Nota og specialundervisning

Nota og specialundervisning
Nu ligger Materialebasen også på Notas netbibliotek E17. Herfra kan undervisere og elever med læsevanskeligheder gratis downloade tilgængeligt undervisningsmateriale og bruge det i undervisningen.
Tidligere forgik dette på Skolekom – eleverne skulle tilmeldes, en gang årligt for at få adgang til materialer. Lærerne skulle samtidig tilmelde sig konferencen ved at sende en mail til Bjarne Tholstup. Lærerne har ikke adgang til at hente materialet via konferencen.
Min oplevelse med materialebasen er, at mange elever ikke bruger Skolekom. Derfor er det at komme på på materialebasen ikke let for elever i indskoling og mellemtrin.
Det er en kæmpe gevinst, at Materialebasen nu også ligger hos Nota, for nu skal lærere og elever i folkeskolen kun søge ét sted for at få fat i tilgængeligt materiale. Samtidig er det indscannet materiale godkendt og tjekket af Nota.

Skærmbillede 2013-05-28 kl. 10.57.10

Øget brugervenlighed er i fokus
Nota har overtaget Materialebasen per 1. april. De tilgængelige undervisningsmaterialer, som lærere landet over har scannet ind, ligger derfor nu også på Notas netbibliotek E17. At få tilgængelige undervisningsmaterialer på E17 har været efterspurgt gennem længere tid. Blandt andet på grund af netbibliotekets øgede brugervenlighed:
– E17 har en rigtig god søgefunktion, hvilket gør det lettere for underviserne at finde de relevante materialer frem. Det er også gjort muligt at søge på sprog, så man lettere kan danne sig et overblik over, hvilke bøger der findes, og hvilke der stadig mangler at blive scannet ind.

Log-in med nemID og UNI-Log-in
Fra juni bliver det muligt at logge ind på E17 med både nemID og UNI-Login. Både undervisere og elever med læsehandicap eller andre handicap kan let blive meldt ind på Nota og blive brugere af E17.
Indmeldelse og abonnement på Nota på: indmeldelse@nota.nu

Skærmbillede 2013-05-28 kl. 10.40.03

Hvordan bliver du medlem?
For at blive indmeldt på Nota skal eleven dokumentere sin ordblindhed.
Dette kan enten foregå ved, at du indhenter underskrift og stempel på indmeldelses-blanketten fra et kommunikations-center, PPR eller ordblinde-skole, herunder VUC.
Du kan også vedlægge en udredning, der dokumenterer din ordblindhed.

For at blive indmeldt på Nota som underviser af §17-brugere skal du kunne dokumentere dit ansættelsessted.
Det foregår ved, at lederen på dit ansættelsessted skriver under på at du er ansat på stedet.

Vurdering
Det er meget nemt at tilmelde elever på materialebasen, dette kræver ikke dokumentation, men kun en vurdering fra en lærer. Meget let og hurtigt at få gjort samtidig kommer elever i gråzonen også med. Fremover bliver det meget svært at få en elev tilmeldt, men denne tilmelding gælder så resten af livet. På skolerne skal der infomeres om dette og der skal evt. udpeges en ansvarlig for dette område.

Sidste møde og Bett – samfundsfag

Turen til Bett

 

Forventninger var store til den store Bett – konference og til turen generelt. Jeg havde hørt meget godt og spændende om turen fra andre. Desuden er det altid inspirerende at være blandt kompetente mennesker.

Turen blev spændende og interessant.  Bl.a. kan et inspirerende og yderst interessant foredrag ved Apple nævnes, hvor der blev præsenteret og vist tanker om IT’s muligheder i sammenspil med didaktiske overvejelser. Herunder blev Blooms Taksonomi inddraget.

Hvis man tager udgangspunkt i denne, når man tilrettelægger sin undervisning, og tænker IT som middel og ikke mål, kan man rykke sin undervisning i en helt ny retning. Vi bliver nødt til medtænke værdien i, at eleverne forholder sig til indholdet i den opgave de stilles.

Denne tanke og praksis blev bestemt vist i store træk på Fitch Green Academy, en Primary School udenfor London.

En ny og innovativ skole, hvor der var tænkt store tanker om børns læring. Læring via IT og et lækkert lys med vinduesglas i forskellige farver, hvilket skulle virke beroligende og give et godt arbejdsmiljø.

På vores tur rundt på skolen så vi virkelig, hvordan tanken om IT blev brugt, og herunder hvordan det blev integreret i alle fag på forskellige måder. Lige fra at sidde med Garage band og lave vejrudsigt til at lave video- og forklaringsoptagelser i biologi om udtagelse af en DNA-streng.

På hvert klassetrin var undervisningen bygget op om et tema, hvilket tydeligt var afspejlet i klasseværelset. IT blev her kun et middel til at nå frem til målet, og eleverne var ikke fascineret af selve brugerfladen men det at bruge mediet til at skabe mening med den stillede opgave. Ret meget i tråd med Blooms taksonomi. Ud over et emne var det også en overskuelig hverdag, da dagen havde samme lærerteam ind over de enkelte fag.

Selve Bett var virkelig et sandt bombardementet af forskellige indtryk. En kæmpe messehal fyldt med stande og IT – udstyr samt mennesker overalt.

Vi nåede forbi et knapt så inspirerende foredrag ved Lenovo til Smart Technologies, hvor de nye og spændende tanker om interaktive boards blev præsenteret . Ellers blev det en dag med inspiration og en masse indtryk og ideer til ny og inspirerende undervisning.  Her kan mødet hos Gyldendal nævnes, det blev til en god debat om brugen af deres læringsplatform i matematik.

