2. Møde i netværksgruppen Billedkunst

Refleksioner efter 2.møde i netværksgruppen 

Fundet på facebook under Læring med udsigt – en gruppe der kan anbefales…

Efter 2.møde spores en udvikling i deltagernes forståelse af billedkunstfaget. Et nyt syn på faget, som indeholdende meget mere end før tænkt set i lyset af den digitale udvikling. Og ikke mindst hvilket stort ansvar man har som billedkunstlærer i forhold til udvikling af bedre og mere bevidste visuelle kompetencer.

Svaret på, hvordan det gøres, er ikke givet. På mødet prøvede vi at nærme os området gennem begrebet Visual literacy:

Visuel literacy – den vigtigste kompetence i billedkunstfaget

Def. Evnen til at afkode og aflæse visuelt materiale (billedbøger, billedromaner, billeder, plakater, websider mm.) samt skabe betydninger via visuelle udtryksmåder

Visuel læring, tænkning og kommunikation

Når vi åbner en billedroman, en graphic novel eller en billedbog modtager vi megen visuel information, der skal læses og tolkes. Man kan foranlediges til at tænke, at børn i dag må være eminente til at afkode netop billeder, da de typisk tilbringer en del tid foran en skærm med visuelle indtryk – spillekonsoller, fjernsyn eller computer, men sker det i så tilfælde ”pr automatik”? Ifølge Lawrence R. Sipe ”Teaching Visual Literacy” (2008), skal børn gennem undervisning lære at læse billeder og derigennem udvikle deres kompetencer i at aflæse visuelle indtryk

Han nævner, at den bedste forberedelse til undervisningen består i, at læreren har studeret illustrationerne på forhånd og gjort sig overvejelser over, hvordan tekst og billeder spiller sammen. Læreren skal ikke stille slaviske spørgsmål men styre samtalen og opmuntre til, at eleverne læser billederne, og lade deres fortolkninger komme til orde.

En del af forforståelsen kan understøttes af parateksten, for- og bagsideillustrationer, dedikationer. Og hvis vi tænker videre i web – så rummer websites endnu mere, der skal analyseres på.

Et oplagt udgangspunkt for en billedsamtale er at spørge ind til teknik med et åbent spørgsmål: ”Hvordan tror I, illustratoren har lavet billedet?”

Ved at læse illustrationerne kan man bedre forstå sammenhængen, være kritisk, se forskelle.

Lawrence R. Sipe anbefaler lærere til at holde pause under oplæsningen af f.eks. en billedbog, og i stedet for at læreren stiller opklarende spørgsmål, så skal der gives plads til børnenes egne spørgsmål og kommentarer. Lærerens rolle er så at følge deres tråd og forbinde deres observationer og dermed “… encourage them to think more deeply and critical”.

Vigtigheden af åbne spørgsmål underbygges med, at der ikke findes en ”mesterfortolkning”.

Ved at spørge ind til, hvad eleverne tror og tænker om en illustration, åbnes op for en flerstemmighed i klassen, hvor alle på ren demokratisk vis kan være med i en samtale om et billede eller en multimodal tekst

Vigtigst af alt nævnes det, at man bliver meget bevidst om at illustrere ved selv at prøve ifølge englænderen her.

Et opmuntrende råd til lærere fra Sipe er, at man ikke skal være bange for, om man nu selv er øvet nok i at læse æstetisk og visuelt. En lærer vil også lære af sine elever! (Tak fra Ane til Anne Waagepetersen (stud.pæd i dansk) for indsigt m.m. i dette felt)

BOARDS I BILLEDKUNST – forsøgte vi os med, men fortsætter næste gang, da teknikken svigtede 😉  Dette billede fik dog lavet i fællesskab på computeren. Vi brugte: http://kids.tate.org.uk/games/paint/

 

Skriv et svar