Kreativitet og eleven som producent

bkunFremragende lille film fra 2010, der indkapsler essensen af

“Billedkunst som uddannelses – og dannelsesfag”

Her er mange overvejelser i spil omkring billedkunst som selvstændigt håndværks- og færdighedsfag, over til billedkunst som en vigtig del i udviklingen af digital dannelseskompetence, til faget som oplagt til tværfaglig integration i overbygningen.

Mest interessant finder jeg dog Søren Elgaards ( Studielektor ved afdelingen for Kunsthistorie, Århus Universitet og kunstmaler) indlæg. Han udtaler nemlig, at praktiske processer skal være fagets kerne, da de i sig selv giver en erkendelse – og de er dybt nødvendige. Men denne tilgang er også som underviser meget svær at håndtere, da der hele tiden åbnes for nye muligheder og nye svar. Man springer ud på dybt vand undervejs i processen og erkendelsen kommer først bagefter. Det kræver tid og ikke mindst indsigt i elevens måde at se verden på, hvad har den enkelte elev fx. potentiale i håndværksmæssigt og billedfantasi. Der er et meget dialektisk forhold i det at lave kunst, men også i forhold til hvem registrerer man ude i verden. Der er ikke én vej at gå.

kreativitetProduce

Kreativitet og det at producere går hånd i hånd.

Eleven som producent er det nye mantra i den pædagogiske verden  – ikke mindst i kraft af den digitale udvikling. Altså muligheden for at eleverne i højere grad selv skal være producerende og derefter formidlende. Dette perspektiv afspejles også i Faghæfte 48 tema 2: Produktion og formidling. 

På tovholdergruppens studietur til London var det da også en af de fraser, man kunne tage med sig. Fx. er dette slide fra oplægget i Apples uddannelses-“headquarter” omkring brugen af iPads i undervisningen:

IMAG1412

Men hvordan lærer man at være kreativ? Er nogle født mere kreative end andre? Hvordan skaber man de bedste rammer for, at eleverne kan udvikle sig kreativt og kunstnerisk og blive kompetente formidlende producenter? Skal man altid starte processen med at målsætte, når erkendelsen sker bagudrettet?

I Folkeskolen nr. 7, 11.april 2013 er der en notits under siden “Ny viden”, der også har kreativiteten som omdrejningspunkt. Det drejer sig om en artikel om, at de i England har eksplicit fokus på elevernes kreativitet. Og det har igen affødt et behov for at kunne måle det at være kreativ. Et hold forskere har i den sammenhæng forsøgt at koge kreativitet ned til fem kernekompetencer:

  • nysgerrighed
  • ihærdighed
  • fantasifuldhed
  • samarbejde
  • disciplin

Lærerne der deltog i projektet, udtrykte at de “blev mere selvsikre og præcise i udviklingen af elevernes kreativitet, og eleverne blev mere klare på, hvad det vil sige at være kreativ.” Kunne vi afprøve det i Favrskov?

Ovenstående er refleksioner og tanker, der udspringer i mit hoved, når jeg lidt tættere på ét felt. Nå linsen stiller skarpt. Vi må skabe et forum, hvor vi kan mødes og reflektere og søge at forstå sammen. Måske i faglige netværk, måske på en fælles blog… Også for at tale om HVORDAN handler vi så på det i undervisningen. HVAD GØR VI? HVORDAN GRIBER VI DET AN? Hvad gør vi for at billedet og billedlæsning får samme status som det at læse en tekst i klassisk forstand?

For som nedenstående film (også fra billedkultur-konferencen i 2010 – se ovenfor) udtrykker: Det er ikke nok kun at kunne se – man skal også kunne forstå – og derudfra handle. Kritisk sans og refleksion må altid være komponenter i elevernes uddannelse og dannelse. Igen kommer begrebet VISUAL literacy ind, som en vigtig tråd at følge, hvis vi skal styrke faget billedkunst i folkeskolen.

Skriv et svar