Bestemt en god og inspirerende tur.

 

Afslutningen på netværket blev en blandet fornøjelse. Vi sad to deltagere, hvoraf de to dog havde været der hele vejen igennem.

Efter samråd med historie, blev vi enige om af slå netværket sammen og se hvad de to fag kunne give hinanden. Det blev en god oplevelse, hvor Blooms taksonomi blev brugt til at vende og vurdere didaktiske tiltag ud fra emner og bogmateriale i de to fag.

Ærgerligt at der ikke blev bakket bedre op om et fagligt netværk som denne. Det har svært at holde et seriøst niveau og nå op på et reflekterende niveau, der skulle bygge på netværksmøderne.

De deltagende har bestemt været positive over tiltaget og måske skal anden runde tænkes anderledes i opbygning og struktur.

Tak for denne gang.

Mads Ravn – Tovholder.

London – Bett

Okay…busturen fra lufthavnen til hotellet kunne i sig selv være et blogindlæg men lad nu det ligge 🙂 Vi overlevede heldigvis alle og var kun lettere fortumlet, da vi ENDELIG ankom til hotellet.

Forventningerne til turen var hverken store, små eller noget der imellem. Jeg har ikke været af sted før men havde hørt en masse fra andre. Det virkede meget abstrakt og svært at finde hoved og hale i hvor meget af indholdet i programmet, som jeg kan bruge i min dagligdag i en dansk folkeskole som er opbygget meget anderledes end i England. Derfor besluttede jeg mig for at parkere alle forventninger i Danmark og så lade oplevelserne og inspirationen komme til mig…grovsorteringen måtte fortages løbende.

Det første der stod på programmet var et skolebesøg til en primary school (Fitch Green Academy). Videoen omkring skolen havde jeg set hjemmefra. På denne fremstod skolen idyllisk, med elever der interesseret sidder på gulvet og suger læring til sig, vinduespartier i diverse beroligende farver kastede inspirerende lys ind over elevernes arbejde (mindfulness for alle pengene), og den romatiske gangbro som sørgede for, at eleverne kunne gå trygt til og fra skole…ja det var lige før, at der i videoen også blev lovet konstant solskin. Videoen stod i hvert fald i skærende kontrast med den virkelighed, som jeg står i.

Jo…det er sandt…nogle af mine elever hører faktisk ikke helt efter og kunne måske godt skrue lidt op for watt-tallet i forhold til at suge læring til sig, lysindfaldet i min klasse er der enten lidt for lidt af eller lidt for meget (specielt når vi nærmer os de 35 grader i lokalet), og gangbroen er erstattet af en tunnel, hvor nogle de store elever kan stå i lettere skjul hvis en smøg skal tændes, og vejret…typisk dansk vejr.

Skolen viste sig så også at ligge i et lille dukkehus-kvarter, og solen var irriterende dejligt fremme, den dag vi ankom.

Godt så…udgangspunktet var nok krydret med en smule skepsis men indholdet endte med at blive overraskende godt. Selvfølgelig startede vi med at sætte os i opholdsrummet og lade os bade i mindfulness-lys.

mindfulness lys

Hurtigt blev det dog interessant. Følgende video blev vist (http://www.youtube.com/watch?v=oRBchZLkQR0), og allerede der blev der sat mange tanker i gang. Jeg har altid vidst, at min inddragelse af IT i undervisningen skulle føre til en ændring ved eleverne…forhåbentlig endda en større forståelse for det lærte. Nogle gange er det måske bare lidt let at glemme dette mål, når teknikken ikke virker, og eleverne resolut spolerer det ved at gå på Facebook, Quizbattle eller andet i stedet for at makke ret. Videoen kigger jeg stadig på, for i min verden kan den bruges med 2 vinkler:

1)   Til at minde mig om hvad målet af inddragelse af IT i min undervisning skal føre til. Minde mig om at eleverne skal bruge IT til at finde nye veje til løsninger men samtidig ikke glemme de gamle løsninger (såsom at bruge deres egne ben :-).

2)   Til at minde mig om, at når min inddragelse af IT mislykkes grundet elever der fjoller, IT der ikke virker, en konflikt fra frikvarteret der skal løses osv, så må jeg op på hesten igen og finde en ny vej. På den måde er forsøget jo heller ikke spildt.

Disse tanker blev også godt støttet op af SAMR-modellen, som blev introduceret:

SAMR model

En tur rundt på skolen gav da også stof til eftertanke. Jeg begyndte faktisk at tænke, at noget jeg kan ændre på i min undervisning er at fralægge noget af ansvaret og give det til eleverne (meget svært for mig generelt). Jeg så meget opdelt undervisning i samme rum, og så hvordan opgaverne ved de forskellige borde faktisk supplerede hinanden på en sådan måde, at selv de læreropsyns-frie (et ord jeg lige har opfundet) aktiviteter med IT blev nødt til at blive taget seriøst, og hvor det ville have konsekvenser for det videre arbejde at gå på Facebook eller andre sider, der ikke stemmer overens med emnet.

Workshops

Dette måtte afprøves i biologilokalet derhjemme, så i en periode efter besøget var det proteinsyntesen, der skulle undervises i på en ny måde. Proteinsyntesen er MEGET teoretisk, men måske skulle denne meget workshopsopdelte undervisning være den nye vej frem…og det var SÅ godt.

Først havde jeg et fælles oplæg, og i fællesskab fik vi fremskaffet DNA-strenge fra samtlige elevers spyt og kigget på det via iPad-mikroskopet.

