Første netværksmøde – dansk ældste.

Tanker og refleksioner

Klokken er 17:25 og vi havde i går vores første netværksmøde om faglighed og IT og vidensdeling i Favrskov kommune. I går var jeg træt efter en lang dag med en masse tanker og har nu haft mulighed for at reflektere over mødet.

Mødets gang

Vi begyndte med en præsentationsrunde og allerede her blev det tydeligt hvor forskellige forudsætninger vi hver især deltager i netværket med. Da vi gik i gang med at diskutere visioner i forhold til den virkelighed vi står i som undervisere, blev det endnu tydeligere hvilke rammer vi hver især har i forbindelse med inddragelse af IT i undervisningen. Tydeligst var det nok hvilke forventninger vi deltog i netværket med.

Ikke desto mindre fik vi talt os frem til nogle ønsker for programmet for næste møde, som skal danne grundlag for den kommende dagsorden. Vi fandt fælles fodslag for nogle konkrete digitale læremidler vi ønsker at undersøge nærmere i en danskfaglig sammenhæng. Vi blev alle en lille smule klogere på vores egen rolle i dette fællesskab.

Udbytte

Selvom vi ikke fik produceret noget stort og konkret værk over vores tanker er jeg fortrøstningsfuld med forventningen om at vi på næste møde deltager med lidt klarere syn. Personligt har jeg i hvert fald en klar forventning om hvilke justeringer jeg skal foretage mig med hensyn til dagsorden, debat og diskussioner.

Helt konkret er målet for næste møde at se nærmere på forskellige danskportaler for digitale læremidler og hvordan, eller måske endnu vigtigere hvorvidt, det vil kunne betale sig at investere i portalerne på kommunalt plan. Derudover diskuterede vi muligheden for at dele konkrete gratis redskaber med hinanden, som vi allerede bruger aktivt i undervisningen. Kig med i linksene nedenfor for at se hvilke redskaber vi bl.a. har talt om.

 

Gyldendal dansk

Danskfaget.dk

iLitt

En tanke om "Første netværksmøde – dansk ældste."

  1. Vi talte om muligheden for at anvende CD-ord ved brug af dansk portalen Gyldendahl. Jeg har lige tjekket – og det kan man godt. Ca. 80 af teksterne er også indtalt – og kan bruges som lydfil.

Skriv et svar