogisk metode som tilgodeser det beskrevne medie og læringssyn. Modellen illustrerer en fremadskridende zig‐zag bevægelse, som i et produktorienteret arbejde med skabende musik vil zig zagge mellem:

tufte

Zig‐zag modellen kan i princippet bruges i elevarbejdet med alle medieudtryk.
Overført til musik,

komponeringovervejelserkomponeringanalyse af professionellekomponering.

bliver der et redskab for eleverne, så de i deres proces dels bruger egne erfaringer og refleksioner men også får et vigtigt input i, hvordan professionelle har bygget melodi og arrangement op.

Posted by on 26. marts 2013.

Categories: Musik

0 Responses

You must be logged in to post a comment.

« | »




Seneste indlæg


Sider