DNA udtræk på Østervang

Dernæst blev de inddelt i 3 grupper og havde 20 minutter ved hver workshop:

1)   Mitose- celledeling: Her skulle eleverne se nogle animationer af mitosen, som jeg havde fundet, og derefter skulle de beskrive og tegne celledelingen med egne ord.

2)   DNA-stigen dannes af 4 stoffer: Eleverne skulle læse noget tekst om dette og derefter klippe baser ud som skulle hænges på vores kedelige hvide biologi-væg.

3)   Skelettet i DNA: Eleverne skulle først se udvalgte Youtube videoer om phosphatgrupper og kulhydratgrupper og derefter klippe skelettet ud til vores væg.

Eleverne synes, at det var fantastisk og virkede mere koncentrerede og ansvarlige for opgaven, end jeg umiddelbart har oplevet tidligere…det skal da prøves igen.

Spændende Apps blev også introduceret ved besøget på Fitch Green Academy, og mange af dem har jeg hentet og lært at bruge, så ligeså snart min barsel er slut, skal eleverne da kreere egne biologibøger med Book Creator, lave et ekstra interaktivt lag af viden på biologilokalet ved hjælp af Aurasma, og visuelt guides så læreren kan træde et skridt tilbage vha de almindelige kamerafunktioner…can’t wait.

Hvor skolebesøget om dagen var meget praktisk anlagt, blev det bakket op af teori om aftenen, hvor vi blev introduceret for diverse præsentationer på Apple Executive Briefing Center. Igen var det omskifteligheden i bruges af skills, der bl.a. blev fremhævet og evnen til at navigere mellem disse.

Skills

Den sidste dag før afgang blev brugt på Bett-messen. For en person som mig der bedst arbejder og lader mig inspirere med ro og fordybelse omkring mig, er en gigantisk messehal med 1000 indtryk og alt for meget larm, ikke det bedste sted at fordybe mig, men med et skridt af gangen og nedtoning af ambitioner om at nå det hele, lykkedes det mig at få leget lidt ved de forskellige stande og var nok mest interesseret i mulighederne indenfor diverse interaktive tavler.

Interaktiv tavle på Bett

Mulighederne var mange, men den perfekte tavle faldt jeg ikke over. Specielt størrelsen på dem tæller ned, for med klasser på op til 30 elever skal der en ret stor tavle til, for at potentialet udnyttes ordentligt. Mine elever der sidder bagerst i biologilokalet, kan have svært ved at læse alt hvad der står på den tavle, som jeg i forvejen har, og dårligt lysindfald på skærmen er også et problem, der til tider skaber irritation. Søgningen må fortsætte.

Det var afslutningen på den faglige del af turen, og næste dag gik turen hjem til Danmark igen…OG OH VE OH SKRÆK…med den samme buschauffør der kørte os til hotellet den første dag. Sveden piblede frem på panden, da vi så at det var ham og tanker som: overlever vi denne gang, kommer vi frem til tiden osv sneg sig ind. Jeg lukkede øjnene og faldt i søvn, for så var jeg da fri for at bekymre mig 🙂

 

Turen går til…

Bett 2013

I januar 2013 gik turen til London, hvor vi skulle deltage i årets Bett konference. Bett profilerer sig som et såkaldt ’Learning technology event’, hvortil producenter, udviklere og forlag valfarter for at dele deres seneste viden med undervisere og andre interesserede fra hele verden. Det er en kæmpe begivenhed, som da også optager noget plads. Gennem årene har det taget plads i forskellige bygninger, men  grundet den stigende interesse var de i år rykket til ExCeL Centre, som er en kæmpe bygning, der bruges til events med særligt mange besøgende.

ExCeL-London-view-1

Historisk har konferencen været under en lang og mangeårig rejse, ikke kun i tid, men også i indhold. Det begyndte i 1985 som ’Hi Technology and Computers in Education Exhibition’, men er gennem årene gået fra at være en ren teknologisk messe for de helt store mærker som f.eks. Microsoft, Apple, Intel og Samsung til også at give plads til mindre firmaer, offentlige institutioner og foreninger. I 2012 havde Bett 30.359 besøgende og tallet har kun været højere i 2013.

 

Men lad os begynde ved begyndelsen, for turen til London bød på meget mere end den store konference.

flitch green academy

Vores rejse startede i med turen til Billund, hvorefter vi fløj til Stansted lufthavn. Efter nogen venten fik vi endelig kørelejlighed til vores hotel, The Bayswater Inn, i Bayswater, som ligger i City of Westminster. Efter den første overnatning gik turen til Flitch Green Academy, som ligger i en by ved navn Little Dunmov, godt en times kørsel fra Bayswater Inn. Skolen er etableret i 2008, som en almindelig offentlig grundskole, men med den lille drejning, at skolen udelukkende indkøber Apple produkter til undervisningen. Hver klasse har adgang til MacBooks, iPods, iPads og iMacs, som flittigt bruges af eleverne fra første til fjerde klasse. Hele visionen bag skolen er, at det skulle være en skole uden vægge. Rent fysisk kunne det naturligvis ikke lade sig gøre, men brugen af teknologien giver undervisere, samt elever, de rette forudsætninger for ikke nødvendigvis at være bundet af konventionelle undervisnings- og læringsstrategier.

“Our children learn through an innovative, ‘real life’ and creative curriculum, which uses the latest technology as a tool to support learning.  We encourage children to become independent learners and to choose the best ‘tool’ to support and share their learning, whether it be a pen, pencil, paintbrush or iPad!” – Nathan Lowe, Principal of the Flitch Green Academy

Besøget var yderst interessant og vi fik da både en rundvisning koordineret af en særlig gruppe elever, som viste os rundt i klasserne, samt et kortere oplæg af skolens leder omkring visioner og fremskridt.

Undervisningen tager udgangspunkt i såkaldt ’challenge-based’ eller ’project-based learning’, hvor forudsætningen for fagets indhold er et særligt perspektiv eller en særlig problemstilling, som kan belyses fra forskellige vinkler – hvad enten det er mono- eller tværfagligt. F.eks. så vi en undervisningssituation, hvor en klasse arbejdede med vejr og vejrforhold i geografi og på dagen skulle de lave en vejrudsigt. De arbejdede i stationer, imellem hvilke de roterede på skift, så de alle prøvede at læse om særlige vejrforhold, tegne et vejrkort med tilhørende sole, skyer og vinde, skrive en vejrudsigt, lave en jingle og til sidst optage vejrudsigten på iPad. Produktet kunne derefter kobles på en aura gennem app’en Aurasma. Dette var blot et fragment af et langt større puslespil, men gav på ganske glimrende vis et glimt af skoledagen for børnene på Flitch Green Academy. Skolens størrelse var på blot fire år femdoblet og de faglige resultater talte da for dem selv. Skoledagen var længere end vi har den i Danmark (foreløbig), men til gengæld havde de en lang middagspause med måltider bragt til skolen.

Det var et spændende besøg og gav indblik i en hel særlig måde at tænke undervisning. Underviserne havde deres eget klasselokale med eget depotlokale, så de ikke behøvede spæne frem og tilbage efter materialer midt i undervisningen, hvis et akut behov skulle opstå. Desuden var der en helt særlig detalje, som var meget interessant. Hver onsdag havde underviserne kollektivt undervisningsforberedelse og imens blev undervisningen varetaget af assistenter, som kunne være studerende. Flere aspekter gjorde sig gældende her, men det vigtigste var, at lærerne havde en hel dag om ugen afsat til forberedelse og assistenterne som varetog undervisningen var del af et helt særligt program, hvor de på skolen tog deres uddannelse, nærmest som en mesterlære, i stedet for at studere på et seminarium.

Aller vigtigst var dog at bemærke, at de fra starten ikke havde nogen forkromet plan for hvor hele dette store projekt skulle ende. De startede med nogle målsætninger og værdier, men undervisningen tog løbende form efter bedste undervisningspraksis og mange af deres nuværende didaktiske overvejelser er så at sige blevet født på skolen.

apple-headquarters-designs

Efter det inspirerende besøg på skolen gik turen tilbage til London, hvor vi var så heldige at deltage i et oplæg af Stephanie Hamilton, en af Apple’s undervisningsspecialister. Hun har tidligere arbejdet inden for det amerikanske skolesystem i Texas, hvor hun har siddet på det overordnede IT-område for statens skoler.

Den dag havde hun dog noget helt særligt på hjerte. Oplægget handlede i høj grad om hvordan vi skal, bør og kan blive bedre til at integrere IT i undervisningen – hvad enten producenten hedder Apple, Intel eller Samsung. Meget af hendes fokus lå på udviklingen af hardware, eller den elektroniske udvikling. Billedet ovenfor er desværre ikke den samme grafiske fremlægning, som Stephanie viste os, men pointen er den samme: Vi er gået fra større apparater, som krævede eksternt tilkoblet monitor og en fast plads på skrivebordet med konstant elektricitet mod mindre og mindre, mere og mere forsimplede apparater og lige nu er udviklingen meget fokuseret omkring de mobile enheder. Man kan sige udviklingen har taget nogle kvantespring fra PC’s eller home computers, over til bærbare eller laptops, gennem de små netbooks til nu at være havnet på smartphones og tablets. Hvad fremtiden byder på havde hun naturligvis ikke noget konkret bud på, men pointen var klart at vi i stigende grad må tænke i de mobile enheder frem for redskaber, som har en helt fast plads med faste arbejdsstationer. Her tænker hun ikke udelukkende indenfor Apple’s egen kravlegård, men på tværs af producenter og brands.

Hun har naturligvis en meget god pointe. De mobile enheder er lette at tage med udenfor klassen. Vi arbejder i skolen stadig med meget traditionelle fysiske rammer og med teknologien kan vi bøje og strække dem, så vi udvider klasselokalet til også at være ude i naturen, rundt på skolen, i hjemmet, til sport eller hvor man nu end kan tænke sig. Det klassiske eksempel er at tage en tablet med biologi i skoven eller til vandhullet og se på naturen gennem mobile mikroskoper, men man kunne også forestille sig at tage dem med på en lejrskole og lave medieproduktioner mens man er på tur. Idéerne synes nærmest endeløse med lidt kreativitet og fantasi.

samr2540 tpack

Noget af det mest interessante var Stephanie’s fokus på to meget markante modeller, nemlig SAMR-modellen og TPACK-modellen. De to modeller har fokus på hvordan vi mere bevidst medtænker teknologien når vi planlægger undervisning. Så de ikke kun bliver sporadisk og ureflekteret benyttet når man lige synes undervisningen bliver for kedelig, men så det systematisk integreres som en rød tråd, ikke kun gennem årsplanen, men måske endda gennem hele den pædagogiske tænkning på skolen. Derudover har især SAMR fokus på at teknologien ikke blot fungerer som et regulært værktøj, men derimod får en ophøjet rolle som hjælper eleverne til selv at videretænke og –udvikle på de opgaver de bliver stillet, så det egentlige læringsmål måske udfordres og udbygges.

 

Den næste dag gik turen til Bett. Nu var det mit første besøg på konferencen, så jeg blev naturligvis blæst bagover. Vi trådte ind gennem en kæmpe foyer, hvor vi fik uddelt navnekort med stregkoder. Derefter trådte vi ind i den kæmpemæssige messehal, som summede af aktivitet fra krog til krog. Stand på stand prydede det enorme betongulv og et hurtigt øjekast fra side til side afslørede flere hundrede meter lange gange til begge sider. Det var overvældende, men følelsen blev hurtigt afløst af nysgerrighed.

Set fra et danskfagligt perspektiv var det noget begrænset hvor meget indhold der var at komme efter. Langt det meste sprogfaglige var engelsk, enten modersmålsengelsk eller fremmedsprogsengelsk. Der var dog også de tværfaglige platforme, som maskiner og gadgets, men det rent fag-faglige indhold blev nedtonet til fordel for at udvælge noget jeg kunne tage med hjem.

Der var hundredevis af forskellige stande, så det blev derfor også kun til et yderst afgrænset syn på hvor teknologien er lige nu – dog var der enkelte, som stak ud.

Google Chromebooks

Google-Chromebook-11.6-inch

Nok den mest interessante nyhed var Google Chromebook. Det er en maskine, som produceres af både Samsung og Acer og den adskiller sig fra alle andre maskiner på den måde, at den udelukkende kører på flashhukommelse og derfor lægger meget kraftigt op til at arbejde i ’skyen’. Maskinen starter op på få sekunder, hvilket er yderst tiltrækkende fra et undervisningsmæssigt synspunkt, så man ikke skal vente 10-15 minutter på forældede og indholdstunge maskiner, før man kan begynde sin undervisning. Det tankevækkende ved disse maskiner er, at man, når de pakkes ud, kan udnytte en langt større del af maskinens formål end en regulær bærbar. Overvej hvor meget en almindelig bærbar eller PC egentlig kan. Det er ikke kun tekstbehandling, regneark og præsentationer de kan bruges til. De kan langt mere end blot wikipedia og digitale læremidler. Det anvendelsesmæssige potentiale i en PC overstiger i overdreven grad hvad de egentlig bliver brugt til i undervisningssammenhæng, så derfor kunne man fristes til at tænke tanken, at vi betaler for en hel del, som aldrig bliver taget i brug mens den ligger i elevens hænder.

Med en Chromebook derimod, føles det meget mere som om man bruger maskinen mere effektivt. Samtidig medfølger en Google Marketplace, hvor der ligger et utal af applikationer, som kan bruges online eller hentes ned på maskinen. Styresystemet hedder Chrome OS og er udviklet til maskinerne.

Selve nøgleordet bag Chromebooks er samarbejde, eller på engelsk: ’Collaboration’, og med det mener Google altså, at maskinen er skabt til at man kan samarbejde digitalt uden nødvendigvis at spille hot seat (altså at dele computeren, så man skiftes til at sidde foran skærmen). Man kan samarbejde i Google Docs i ’real time’, så dokumentet skrives af flere brugere på samme tid og derefter gemmes i f.eks. Google Drive, som er deres version af ’cloud storage’.

Med en pris på omkring 2.000kr er den samtidig yderst konkurrencedygtig på markedet, dog får den en bitter eftersmag, da den danske version med æ, ø og å starter på omkring 4.000kr. Heldigvis kan skoler og institutioner slippe omkring 1.000kr billigere end virksomheder og private kunder, så man lander på ca. 3.000kr.

 

Lenovo

thinkpad twist 2013-01-04_Helix-3a

En anden spændende stand var hos Lenovo, som i nogle år har lavet nogle stærke maskiner, som er særligt møntet på skoler og institutioner eller i forbindelse med praktisk arbejde, nemlig de såkaldte ThinkPads. De kunne fremvise en serie kommende produkter, som ser særdeles interessante ud, særligt deres hybrid mellem en bærbar og en tablet. Enkelte af dem stak mere ud end de andre, bl.a. ThinkPad Twist, som med et klik kan drejes, så skærmen vender bagud og kan foldes ned så den ligger vandret på bordet. Også ThinkPad Helix var særlig interessant, da det var et hybrid mellem bærbar og tablet og derfor kunne enten frakobles eller tilkobles tastaturet. Begge maskiner udmærkede sig ved at de fortsat er produceret i samme stærke kvalitet, som tåler stød, slag og bump uden at gå ned eller fra hinanden. Det var meget tydeligt, at Lenovo tænker meget bevidst omkring at skabe en serie maskiner, som er særlig modstandsdygtig og holdbar.

 

Alt i alt var der et hav af spændende stande og en uoverskuelig mængde af information, hvor man gjorde sit bedste for at få det vigtigste og mest interessante med hjem. Helt ufrivilligt opstod en følelse af uretfærdighed i maven da man stod i indgangen til messen. Ikke fordi jeg ikke følte mig privilegeret, men nærmere tværtimod. Det var uretfærdigt at kun jeg og en enkelt af mine kolleger fik lov til at opleve messen. Det er naturligvis ikke alle, som finder det lige så interessant at få lov til at nørde en hel dag blandt alle disse teknologiske blomster, men hvis bare kollegerne kunne opleve energien og lade sig inspirere om end blot for et øjeblik, så de kunne opleve det vi oplevede. Så tror jeg man ville kunne tænde en gnist, som lige nu er svær at tænde når deres forhold til teknologi og IT er baseret på forældede maskiner, som sjældent virker som de skal.

 

Turen til London var et kæmpe privilegium. Det var en kæmpe oplevelse og en helt enorm inspiration. De ting, som har gjort dybest indtryk på mig har allerede forplantet sig i min tankegang og hvordan jeg ser fremtiden på min skole. Hvor meget af det, der kan lade sig gøre er et helt andet spørgsmål, men min nysgerrighed, interesse og motivation blev helt ufrivilligt kørt i højeste gear.

Netværksmøde 04.03.2013

TPACK WORDLE

04.03.2013 afviklede vi årets sidste netværksmøde. Det gav anledning til refleksioner både før og efter mødet. Refleksioner omkring indhold, rammer, deltagelse, engagement, behov mv. i forhold til selve netværksmøderne, men også i forhold til hvad vej vinden blæser hvad angår den elektroniske udvikling.

 

Netværksmøderne har været en svær størrelse at få greb om. Det har været et arbejde i konstant udvikling og i fællesskab med de andre tovholdere, samt netværksdeltagerne i de enkelte netværk, har vi forsøgt at vende, dreje, forme og modulere dette til noget brugbart. For mig var det en svær proces at befinde sig i midten og forsøge at forme dette lidt vagt fra oven definerede til noget for netværksdeltagerne konkret og nyttigt.

 

Det tog da også et par møder at komme ordentligt i gang, men i sidste ende lod det til at tage form. Hvor det i begyndelsen primært var formidling af information og lettere sporadisk stiften bekendtskab med aktuelle redskaber, bevægede møderne sig mere og mere over i en struktur, hvor der var formidling af noget nyt indhold, stiften bekendtskab med indholdet og erfaringsdeling mellem deltagerne.

tpack

 

samr2540

Til det sidste møde talte vi overfladisk om modellerne TPACK (Dr. Matthew J. Koehler, www.tpack.org) og SAMR (Ruben R. Puentedura, www.laeringsteknologi.dk/?p=415), som hver især arbejder med tanker omkring hvordan vi bedre implementerer IT i undervisningen – ikke kun som arbejdsredskaber, men nærmere som integrerede dele af undervisningen, så de skaber bedre vilkår for at løse, forbedre, ændre og udvikle de stillede opgaver. Modellerne så jeg på turen til London, hvor Apple’s repræsentant, Stephanie Meyers, fremlagde dem i sit oplæg. Modellerne er ikke danske eller lavet til det danske skolesystem, men kan alligevel med fordel medtænkes i årsplanlægningen.

 

Men hvorfor overhovedet medtænke modellerne i årsplanlægningen? Skal vi ikke bare bruge IT når der skal skrives opgaver i tekstbehandling, laves matematik i regneark og researches information på nettet?

7118767335e1c99b43c6h-jpg

Som de fleste undervisere ved, blev der givet en stor portion penge i tilskud til indkøb af digitale læremidler. Kommunerne lægger handleplaner for indkøb af laptops og tablets til brug i undervisningen. Over de næste par år skæres der løbende i tilskuddene til indkøb af digitale læremidler, så skolerne på sigt selv skal finansiere redskaberne. For at få midlerne til at strække kan der endvidere på sigt være tale om at skære i engangsmaterialer, så medmindre vi bliver bedre til at medtænke de digitale læremidler i vores årsplanlægning, har vi i værste fald uudnyttede resurser. Hvis vi vænner os til hele tiden at have IT med i planlægningen på lige fod med de pædagogiske og didaktiske tanker, fordrer vi en mere konstruktiv anvendelse af de redskaber, som vi, i de fleste tilfælde, har købt i dyre domme. På den måde arbejder vi os nærmere ind i midten af TPACK-modellen mod det felt, der hedder Technological Pedagogical Content Knowlede, hvor der er mulighed for at udnytte resurserne i højere grad end ellers. Hvis vi samtidig stræber efter at komme op i de højere lag af SAMR, hvor der skabes en transformation af læreprocessen frem for blot en styrkelse af læreprocessen, kan vi i bedste fald øge elevernes bevidsthed omkring læreprocessen i samspillet mellem det givne stof og de givne redskaber.

children with tablets

Men det er ikke kun det økonomiske, didaktisk og pædagogiske aspekt, som vi bør fokusere på. Eleverne vokser op i en stigende elektronisk og virtuel verden, hvor grænser konstant flyttes. Landegrænser flyttes i den forstand at vi til stadighed bliver bedre og bedre i stand til, lettere og lettere, hurtigere og hurtigere samt billigere og billigere, at kommunikere med omverdenen, ikke blot nationalt, men internationalt. Eleverne vokser op med touch skærme inden for rækkevidde og snart vil man snarere swipe gennem tv-guiden end at bladre gennem den. Smartphones og tablets tilbyder et utal af apps, hvor udviklerne i langt højere grad end tidligere har et læringsperspektiv for øje.

I stedet for at lukke netværket af for brugen af facebook, bandlyse telefoner i timerne og bede eleverne slukke computere og tablets inden timen begynder, må vi være opmærksomme på denne arena og den potentielle uudnyttede læring den gemmer. Ved at møde eleverne på deres niveau med den teknik de vokser op med, er der sandsynlighed for at vi møder mere interesserede, nysgerrige og engagerede elever, som hellere end gerne vil blive bedre til at bruge de redskaber de allerede bruger for sjov.

 

I det mere praktiske område, blev vi gennem netværksmøderne klogere på diverse redskaber, som er brugbare i danskundervisningen i udskolingen. En stor del af redskaberne ligger til rådighed på Skoletube.dk, men også apps til iPad og anden software kom under lup til møderne. Ved mødet med programmerne, forsøgte vi at sammenholde funktionerne med trinmålene fra Fælles Mål, så vi ikke blot så redskaberne isoleret, men i en danskfaglig sammenhæng. Et forløb, som en af deltagerne havde afprøvet i praksis, var en form for digitale og multimodale boganmeldelser. Her skulle eleverne gennem et kortere forløb læse en bog og skrive en anmeldelse. Anmeldelsen skulle derefter indtales på iPad, hvorefter den skulle bruges i app’en Morfobooth. I Morfobooth tager man et billede af sit ansigt og når man derefter kobler en lydfil på, får app’en ansigtet til at bevæge mund og øjne i takt med det indtalte. På den måde bliver det en form for virtuel fremlæggelse. Når det hele var indtalt og koblet på Morfobooth, skulle det sættes sammen i iMovie i trailer- eller forfilmsfunktionen. På den måde var der både læse-, skrive-, mundtlige- og digitale færdigheder inde over processen. Vi så enkelte resultater og det var, trods varierende kvalitet, spændende at se.

 

Andre bearbejdede redskaber tæller bl.a. Prezi, Animoto, Tiki-Toki, VoiceThread, Skoleblogs, Wix, Peopleplotr og diverse læringsportaler (dansk.gyldendal.dk, danskfaget.dk mfl.)

 

Konklusionen af vores første år med det faglige netværk må være, at vi må blive ved med at holde os ajour med teknologien og hvordan vi kan få den ind i læringsrummet. Vi kan naturligvis ikke købe alt, som lige ser spændende ud, men måske sørge for at målrette indkøb, så de rammer bredest og bedst muligt. Men det er ikke kun de fysiske rammer, som må og skal rumme teknologien og fremskridtet. Det er også planlægningen af undervisningen, som skal tilgodese teknologiens indspark, hvor vi bør være yderst bevidste omkring hvordan vi bruger den, i hvilket omfang og ikke mindst hvorfor. Velfunderede og velbegrundede argumenter skal være en del af årsplanerne. Slutteligt er det desuden ønskeligt med gode vilkår for at gøre sig bekendt med redskaberne. Der ligger en udfordring i både at favne bredt, men også moderere præcis hvilke digitale læremidler og redskaber vi indkøber. På den måde skal vi ikke hele tiden kaste os ud i nye projekter, men kan specialisere os i færre redskaber af høj kvalitet

Kunne det være vejen frem?

På sidste møde fortalte jeg kort om KMD Education, som er et digitalt planlægningsværktøj, der sætter strøm til lærerens planlægning. Her er en mere uddybende gennemgang:

Værktøjet understøtter bl.a:

samarbejde og videndeling mellem kolleger på en skole. Det er muligt at se hinandens undervisningsforløb, dele med hinanden, forberede sig sammen, kopiere andres forløb og lade sig inspirere af hinanden.

undervisningsdifferentiering. Når eleverne bliver tilknyttet et forløb er det muligt at vælge forskellige organiseringsformer og grupperinger udfra fx eleverens faglige niveau i form af opgavernes omfang, indhold, krav mm. Når eleverne logger ind i elevuniverset, vil de kun kunne se de opgaver, som de er blevet tildelt af læreren.

– tydelige læringsmål. For hvert forløb er det påkrævet, at læreren skriver hvilke mål, der er for det enkelte forløb og hvordan forløbet skal evalueres. Når læreren opretter opgaver og aktiveteter i forløbet, skal hun også skrive, hvad eleverne skal lave og lære, hvilket gør målene meget tydelige for både lærer og elev.

digitale læremidler. I KMD Educaiton findes en overskuelig oversigt over digitale læremidler. Det er også  en oversigt over de digitale læremidler, som den enkelte skole har indkøbt, hvilket gør det nemt at overskue – og huske, hvad skolen nu har købt:)
Nedenstående video giver en kort introduktion til KMD Education:

Eleverne har deres eget univers, hvor de kan se, hvilke undervisningsforløb, de skal arbejde med. Samtidig arkirveres de gennemførte forløb, så eleven altid kan gå tilbage og se, hvad de tidligere har arbejdet med. Når eleven arbejder med et forløb, kan hun både se formålet med og indholdet af et forløb, og hun kan klikke på de enkelte opgaver/aktiviteter i et forløb, hvor hun så kan læse hvad hun skal lave og lære. Dvs at hun hele tiden kan vende tilbage til den stillede opgave og se, hvad hun skal have fokus på. Samtidig har læreren tilføjet de materialer eleven skal anvende for at kunne løse opgaven. – Det kan være digitale såvel som analoge materialer, egne filer, links mm.

Forsiden på elevuniverset:

 

Jeg har selv arbejdet med KMD Education sammen med en kollega på 5.årgang i dansk, og vi har gjort os nogle gode erfaringer med det, og nogle af dem ridses op her:

Eleverne

– større engagement fra elevernes side – de arbejder bedre og mere, og de kan fortsætte med næste opgave, når de er færdige med den første uden at vente på læreren eller de øvrige elever. Eleverne giver udtryk for, at de synes det er dejligt, at læreren holder mund(!), og at de bare kan gå igang:)

– større selvstændighed blandt eleverne. De læser sig til opgaverne og bruger hinanden mere, end de ellers gør. Det frigiver tid til os til at hjælpe, hvor der er behov.

– ingen kopiark, der bliver væk. Det hele er samlet digitalt og online, hvilket vil sige, at de også kan arbejde videre derhjemme, eller følge med ved fx sygdom.

Lærerne

– vi bliver udfordret på vores faglighed, når vi skal sætte mål

– vi bliver udfordret af den øgede skriftlighed i vores forberedelse

– vi tænker mere i digitale læremidler og materialer end tidligere.

– vi differentierer allerede i vores forberedelse

– vores rolle ændrer sig og vi har bedre tid til at hjælpe, hvor behovet er.

Når vi arbejder med KMD Education, kan jeg se, at vi bliver skarpere og mere præcise i vores overvejelser ift mål og differentiering, hvilket bestemt kommer eleverne tilgode. De gange, hvor vi har undladt at skrive mål, har nogle elever brokket sig over, at de altså ikke kan arbejde, når de ikke ved hvorfor de skal det:)
Eleverne er også godt klar over, at de arbejder med samme emne, og at opgaverne er differentierede. De giver udtryk for, at opgaverne passer til dem, hvilket min kollega må høste æren for, da det er hende, der kender deres niveau og derfor har kunnet differentiere opgaverne.

Måske er Edcuation vejen frem, idet det understøtter og tydeliggør, at man differentierer og sætter tydelige mål. Er det ikke også det vi skal?

 

Referat af fysik-netværksmøde 04-03-2012

Fysikfilm

Mette indledte med at fortælle om hvordan hendes klasser filmer fysikforsøg.

Efter et fysikforløb trækker eleverne ét af forsøgene der skal filmes og teorien bag skal forklares. På denne måde bliver alle forsøg filmet, hvilket bl.a. kan hjælpe eleverne op til den afsluttende prøve.

Tanken er bl.a. også, at hvis man skal lave en film i slutningen af et emne, er det en god idé at skrive notater undervejs og få læst op på teorien undervejs i forløbet.

Eleverne har lavet første omgang (olie) på telefonerne, og 2. omgang (alkohol) på iPad

Der har været forskelle i filmen, på telefonen er det ”bare” videoen (den skal efterbehandles på pc/mac i et videoredigeringsprogram ), på iPad kan de lægge billeder på, sætte tekst ind. (Apps: ”Explain everything”, ”puppet pals”, ”book creator”))

Mette viste hvordan deres kanal var organiseret, det vigtige er at filmene gives tags så man kan finde tilbage til dem, når der er mange

Efterbehandling, alle film ses, og der er samtaler på klassen om ”hvad gør filmen god”, klassen finder samlet ting der kan fokuseres på?

 

Simuleringer

Simuleringerne kan bruges som et godt supplement til at vise mikro-perspektivet i fx elektromagneter eller de urørlige felter i fx radioaktivitet. Men for at eleverne bruger det til prøven, bør vi måske tænke simuleringerne mere ind i undervisning. For hver simulering er der ”teaching ideas” i bunden, hvor andre læreres gennemgange og undervisningsplaner kan hentes. Disse er ofte på engelsk.

Simulering af radioaktive kilder:
http://getwordwall.com/VisualSimulations

 

Sociale medier
Charlotte bruger Skype, på den måde der er oprettet en gruppe, hvor der kan stilles spørgsmål til fx noget der er læst, hvor eleverne kan skrive kommentarer uden for skoletiden.
Charlotte oplever at eleverne bliver bedre til at skrive sammen, charlotte er nogle gange med inde og skrive sammen med dem – eleverne kan se når Charlotte er på, og kan skrive til hende enten privat.

 

Evaluering af netværksmøderne.
Netværksmøderne har været gode, man får nye idéer og får mange forskellige vinkler på hvordan computere, mobiler, web2.0 værktøjer, simulationer o.s.v. kan højne forståelsesniveauet hos de unge mennesker. Der er generelt ønsker om at netværksmøderne bliver åbnet for didaktiske spørgsmål, nye prøveformer, eksamensspørgsmål osv. Så det ikke kun er IT der er i fokus.

Turen til Bett

Her er en lille video om Bett-messen.
– Den er desværre ikke lavet af undertegnede, men den giver et godt indtryk af messen;)

Vi var også på skolebesøg på en Primary School lidt udenfor London, hvor jeg så indbydende klasserum, højt aktivitetsniveau, tydelige målsætninger, engagement, ro og fordybelse.  – det blev til denne video:

 

Det sidste reflekterende blogindlæg i engelsk

Hej igen!

Så nåede vi enden på første omgang af engelsknetværket.

Selvom vi bruget meget tid første gang vi mødtes, på at få afklaret, hvilke forventninger vi alle havde til netværket, var deltagelsen stødt faldende alle fire gange. Det er trist at der ikke blev bakket mere op omkring dette tiltag.

Jeg kunne godt tænke mig at der blev gjort mere ud af forventninger til mødedeltagerne til et sådan netværk. Mange af deltagerne ville hellere bruge tiden på at arbejde med værktøjerne fra skoletube og kun få havde så meget erfaring med arbejdet med IT i undervisningen at de kunne medbringe elevprodukter til møderne. Selvom deltagerne var med til at bestemme indholdet allerede føreste gang vi mødtes, tror jeg der var der en del der følte det var spild af deres tid fordi deres forventninger var anderledes end resten af holdet.

De tre deltagere der var der alle fire gange var meget begejstrede overfor projektet og synes de havde fået noget med derfra. Som tovholder må jeg sige at det var trist at opleve, hvordan mødedeltagelsen faldt fra gang til gang. Skulle jeg have gjort noget anderledes? Skulle rammerne have været tydeligere? eller skulle vi have delt engelsk gruppen op i øvede og begyndere?

Jeg tror der er mange bud på hvorfor så mange hoppede fra undervejs, men ved ikke helt hvad skulle have været anderledes.

Jeg vil takke af for denne gang. Det kan være vi ses igen til runde to.

Mvh

Ebbe